Kamma har angst og et snit på 11,7: Nu må hun alligevel gerne færdiggøre sin HF-uddannelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune ville stoppe den for-revalidering, som Kamma Lindholt blev bevilliget for halvandet år siden. Nu erkender kommunen, at hun skal have lov at komme i skole efter juleferien.
Kamma Lindholt lider af angst og går derfor på en tre-årig HF-uddannelse. Hun klarer sig godt i skolen, men alligevel har Odense Kommune hidtil vurderet, at hendes uddannelse skulle stoppes.
“Vi lærer, at når man har sagt A, så er god forvaltningsskik, at man også siger B”
Den vurdering ændrede kommunen tirsdag, hvor Kamma Lindholt var kaldt til møde.
- At stå og få at vide, at nu får jeg lov til at fortsætte, og at jeg får det papir tilsendt i denne her uge, det er ... Puha, sagde en tydeligt lettet Kamma Lindholt lige efter mødet med forvaltningen.
Der er da også tale om noget af kovending fra kommunen side.
Familien var så sent som mandag i sidste uge kaldt til møde.
Familien fortæller, at de på mødet endnu engang fik at vide, at kommunen ville fastholde deres indstilling om at stoppe Kamma Lindholts HF-uddannelse for i stedet at sende hende i praktik.
- Man må jo undre sig. Når man sætter sig ned og læser lidt på lovgivningen, så tager det ikke ret lang tid at finde ud af, at det her er fuldstændig galt, siger overlæge Jes Lindholt, der er far til Kamma.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal i gennem sådan en ørkenvandring på et halvt år, hvor man forsøger at finde en begrundelse for at fjerne hende fra hendes forløb, siger Jes Lindholt.
- Når man siger A må man også sige B
Koncernchef Jane Findahl erkender tirsdag, at det var forkert, at kommunen indtil tirsdag eftermiddag fastholdt, at Kamma Lindholts uddannelsesforløb skulle afbrydes.
- Når den unge gerne vil beholde det forløb, der er sat i gang med for-revalidering, så gør vi selvfølgelig det.
Det har hun jo prøvet at gøre jer opmærksomme på lige siden i sommer?
- Det gør vi nu.
“Man må jo undre sig. Det tager ikke ret lang tid at finde ud af, at det her er fuldstændig galt”
Hvorfor gør I det først nu?
- Jeg vil også gerne beklage, at det først bliver nu, siger koncernchef Jane Findahl.
Ny besked fra kommunen efter omtale på TV 2/Fyn
Sagen ramte medierne fredag i sidste uge.
Her gik flere elever på HF & VUC Fyn på læseferie, men for 22-årige Kamma Lindholt, så juleferien på daværende tidspunkt ud til at skulle blive permanent.
Hun lider af angst, og derfor blev hun i sommeren 2017 bevilliget såkaldt for-revalidering til en HF-uddannelse på tre år i stedet for to år - og med optrapning i antallet af timer frem til 2020.
Kamma har angst og et snit på 11,7: Nu vil kommunen fjerne hende fra sin uddannelse
Kamma Lindholt lider af angst og går derfor på en tre-årig HF-uddannelse. Hun klarer sig godt i skolen, men nu vurderer Odense Kommune, at hun skal stoppe sin uddannelse.
Fredag gik flere elever på HF & VUC Fyn på læseferie, men for 22-årige Kamma Lindholt var fredagen formentlig hendes sidste skoledag.
Hun lider af angst, og derfor blev hun i sommeren 2017 bevilliget såkaldt forrevalidering til en HF-uddannelse på tre år i stedet for to og med optrapning i antallet af timer frem til 2020.
Men nu er det ikke sikkert, at Kamma Lindholt kan fortsætte, selvom HF-forløbet, som hun altså er halvvejs igennem, på alle måder er en succes for hende.
For Odense Kommune vurderer, at Kamma Lindholt skal fratages sin forrevalideringen, og kommunen gør det i en indstilling klart, at de som følge heraf ønsker at stoppe hendes uddannelsesforløb.
Det på trods af at Kamma Lindholt både har fået det bedre og har et karaktergennemsnit på 11,7.
Odense Kommune skriver i sagen, at forrevalideringen blev givet med henblik på, at Kamma Lindholt efter sin HF-eksamen skulle fortsætte på en videregående uddannelse på SU, og det, mener de, ikke længere kan lade sig gøre.
I indstillingen skriver kommunen blandt andet:
"... det ikke længere vurderes realistisk, at du efterfølgende vil kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår".
Der står efterfølgende:
"Det er vurderet, at der er behov for en helhedsorienteret plan for, hvordan du kan komme ind på arbejdsmarkedet".
Forstår det ikke
Men det giver ikke mening for Kamma Lindholt.
- Jeg kunne forstå det, hvis jeg ikke mødte op, hvis jeg var dumpet, hvis der var sket ændringer i mit helbred, som gjorde, at det ikke var muligt, men det er bare ikke sådan, det er, siger hun.
Revalidering
Revalidering hjælper borgere med begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet.
Det er kommunen, der tager stilling til, om revalidering er en mulighed.
Inden skal man ofte igennem en forrevalidering.
En forrevalidering kan foregå på en arbejdsplads eller en revalideringsinstitution, men det kan også være et højskoleophold, hf-kurser, undervisning på 9.-10. klasses niveau, erhvervsintroducerende kurser og lignende.
Kilde: Borger.dk
Socialfaglig konsulent Mette Valentin var med Kamma og hendes far, Jes Lindholt, til møde med Odense Kommune i mandags som deres partsrepræsentant. Hun mener ikke, der er grundlag for, at kommunen kan trække forrevalideringen tilbage.
- Kamma burde fortsætte på sin plan, fordi at hun om halvandet år har opnået at have en komptencegivende ungdomsuddannelse. Der er ikke nogen argumenter indenfor beskæftigelseslovgivningen, som på nogen måde tilsiger, at man skulle fratage Kamma forrevalideringen, siger Mette Valentin.
- Hvis man vil ind og genvurdere en begunstigende forvaltningsakt (red. en afgørelse, som er til borgerens fordel), så skal der være opfyldt nogle bestemte betingelser, og de betingelser er ikke opfyldt i denne sag, siger hun.
Var bange for alt
Kamma Lindholt beskriver, hvordan hendes angst for fem år siden var så slem, at hun ikke kunne bevæge sig udenfor.
- Jeg var bange for alt. Det var ikke kun, når jeg var udenfor. Det var mit soveværelse, mit skab, mit bad, siger hun.
Men sådan er det ikke længere.
- Det er en helt vild udvikling. Både mine venner og familie kan mærke det på mig. Jeg er rigtig godt på vej.
Ifølge Kamma Lindholts far og hendes partsrepræsentant har Kamma Lindtholdt kun fået det bedre, siden hun begyndte på HF-uddannelsen i 2017.
- Hun har gjort kvantespring, siger hendes far, Jes Lindholt og fortsætter:
- Det er blevet helt anderledes. Det er dybt frustrerende, at man så dømmer, at HF-uddannelsen og forrevalideringen ikke er egnet til hende.
Odense Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen. De skriver i en mail til TV 2/FYN, at sagen endnu ikke er færdigbehandlet, og derfor vil de ikke udtale sig til pressen.
Den endelige beslutning er altså ikke truffet endnu, men forventes at blive meldt ud inden jul.
Det var den for-revalidering, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen havde varslet, at de ville trække tilbage.
På trods af, at HF-forløbet, som Kamma Lindholt i dag er halvvejs igennem, på alle måder har vist sig at være en succes for hende - og på trods af, at hun har klaret uddannelsen med et foreløbigt gennemsnit på 11,7.
Kommunen ville ifølge deres indstilling stoppe HF-forløbet, fordi:
"... det ikke længere vurderes realistisk, at du efterfølgende vil kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår".
Der skulle ifølge kommunen i stedet iværksættes jobafklaring:
"Det er vurderet, at der er behov for en helhedsorienteret plan for, hvordan du kan komme ind på arbejdsmarkedet".
Ingen sammenhæng med omtale i pressen
Jane Findahl afviser fuldstændig, at det har påvirket Beskæftigelses- og Socialforvaltningens afgørelse, at sagen få dage forinden havde været omtalt hos TV 2/Fyn.
- Det er overhovedet ikke, fordi TV 2Fyn har beskæftiget sig med den her sag.
Hvad er det så helt konkret, I lærer af det her forløb?
- Vi lærer, at når man har sagt A, så er god forvaltningsskik, at man også siger B.
Og det er I først blevet opmærksomme på nu?
- Nej, det har vi også gjort i stor stil, men her er nogle få sager, hvor vi ikke har gjort det … - eller én sag, hvor vi ikke har gjort det, siger Jane Findahl i det interview, som TV 2/Fyn lavede med hende tirsdag eftermiddag.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
