Fem spøjse ting Langeland ikke har haft råd til
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Toiletter, der ikke bliver gjort rene, en skole med ti elever og nu hundelorteposer. Det er alt sammen noget, man skal spare på som langelænder.
Det går ikke så godt med økonomien på Langeland, og det har det aldrig gjort.
25,6 millioner kroner skal kommunen spare på næste års budget.
Dermed rammer millionbesparelser igen i år, og det har de gjort hvert år i ø-kommunens levetid.
Langeland er i forvejen ramt af en række besparelser på ældreområdet, og i kommunens såkaldte sparekatalog er der nu planer om at spare udgifter til poser til opsamling af hundelorte og et tilskud til Kattens Værn for at få enderne til at mødes.
Hvordan er det kommet så vidt?
- Det er også ekstremt, erkender borgmester Tonni Hansen (SF).
- Hvert år står vi hele tiden og skal helt ned og finde nye besparelser, og det bliver mere ekstremt, og vi finder ud af, at vi bruger 70.000 kroner på at sætte hundeposer op. Vi kigger i alle hjørner for at finde små, bitte beløb, forklarer borgmesteren.
TV 2 Fyn er gået i arkivet og har undersøgt nogle af de mest spøjse spareforslag i de mange millionbesparelser gennem årene:
Fem spøjse ting Langeland ikke har haft råd til
2023: Poser og spande med hundelort
Kommunen skal spare 25,6 millioner kroner. Der skal ikke spares på ældreområdet i denne omgang, men der skal spares 1,4 millioner kroner på dagtilbud, og så bliver det mere end 200 kroner om måneden dyrere at have børn i sfo.
Langeland Kommune har i en årrække haft en aftale med Kattens Værn om at hente, neutralisere og genudsætte raske katte samt aflive syge katte. Det er dog ikke noget, kommunen skal gøre, og derfor kan opgaven nedlægges. Kommunen kan spare 35.000 kroner om året.
Kommunen fjerner hundeposer og spande med hundelort på øen. Kommunen bruger cirka 70.000 kroner om året på poserne, og det kan samlet set spare kommunen for 100.000 kroner om året, hvis ordningen nedlægges, og hundeejerne selv kan betale for deres poser. Det kan dog få personalemæssige konsevenser for pedellerne, der udfører opgaven.
2022: Rengøring af toiletter
Langeland Kommune skulle i 2022 spare 35 millioner kroner, heraf skulle 6,7 millioner kroner spares på børne- og skoleområdet.
Et af de mere spøjse spareforslag var at droppe rengøring af private toiletter med offentlig adgang. Det skulle spares væk.
2021: Utætte vinduer
Langeland Kommune skulle i 2021 spare 20 millioner kroner, og det kom blandt andet til at ramme ældreplejen, der ville opleve ringere serviceniveau.
Borgmester Tonni Hansen (SF) fortalte dengang, at vinduerne på rådhuset ikke ville blive udskiftet som planlagt, selv om “vinden piber ind ad dem om vinteren”.
2018: Lukning af skole med ti elever
Langeland Kommune skulle i 2018 spare 16 millioner kroner om året, og en skolelukning på Strynø Skole samt en reduktion i antallet af tjenestemænd var i spil.
Politikerne endte dog alligevel med ikke at lukke skolen, der i gennemsnit har ti elever.
2007: Færre politikere
For at spare 700.000 kroner om året blev antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer på Langeland skåret ned fra 25 til 17. Derudover blev to politiske udvalg nedlagt.
Dengang blev tiltaget kritiseret af valgforskere, fordi mindre partier og lister ville få sværere ved at blive valgt ved kommunalvalget.
Fotografkreditering: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix, Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix, Ole Bandholm, Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Langeland Kommune har eksisteret siden 2007, hvor den opstod, da tre kommuner blev lagt sammen: Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær.
Kommunen har hvert år skullet spare et større millionbeløb for at få budgettet til at hænge sammen.
Borgmester: Derfor mangler vi penge år efter år
Tonni Hansen siger, det er på grund af befolkningens sammensætning, at der ikke kommer nok indtægter i kommunekassen sammenholdt med udgifterne.
- Folk med sociale problemer flytter ofte derhen, hvor husene og lejlighederne er billige. Sådan en kommune er vi. Har man små indtægter, søger man derhen, hvor man har råd til at betale det, siger Tonni Hansen.
- Nogle af de familier har også store sociale problemer. Dem bliver vi ikke kompenseret for fuldt ud, og derfor har vi økonomiske udfordringer, forklarer han.
I 2012 manglede der eksempelvis 41 millioner kroner i budgettet. Daværende borgmester Bjarne Nielsen (V) sagde, at det ikke gav mening at lave et budget, når man manglede så mange penge. Langeland fik efterfølgende 39 millioner kroner i et særtilskud fra regeringen.
På Langeland er der flere ting, der har svært ved at løbe rundt økonomisk. I 2023 gik Langelandsfestivalen konkurs - året efter festivalens 30-års-jubilæum.