Langeskov Station blev åbnet 7. september 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt, og togene susede forbi Langskov.
Men nu er det nye tider igen i Langeskov. Fra i dag søndag stopper regionaltogene igen i Langeskov, og fra december vil IC-tog også stoppe i Langskov.
IC-tog med direkte forbindelser til København vil stoppe i Langeskov to gange om morgenen og tre gange om eftermiddagen.
De hurtige pendlertog vil blive indført med 2016-køreplanen, der træder i kraft den 13. december 2015.
Regionaltog hver time
Regionaltogene vil stoppe i hver time med forbindelse Odense og Nyborg.
Og for de passagerer, som har destination enten i Nyborg, Odense eller en station på Svendborg-banen, bliver det ikke nødvendigt at skifte tog.
Der vil for eksempel også være direkte forbindelse til Odense Sygehus