Unikt fund: Otte velbevarede skeletter udgravet ved gravhøj

Otte skeletter fra bronzealderen er fundet ved Kerteminde. Et historisk fund, som kun er gjort få gange tidligere i Danmark. Hvad der begyndte med et lille bip fra en metaldetektor, har vist sig at være en arkæologisk guldgrube.

Området langs Kerteminde Fjord har igen vist sig at være en arkæologisk guldgrube. Først dukkede der et usædvanligt velbevaret bronzesværd op, og så blev der fundet flere skeletter på stedet. Og nu har arkæologerne fundet et stort antal skeletter fra bronzealderen. Skeletter, der viser sig at være utroligt velbevarede.

- Vi har fundet otte skeletter, eller rester af otte, men jeg er sikker på, at der har ligget endnu flere herude. De er nok ødelagt af den opdyrkning, der har være på stedet, fortæller Malene Refshauge Beck, museumsinspektør og arkæolog ved Østfyns Museer.

Det hele begyndte i september 2016, hvor to fritidsarkæologer fra Nyborg gjorde et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde, da de gennemsøgte marken med deres metaldetektor.

I en hidtil ukendt bronzealdergrav fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.

Gravemaskine ramte kranie

Det fik arkæologerne fra Østfyns Museer til at rykke ud med alt fra rendegraver til små spartler. Og kort efter dukkede der flere fund frem af jorden.

- En rendegraver var i gang med at lave søgegrøfter, så vi kunne afdække gravhøjens omkreds og forløb. Pludselig kom gravemaskinen nærmest til at skalpere et skelet. Og kort tid efter afdækkede gravemaskinen endnu et skelet, fortalte Malene Refshauge Beck dengang til TV 2/Fyn.

Skeletterne er sandsynligvis begravet i oldtiden, måske samtidig med høvdingen. Der er lagt store sten omkring de døde, og der var rester af lidt træværk, nærmest som kistesider.

- Det er en begravelsesform, som vi kender fra den tidsperiode, siger Malene Refshauge Beck.

De to skeletter blev gravet fri og sendt til nærmere undersøgelse på museet.

Den nærmest sarkofaglignende gipsindpakning blev derefter fragtet til Odense Universitetshospitals røntgenafdeling i Rudkøbing. 
Den nærmest sarkofaglignende gipsindpakning blev derefter fragtet til Odense Universitetshospitals røntgenafdeling i Rudkøbing. 
Foto: Ole Holbech

Sendt til røntgen på sygehus

Bronzesværdet blev også gravet op og sendt til nærmere undersøgelser. Men inden bronzesværet blev taget op af udgravningen, blev det forsigtigt svøbt i gaze og gips.

Da arkæologerne fra Østfyns Museer begyndte at grave sværdet det frit, opdagede de nemlig, at der var mere end bare et sværd i den fynske muld. Rester af skeden fra sværdet var også bevaret. Derfor blev det hele beseglet i gaze og gips for at beskytte det.

Den nærmest sarkofaglignende gipsindpakning blev derefter fragtet til Odense Universitetshospitals røntgenafdeling i Rudkøbing. 

Røntgenbillederne afslørede, at det gamle bronzesværd var helt. På røngtenbillederne kunne museumsfolkene tydeligt se ornamenteringen omkring skæftet. 

Og så gemte jorden omkring sværet på endnu en overraskelse. Her lå nemlig en fibel, der er en dekorativ sikkerhedsnål fra samme tid som bronzesværdet. 

Et velbevaret skelet af et barn, der blev begravet for 3.500 år siden.
Et velbevaret skelet af et barn, der blev begravet for 3.500 år siden.
Foto: Ole Holbech

Pyntet med muslingeskaller

Her et år efter har arkæologerne genåbnet udgravningen ved den 3.500 år gamle grav. Og gravpladsen viser sig at indeholde endnu flere overraskelser.

- Vi har fundet halskæder af muslingeskaller på nogle af skeletterne, og nogle af børnegavene er foret eller pyntet med muslingeskaller, fortæller Malene Refshauge Beck.

Knoglerne skal nu undersøges yderligere. Undersøgelserne kan give svar på, om de er i familie med hinanden, og om de er i familie med høvdingen i den store gravhøj.

- Isoptop-undersøgelser kan også vise, hvor de har levet under deres opvækst. Om de er opvokse i området ved Kerteminde Fjord, eller om de er tilrejst fra andre lande, fortæller Malene Refshauge Beck.

- Isoptop-undersøgelser kan også vise, hvor de har levet under deres opvækst. Om de er opvokse i området ved Kerteminde Fjord, eller om de er tilrejst fra andre lande, fortæller Malene Refshauge Beck, museumsinspektør og arkæolog ved Østfyns Museer.

Oversigt

    Oversigt