Langeland søger efter asylpladser uden for øen

Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen søger efter asylpladser i flere fynske kommuner.

Mandag besluttede økonomiudvalget i Langeland Kommune, at kommunen gerne indgå samarbejde om at drive asylcentre i andre kommuner, hvis kommunerne ønske det.

Langeland Kommune er derfor nu gået i gang med at kontakt andre fynske kommuner for at høre om mulighederne om et samarbejdede.

Baggrunden er det stigende antal asylansøgere fra blandt andet Syrien.

- Lige nu har vi en konkret udfordring, blandt andet på grund af konflikten i Syrien. Det indebærer, at vi ind imellem må handle med kort varsel. Og i pressede situationer som den aktuelle er vi naturligvis særligt afhængige af kommunernes hjælp, siger Kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen.

Og Udlændingestyrelsen ser meget gerne, at Langeland går i samarbejde med andre kommuner om at etablere flere asylpladser.

- På Fyn har vi et rigtig godt samarbejde med Langeland Kommune, som er engageret og meget kompetent til at bistå hurtigt. Kommunen har erfaring med at drive centre i andre kommuner, så vi takker for, at den mulighed er åben igen, siger Kontorchef Thomas Mortensen fra Udlændingestyrelsen.

Han tilføjer, at der netop nu pågår forhandlinger om nye pladser til asylansøgere flere steder i landet.

Oversigt

    Oversigt