Det er kun rimeligt, hvis sommerhusejere betaler en del af deres kommuneskat i den kommune, hvor de har sommerhus.

Sådan lyder det fra John Trier Lauridsen, som ejer et fritidshus på Langeland. Her opholder han sig en del af året, men hjemkommunen Svendborg scorer hver en krone, han betaler i kommuneskat.

- Hvis man bor i sit sommerhus fire uger om året, bør bopælskommunen aflevere fire ugers kommuneskat til Langeland Kommune. Vi er som "deltidslangelændere" med til at bruge vejene, slide på naturen og de offentlige toiletter, siger John Trier Lauridsen.

De fleste sommerhuse i Danmark ligger i udkantsområderne og ejes i stor stil af folk fra de større byer.

Dertil kommer et stort antal helårshuse i ø-kommunerne. Helårshusene eller flexhusene, som de også kaldes, er de senere år er blevet et særdeles populært alternativ det traditionelle sommerhus.

På Langeland er der 1.600 helårshuse og 2.000 sommerhuse, som ejes og en del af året beboes af danskere med fast folkeregisteradresse i byer som for eksempel Svendborg, Odense, Århus og København.

- Jeg følger ikke så meget med i politik, men jeg ved, at der er en udligning mellem rige og fattige kommuner. Men der er jo ikke retfærdighed i den måde pengene fordeles på, så jeg synes, man burde supplere ordningen med en sommerhusskat, siger John Trier Lauridsen.

Godt modtaget

Forslaget bliver godt modtaget af politikerne på Langeland, som står overfor en sparerunde på cirka 30-35 millioner kroner på næste års budget.

Kommunen har ingen beregninger på, hvor mange penge forslaget eventuelt kan bidrage med, men kommunalpolitikeren Jesper Skovhus (V) vurderer, at der er tale om et to-cifret millionbeløb.

- Et forsigtigt bud vil være op mod 20-30 millioner kroner. Det er rigtig mange penge, siger han.

Kommunalpolitikerne på Langeland har tidligere været fremme med forslaget. Senest i 2012, men ideen blev samme år hurtig skudt ned af den daværende minister for by- bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).

I 2015 dukkede forslaget op igen. 

SF fremsatte forslag til folketingsbeslutning om delt sommerhusskat, men heller ikke denne gang var der opbakning.

Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) har stadig stor sympati for ideen.

-  Selv om vi er rigtig glade for vores sommerhusgæster, har vi jo også udgifter til infrastruktur, tilgængelighed til naturen og veje og stier skal passes, siger han.

Faktisk havde man for mange år siden en ordning med delt kommuneskat i Danmark. Det var den såkaldte landliggerskat, som blev afskaffet i 1979. 

- I dag hører det med til historien, at kommunerne blev delvist kompenseret ved afskaffelsen. Jeg kan derfor være bekymret for, at vi bare bliver trukket via udligningsordningen, hvis man igen indfører delt sommerhuskat. Så er vi jo lige vidt, siger Tonni Hansen.

Tonni Hansen understreger dog, at sommerhusejerne i det samlede regnskab bidrager positivt til både liv og omsætning på Langeland.

- Er det så ikke småpenge, det handler om. Turisterne trækker jo ikke på den kommunale velfærd?

- Jo, det gør de faktisk. Hvis for eksempel en ældre, som får hjemmehjælp i bopælskommunen,  opholder sig i sit sommerhus, har den pågældende krav på, at vi leverer ydelsen under opholdet på Langeland. Det yder vi selvfølgelig, og vi sender også en regning til hjemkommunen. Men vi skal have beredskabet stående, så der faktisk også her nogle udgifter, siger borgmesteren.

Øget fokus

Partierne på Christiansborg har de senere år øget det poliske fokus på udfordringerne i landkommunerne. Derfor synes John Trier Lauridsen, at tiden nu er moden til at tage ideen om delt sommerhusskat op igen.

- Her i Bagenkop kunne pengene falde på et tørt sted. Særligt omkring havnen, som ikke engang har råd til at renovere kranen, så bådene kan tages op. Den har bare stået stille i de to år, vi har haft sommerhus, siger han.

Forslaget får dog ikke ligefrem en varm modtagelse af Danmarksdemokraternes spidskandidat på Fyn, Jens Henrik Thulesen Dahl:

- Danmarksdemokraterne er kritiske overfor det konkrete forslag, da vi ikke mener, vi med vores skattesystem har brug for yderligere kompleksitet. Vi anerkender til fulde problemstillingen om et skævt udligningssystem, som efterlader kommuner som for eksempel Langeland og Assens uden reelle økonomiske muligheder for at løse deres opgaver.

- Den udfordring tager vi meget gerne op, men problemerne skal løses i udligningsordningen og ikke ved at bygge nye systemer på et i forvejen tungt og uigennemskueligt skattesystem, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Alternativets fynske folketingskandidat Ole Dupont Kofoed ser derimod masser af muligheder i forslaget.

- Vi synes, det er en god ide at finde en model, hvor ejerne af sommerhus og fleksbolig betaler en del af deres kommuneskat til den kommune, hvor boligen ligger. Det må kunne laves enkelt og hensigtsmæssigt.

- Naturligvis skal det ses i sammenhæng med den samlede kommunale udligning, men så længe reformen ikke har ramt skiven bedre end det er tilfældet, er det fair at se på et enkeltområde som dette, siger Ole Dupont Kofoed.

Tidligere på efteråret var efterspørgslen på sommerhuse på Langeland højere end udbuddet.