- Jeg blev ikke taget alvorligt, siger Kertemindes kommende borgmester Sonja Rasmussen, som begrundelse for at vælte Kertemindes nuværende borgmester.
Sonja: - Jeg blev ikke taget alvorligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
- Jeg blev ikke taget alvorligt, siger Kertemindes kommende borgmester Sonja Rasmussen, som begrundelse for at vælte Kertemindes nuværende borgmester.
- Hvis der er noget man tror på, så skal man kæmpe for det. Og så er jeg modig, siger Sonja Rasmussen.
Den 48-årige kommende borgmester i Kerteminde Kommune er uddannet cand.scient.pol., og arbejder som ledelseskonsulent inden for det offentlige.
- På valgaftenen under forhandlingerne om konstituerings forhandlingerne gjorde jeg opmærksom på, at jeg gerne ville have den formandspost for Kultur og Fritidsudvalget, som vi havde forhandlet hjem til partiet. Men den plads blev tilbudt til en anden i partiet. Vedkomne sagde nej med bemærkning, at den post ville jeg være meget mere kvalificeret til. Men den melding blev ignoreret. Det er en slags politisk lederskab, som jeg ikke bryder mig om, siger Sonja Rasmussen.
Sonja Rasmussen fik 383 personlige stemmer ved valget og blev dermed nummer to på listen efter Palle Hansborg-Sørensen, der fik 1319 personlige stemmer.