Genvalgt spidskandidat trækker sig fra byråd efter sygdom:
- Vi havde ikke forudset det her scenarie, siger afløser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Alex Haurand fra SF i Kerteminde stod ikke til en plads i byrådet, men kom alligevel ind, da spidskandidaten Jesper Hempler valgte at trække sig på grund af sygdom.
- I går aftes, da det var allermest højspændt, finder vi ud af, at vi kun får et mandat i byrådet, siger Alex Haurand fra SF i Kerteminde.
Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over for partifællen og nu tidligere byrådsmedlem Jesper Hempler, der ellers stod til at få det ene mandat for SF i Kertemindes byråd. Han ønskede ikke at repræsentere partiet ene mand i byrådet.
Den foregående valgperiode har Jesper Hempler og Alex Haurand siddet sammen i byrådet for SF, men de fik ikke stemmer nok til at bevare deres to mandater.
- Vi havde ikke forudset det her scenarie. Vi synes, vi havde talt alt igennem. Vi havde bare ikke forudset, at det kun blev den ene af os, der kom ind, siger Alex Haurand.
Sygemeldte sig tidligt i valgkampen
Jesper Hempler har været fraværende under hele valgkampen på baggrund af sygdom, der skyldes for stor arbejdsbelastning. Hele situationen ærger Alex Haurand, der havde håbet, at de to skulle fortsætte sammen.
- Jesper og jeg har det rigtig godt med hinanden og fået et venskab i SF. Vi trådte ind i SF sammen samme aften og har kørt kapløb i ni år. Derfor er det også et stort personligt tab, siger den nu genvalgte Alex Haurand (SF).
Klø til borgmesteren: Johannes Lundfryd har mistet mere end blot tre mandater
Borgerne i Middelfart vidste allerede natten til onsdag, at Johannes Lundsfryd (S) mistede sit absolutte flertal ved gårsdagens valg, men at han ville fortsætte som borgmester med støtte fra Konservative.
Onsdag viser det sig med fintællingen af stemmerne, at borgmesterens personlige stemmetal er mere end halveret siden valget i 2017.
Til kommunalvalget i 2017, hvor Johannes Lundsfryd blev valgt af borgerne i Middelfart for første gang, fik han 5.333 personlige stemmer. Denne gang får Lundsfryd blot 1.969 personlige stemmer. Det viser de netop offentliggjorte personlige stemmetal.
Johannes Lundfryd afviser kategorisk, at det har noget med vaccinesagen at gøre. En sag der handler om, at borgmesteren sprang køen til de eftertragtede covid-19-vacciner over og tog imod vaccinen den 31. december i 2020.
- Nej. Det har ikke haft nogen betydning, siger Johannes Lundsfryd.
Hvordan ved du, at det ikke handler om den sag?
- Jeg har snakket med flere tusind vælgere i den her valgkamp, og det er ikke noget, de vil tale om, de vil tale om politik, siger han.
Absolut flertal er væk
Det er dog et faktum, at Johannes Lundsfryd ikke længere har det komfortable absolutte flertal på 14 mandater ud af byrådets i alt 25. Nu har han 11 mandater med sig ind i byrådet.
- Det handler om flere ting. Vi følger en landstendens, hvor socialdemokratiet får færre stemmer i mange kommuner. Det handler om, at valgdeltagelsen er faldet i Middelfart. Og det går også i højere grad ud over socialdemokratiet, det ved vi fra tidligere valg. Og så tror jeg, det handler om, at det var et borgmestervalg i 2017, hvor der var meget fokus på borgmesterkandidaterne, siger Johannes Lundsfryd (S).
Han hæfter sig i stedet ved, at socialdemokratiet stadig det største parti i Middelfart med et komfortabelt forspring.
- Vi får 40,4 procent af stemmerne. Jeg ser i virkeligheden det her som en normalisering i forhold til valget i 2017, hvor det gik ekstraordinært godt, siger Johannes Lundsfryd.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Sygemeldingen kom tidligt i valgkampen, men I har hele tiden sagt, at det ikke var så alvorligt, og at han ville komme tilbage igen.
- Ja.
Men det sker så ikke. Hvorfor?
- Den store udfordring er, at Jesper skal afveje, om han kan sidde i byrådet alene. Afvejningen i går aftes (tirsdag, red.), da det er allermest højspændt, er, at SF vil være bedre repræsenteret, hvis jeg kom ind.
Kan du forstå, hvis vælgere, som har stemt på Hempler, er skuffede?
- Det kan jeg bestemt. Det er vi alle sammen. Vi er alle sammen kede af det og skuffede, siger Alex Haurrand.
Tilbagegang for SF
Ved kommunalvalget i 2017 fik SF i Kerteminde 8,2 procent af stemmerne, mens de denne gang kun kunne hive 5,5 procent af stemmerne hjem.
Tilbagegangen, mener Alex Haurand også, hænger sammen med, at den tiltænkte spidskandidat Jesper Hemplers sygemelding kom kort tid før valgkampen, og derfor måtte Alex Haurand selv kaste sig ind i valgkampen som spidskandidat.
Hvem får lunserne? Tilma og Weiss-Pedersen i infight
Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Ordsproget blev leveret med spydig efterklang af Morten Weiss-Pedersen (K) lidt over middag i en telefonsamtale med TV 2 Fyn.
Han refererede til Regitze Tilma (V), der natten til onsdag harcelerede højlydt over, at han over telefonen havde givet Johannes Lundsfryd (S) sin fulde opbakning til en ny periode som borgmester i Middelfart. En aftale, der blev præsenteret meget kort tid efter mandatfordelingen lå klar natten til onsdag.
- Jeg kunne hurtigt tælle mig frem til, at der var 14 mandater til den røde blok og 11 mandater til den blå blok. Derfor ved jeg ikke, hvad det er hun mener, jeg havde fået ud at vente, siger Morten Weiss-Pedersen.
Han havde iøvrigt ikke tid til at køre til Vestre Skole i midtbyen på valgnatten, hvor resultatet blev offentliggjort, fordi han efter optællingen af stemmerne skulle videre til regionen i Vejle, hvor han også blev valgt ind igen.
I hallen ved Vestre Skole stod i stedet en skuffet Regitze Tilma (V), der følte sig ført bag lyset af både borgmesteren og Morten Weiss-Pedersen. Hun tøvede derfor ikke med at sige, at de konservative vælgere også var ført bag lyset, når en stemme på dem viste sig at være en stemme på Socialdemokratiet.
Ny dagsorden
Dagen efter fik tonen imidlertid en anden lyd. Regitze Tilma bakkede nu pludselig op om Johannes Lundsfryd, præcis som Morten Weiss-Pedersen havde gjort det 12 timer forinden.
Dobbeltmoral? Ikke ifølge Regitze Tilma, der på valgnatten øjnede en mulighed for at danne et nyt flertal.
- Der var Konservative, der ikke var tilfredse, derfor forsøgte vi at se på andre muligheder. Da det så viste sig, at vi ikke kunne finde et ny flertal, besluttede vi os for også at bakke op om Johannes Lundsfryd, forklarer Regitze Tilma (V) onsdag eftermiddag.
Morten Weiss-Pedersen mener, at den manøvre er dobbeltmoralsk, fordi den ifølge ham handler om et hemmeligt løfte om en af de mest lukrative udvalgsposter nemlig posten som formand for Teknisk Udvalg. Den post har Regitze Tilma også lige nu.
Ingen kommentarer
Hverken Regitze Tilma eller Johannes Lundsfryd vil bekræfte, at de har indgået en aftale om præcis den post.
- Men det er et af vores krav - sammen med flere andre - og jeg kan ikke afsløre, hvad det ender med endnu. Det er en post, jeg rigtig gerne vil have, siger Regitze Tilma.
Den socialdemokratiske gruppe i Middelfart har onsdag møder om, hvordan de vil konstituere sig. Efter det følger fordelingen af poster til dem, der bakker op om borgmesteren, og der er tradition for bredt samarbejde i byrådet.
- Jeg er glad for, at Regitze Tilma nu også bakker op om os, men jeg kan ikke gå ind i, hvilke aftaler vi har lavet, siger Johannes Lundsfryd.
- Jeg har tydeligvis ikke kunne trække de stemmer hjem, som Jesper har kunnet, så vi er gået meget tilbage på personlige stemmer, siger det nu genvalgte byrådsmedlem, der dog samtidig mener, at de store partiers succes i Kerteminde har haft konsekvenser for SF.
- Jesper Hempler har sagt, at han gerne vil udtale sig til medierne og fortælle sin del af historien efter jul, afslutter Alex Haurand (SF).