KL om manglende Aula-adgang:
- Vi arbejder på bedre visning for anbragte børn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der skal ændringer af Aula til, så børn på døgninstitutioner og opholdssteder også kan bruge Aula problemfrit, lyder det fra Kommunernes Landsforening.
Kommunernes Landsforening anerkender, at der er behov for ændringer i skolernes nye kommunikationsplatform Aula.
“Det har vist sig lidt mere komplekst, end vi lige troede til en start. Derfor tager det lidt længere tid.”
Ændringer, som skal gøre det lettere for døgninstitutioner, opholdssteder og plejefamilier med ansvar for børn, der er anbragt udenfor hjemmet at få adgang til lærere og pædagogers beskeder.
- Den endnu bedre visning er noget, som er på vej. Vi er i en dialog med Styrelsen for IT og Læring, om hvordan det skal udformes. Det har vist sig lidt mere komplekst, end vi lige troede til en start. Derfor tager det lidt længere tid, siger kontorchef i Kommunernes Landsforenings kontor for Børn og Skole, Peter Pannula Toft.
Anbragte børn
På landsplan er mere end 11.700 børn anbragt uden for hjemmet i plejefamilier, på opholdssteder eller døgninstitutioner.
Kilde: Danmarks Statistik.
Når man læser på jeres hjemmeside, så står der, at Aula skal forbedre muligheden for at støtte op om børnenes trivsel og udvikling. Det er jo lige præcis det modsatte, der er sket i forhold til de her meget udsatte børn. Hvad er din reaktion på det?
- Det er, at vi med Aula har fået et bedre system, som i øvrigt også i forhold til sikkerhed er langt bedre end det Skoleintra, vi kommer fra. Det er klart, at botilbuddene skal have en endnu bedre visning i forhold til de børn, de arbejder med, og det arbejder vi benhårdt på at skabe.
Kontaktbogen genindført af nød
Meldingen fra Kommunernes Landsforening kommer dagen efter, at TV 2/Fyn kunne fortælle om den odenseanske døgninstitution Birkelund, der er hjem for 30 børn, som ikke kan bo hos deres forældre.
Udsatte børn afskåret fra Aula: - Vi har måttet genindføre kontaktbogen
Døgninstitutioner og plejefamilier kæmper for at få adgang til skolernes nye kommunikationsplatform, Aula. Kommunernes Landsforening erkender, at der er et problem.
Glemte biblioteksbøger, oversete lektier og missede forældremøder.
Det har siden efterårsferien været virkeligheden for mange af de knap 1.200 børn, som er anbragt i plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner rundt omkring på Fyn.
“Det er et problem og det er ikke kun os, der har et problem.”
De har nemlig problemer med at logge ind på skolernes nye kommunikationssystem - Aula - da adgang til systemet er bundet op på forældrenes Nem-ID.
- Det er et problem, og det er ikke kun os, der har et problem. Når man tænker på alle dem, der er anbragt, så er der mange plejefamilier og opholdssteder og døgninstitutioner, der står med den her udfordring hver eneste dag og har svært ved at kommunikere med skolerne, siger Poul Pedersen, der er forstander på børnehjemmet Birkelund i Odense.
Kontaktbogen genindført af nød
Birkelund er hjem for 30 børn, som ikke kan bo hos deres forældre.
Her oplever personalet, at de ikke kan få adgang til Aula og dermed er afskåret fra at følge med i, hvad lærere og pædagoger kommunikerer ud via den nye fælles digitale kommunikationsplatform, som efter efterårsferien afløste det tidligere forældreintra.
Birkelund har i stedet genindført den gode gammeldags kontaktbog. Men selvom kontaktbogen er bedre end ingenting, er og bliver den en nødløsning, fortæller souschef på stedet, Anja Høegsberg.
- Det er ikke alle skoler og daginstitutioner, der mener, de har ressourcer til at skrive i en bog. Derfor misser vi også noget information omkring møder, arrangementer - det kan være legetøjsdag, det kan være hvad som helst, siger Anja Høegsberg.
Anbragte børn
På landsplan er mere end 11.700 børn anbragt uden for hjemmet i plejefamilier, på opholdssteder eller døgninstitutioner.
Kilde: Danmarks Statistik.
- Det er altså problematisk
Døgninstitutionen er hidtil blevet henvist til at bruge medarbejdernes personlige Nem-ID som indgang til Aula.
Men det er ikke nogen mulighed, mener forstanderen på Birkelund, Poul Pedersen.
- Det er altså problematisk, hvis vores medarbejdere skal logge sig ind med deres eget CPR-nummer, for så er man inde i et system, hvor ens private børn står sammen med de børn, som man arbejder med.
Hvad er problemet i det?
- Der er det etiske problem i, at man blander noget privat ind i noget arbejde, og især er det problematisk i et felt her, hvor vi virkelig har med personfølsomme oplysninger at gøre.
Men de ting, kan jo heller ikke stå i kontaktbøgerne?
- Næ, det kan nemlig heller ikke stå i dem, og det er jo det, der er hele problemet, siger Poul Pedersen.
KL: - Vi kender til problemet
Det er kommunernes IT-fællesskab Kombit, der står bag udviklingen af Aula-systemet.
Her henviser man til Kommunernes Landsforening i forhold til at få besvaret spørgsmål om adgang til Aula for anbragte børn.
“Vi kender til problemet, og vi er i dialog med Styrelsen for IT og Læring i forhold til at få kortlagt problematikkens omfang”
- Vi kender til problemet, og vi er i dialog med Styrelsen for IT og Læring i forhold til at få kortlagt problematikkens omfang, fortæller kontorchef i KLs kontor for Børn og Skole, Peter Pannula Toft.
Kontorchefen henstiller til, at man indtil videre benytter sig af muligheden for at få adgang til børnenes Aula-oplysninger via plejeforældrenes eller socialpædagogernes personlige Nem-ID.
- Det er det enkelte botilbud, der skal sikre, at det kan lade sig gøre. Man kan aftale, at medarbejderne bruger deres personlige CPR-numre, hvis medarbejderne også er indstillet på det. Den anden mulighed er, at man får kommunen til at oprette en medarbejdersignatur, siger Peter Pannula Toft.
En mulighed, som man dog foreløbig ikke er blevet præsenteret for på døgninstitutionen Birkelund.
Se hele indslaget om problemerne med adgang til Aula herunder:
Her oplever personalet, at de er afskåret fra at følge med i, hvad lærere og pædagoger kommunikerer ud via den nye fælles digitale kommunikationsplatform, som efter efterårsferien afløste det tidligere forældreintra.
Birkelund har i stedet genindført kontaktbogen. Men selvom en fysisk bog er bedre end ingenting, er og bliver den en nødløsning, fortæller souschef på stedet, Anja Høegsberg.
- Det er ikke alle skoler og daginstitutioner, der mener, de har ressourcer til at skrive i en bog. Derfor misser vi også noget information omkring møder, arrangementer - det kan være legetøjsdag, det kan være hvad som helst, siger Anja Høegsberg.
Styrelse: Proceduren er oprettelse med CPR-nummer
Problemet er, at adgang til Aula indtil videre skal foregå via plejeforældrenes og socialpædagogernes personlige Nem-ID.
Det fremgår i hvert fald af at svar fra Styrelsen for IT og Læring, som er sendt til en anden fynsk døgninstitution den 8. november.
Her står der:
Hvis en officielt tilknyttet person skal have adgang til data om et barn i Aula, skal medarbejderen oprettes som kontaktperson til barnet i det elevadministrative system på barnets skole.
Medarbejderen registreres med relationen "Andet", og bliver oprettet med eget CPR-nummer, som proceduren er lige nu.
- Det er altså problematisk
Birkelund har de seneste uger arbejdet intenst med at finde en løsning på problemet.
Hidtil er institutionen ifølge forstander Poul Pedersen netop blevet henvist til at bruge medarbejdernes personlige Nem-ID som indgang til Aula.
Men det er ikke nogen mulighed, forklarer forstanderen.
Skolebørn planter 2.500 nye træer
Tirsdag morgen plantede eleverne fra Ejby Skole de første 2.500 træer i en ny folkeskov i byen.
- Er I klar til at få plantet nogle træer?
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), står med en mikrofon og byder velkommen til de mange skolebørn fra Ejby Skole, som er mødt op for at hjælpe til med at plante den nye folkeskov.
- Ja!, råber børnene i kor. De er helt klar til at komme i gang med træplantningen. Sammen skal de plante 2.500 træer, der bliver en del af en ny folkeskov sydøst for Ejby.
De mange træer er første skridt på vejen mod to nye skove i Middelfart Kommune. I forbindelse med landsindsamlingen "Danmark Planter Træer" indsendte kommunen to forslag til træplantning: et på Hindsgavlhalvøen i dyrehaven og et sydøst for Ejby.
Bevilling på 26.400 træer
Begge forslag fik grønt lys, og i alt har kommunen fået bevilget 26.400 træer. Tilskuddet fra landsindsamlingen, der blev vist på TV 2 i september, dækker både plantning og pasning i tre år.
Nicklas Drøge Larsen fra i 7.A. på Ejby Skole var med til at plante træerne, og han håber, han en dag kan se skoven, når den er vokset op.
- Det kunne være rigtig sejt, for så ved jeg i hvert fald, at jeg har været med til at plante noget af skoven, siger han.
Sådan har Alma Elise Korntved det også. Hun går i 7.B. på samme skole.
- Jeg synes, det er fedt, jeg engang kan få minder om, at jeg plantede det her træ. Det er fedt, at jeg kan være med til at plante en skov, siger hun.
Børnene tager ejerskab
Folkeskoven er et koncept, der blev udviklet af Growing Trees Network Foundation i 2013. Organisationen samler penge ind fra fonde, virksomheder og private, og pengene bruges i samarbejde med stat og kommuner på at plante nye skovarealer.
Og det er rigtig vigtigt, at børnene er med til at plante de mange nye træer, mener Kim Nielsen fra Growing Trees Network Foundation, der står bag Folkeskoven.dk.
- At skolebørnene er med i dag er en del af den oplysning, der også er, i det vi gør. Vi vil jo meget gerne have, at hr. og fru Danmark og skolebørn - folk i alle aldre - får et indblik i, hvad det egentlig vil sige at plante en skov og også være med til det. Det, at de er med til det, gør, at de tager ejerskab omkring skoven, forklarer Kim Nielsen.
Projektet “Danmark Planter Træer” var et samarbejde mellem Folkeskoven.dk, TV2 og Danmarks Naturfredningsforening. Målsætningen var at indsamle penge til at plante en million nye træer i Danmark. Det lykkedes næsten, da der blev indsamlet penge til 914.233 nye træer.
Nu bliver knapt 27.000 af dem plantet i Middelfart Kommune.
- Det er altså problematisk, hvis vores medarbejdere skal logge sig ind med deres eget CPR-nummer, for så er man inde i et system, hvor ens private børn står sammen med de børn, som man arbejder med.
Hvad er problemet i det?
- Der er det etiske problem i, at man blander noget privat ind i noget arbejde, og især er det problematisk i et felt her, hvor vi virkelig har med personfølsomme oplysninger at gøre.
Men de ting, kan jo heller ikke stå i kontaktbøgerne?
- Næ, det kan nemlig heller ikke stå i dem, og det er jo det, der er hele problemet, siger Poul Pedersen.
KL: Pædagoger kan få adgang med en medarbejdersignatur
Men der findes en anden løsning på problemet, lyder det nu fra KL.
Kommunernes Landsforening forklarer tirsdag, at der findes en adgang til Aula, som går udenom personalets personlige CPR-nummer og Nem-ID.
“Det kan være, at vi skal gøre endnu mere for at oplyse også botilbuddene om, at det her er en måde at gribe det an på”
Nemlig oprettelsen af en såkaldt medarbejdersignatur til de voksne, som varetager kommunikationen med skole og tilbud på de anbragte børns vegne.
- Det kan være, at vi skal gøre endnu mere for at oplyse også botilbuddene om, at det her er en måde at gribe det an på. Det er nemt at få sådan en medarbejdersignatur og bruge den i dagligdagen.
Det er alligevel nogle uger siden, Aula er gået i luften, og der er 12.000 anbragte børn i Danmark. Man kan undre sig over, at I ikke har været lidt mere på forkant i forhold til den her problematik?
- Det har også været forsøgt tænkt ind fra starten. Det har bare vist sig, at være en lille smule mere komplekst, end vi havde regnet med, siger kontorchef Peter Pannula Toft.
Han lover samtidig, at man nu fra KLs side vil gøre en ekstra indsats for at sørge for at klæde kommunerne på til at løse opgaven med oprettelse af medarbejdersignaturer til personalet på landets opholdssteder og botilbud.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
