Venstre vil spare sig til borgmesterkæden på Langeland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er uenighed blandt borgmesterkandidaterne fra SF og Venstre om, hvor der kan findes penge til at rette op på den skrantende økonomi i Langeland Kommune.
Med Peder Hansen som spidskandidat går Venstre på Langeland efter at vælte den siddende borgmester, Tonni Hansen (SF), af taburetten ved det kommende kommunalvalg.
En af de helt store emner for Venstre under valgkampen er kommunens skrantende økonomi, som partiet ikke mener, at Tonni Hansen og det siddende byråd har formået at rette op på.
Valgbrøler: Kandidat stiller op uden at få lov
Hjemme hos Anders Liljensøe i Glamsbjerg ligger en kæmpe stak valgplakater. De er trykt og klar til ophængning, men de bliver ikke hængt op.
- Det er simpelthen for dumt. Jeg vil gerne stille op, men jeg må åbenbart ikke.
Anders Liljensøe var indtil onsdag i denne uge kandidat ved kommunalvalget i Assens Kommune for Folkebevægelsen mod EU. Men ikke længere.
Folkebevægelsen mod EU er slettet som liste, og stemmesedlerne i Assens Kommune skal nu laves om. Samtidig skal Anders Liljensøe slettes alle andre steder, hvor han optræder som kandidat.
Problemet er, at Anders Liljensøe har valgt at stille op til kommunalvalget uden at aftale det med Folkebevægelsen mod EU.
- Jeg har aldrig set for mig, at sådan noget som dette kunne ske. Det er, må jeg indrømme, en meget ekstraordinær situation, siger Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU.
- Han har bare valgt på egen hånd at stille op til kommunalvalget. Det må og kan han slet ikke gøre, for Folkebevægelsen mod EU opstiller ikke ved hverken kommunalvalg eller folketingsvalg. Det står sort på hvidt i vores idegrundlag, forklarer Susanna Dyre-Greensite.
- Vi opdagede ved en tilfældighed og ad omveje, at der er en, der har valgt at stille op med vores navn i Assens Kommune. Jeg kontaktede så straks Assens Kommune. Nu har vi fået besked fra kommunen om, at de heldigvis har tilbagekaldt listen, siger Susanna Dyre-Greensite.
Kandidat Anders Liljensøe er langt fra tilfreds. Han mener, at han bør have lov til at stille op.
- Jeg føler mig røvrendt. De idioter i Folkebevægelsen har åbenbart fundet ud af, at bevægelsen ikke må blande sig i politik her i Danmark, men kun i EU. Det er da for dumt. Kampen mod EU trænger da til synlighed, siger Anders Liljensøe.
Hele affæren bekræftes over for TV 2 Fyn af Lene Wilhøft, byrådssekretariatschef i Assens Kommune.
- Det er en meget speciel situation at gennemføre en tilbagetrækning af en liste kort tid før valget. Men vi har rådført os både med Indenrigsministeriet og med en ekstern rådgiver, og har vurderet, at Folkebevægelsen mod EU har eneret til partinavnet, og de billiger ikke opstillingen. Derfor vurderer Assens Kommunes valgbestyrelse, at listen skal trækkes tilbage, selv om den normale tidsfrist forlængst er udløbet, siger Lene Wilhøft.
158 har allerede stemt
Fadæsen betyder, at alt valgmateriale i Assens Kommune nu skal laves om i sidste øjeblik. Ved et lykketræf er stemmesedlerne til valgstederne ikke blevet trykt endnu.
- Nej, heldigvis. Men hvis de var blevet trykt, så ville vi have trykt nye stemmesedler, det skal der ikke være tvivl om, siger Lene Wilhøft.
Selvom stemmesedlerne nu bliver lavet om, så er skaden sket mange andre steder, hvor Anders Liljensøe og Folkebevægelsen mod EU står som opstillet. Derfor bliver der nu givet ekstra grundig besked til valgstyrerne, der kommer til at sidde på valgstederne, så de er klædt på til at svare på spørgsmål fra forvirrede vælgere på valgdagen den 16. november.
Vælgerne i Assens har også allerede haft mulighed for at brevstemme, og det tvinger lige nu Assens Kommune ud i en del ekstra arbejde.
- Vi valgte i går at sende et personligt brev til de 158 vælgere, som allerede har brevstemt. Vi ved ikke, hvem de har stemt på, men de pågældende borgere er blevet oplyst om, at de har mulighed for at stemme om, hvis de ønsker det, siger Lene Wilhøft.
Anders Liljensøe vil nu forfølge sagen helt til tops i Folkebevægelsen mod EU.
- Der er landsmøde i Aarhus her i weekenden. Jeg vil slå i bordet og forsøge at lave det om. Jeg vil have lov til at stille op til valget her i Assens. Men løbet er jo nok kørt, for kommunen har oplyst mig om, at jeg er blevet slettet fra stemmesedlen, siger Anders Liljensøe.
Fakta
Assens Kommunes valgbestyrelse har truffet følgende afgørelse:
Valgbestyrelsen tilbagekalder godkendelse af liste N, Folkebevægelsen mod EU til byrådsvalget 2021 i Assens Kommune, jf. kommunevalglovens § 24a, stk. 4.
Tilbagekaldelsen medfører, jf. kommunevalglovens § 24a, stk. 5, at kandidatliste N Folkebevægelsen mod EU ikke kan deltage i byrådsvalget i Assens Kommune.
Valgbestyrelsen lægger ved afgørelsen vægt på:
At det for valgbestyrelsen foreliggende grundflag er tilstrækkeligt grund til at antage, at Folkebevægelsen mod EU har opnået eneret til at anvende listebetegnelsen på det politisk område. Valgbestyrelsen bemærker sig i den forbindelse særligt, at Indenrigsministeriet pr. 30. august 2021 har optaget Folkebevægelsen mod EU på listen over godkendte partinavne i en periode på 4 EP-valg.
At hensynet til valgets afvikling, henset til den medgåede tid af den igangværende brevstemmeperiode, at Assens Kommune endnu ikke har påbegyndt modtagelse af brevstemmer på plejehjem, vælgernes eget hjem o.lign. findes ikke i den konkrete sag at kunne føre til anden vurdering.”
I budgetforliget i 2020 trak Venstre sig fra forhandlingerne, fordi de øvrige partier ifølge Venstres spidskandidat, Peder Hansen, ikke ville være med til at spare.
- Jeg synes, der har manglet lidt vilje til at tage hånd om de (økonomiske, red.) problemer, sagde Peder Hansen under mandagens borgmesterduel til Valgfolkefesten i Rudkøbing.
- Men vi er nødt til at kigge indad, og der er jo også en årsag til, at vi ikke fik alle de penge, vi havde bedt om. Der må være nogen udefra, der synes, vi ikke gør det godt nok.
Han hentyder til det tilskud fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner, hvor Langeland havde anmodet om 69 millioner kroner, men kun fik 37 millioner. Det efterlader et stort hul i budgettet, som erhvervsmanden Peder Hansen føler sig som manden, der kan rette op på.
Løsning kræver kig i maskinrummet
Venstrekandidaten mener, at han har et bud på, hvor de kan ændre på nogle af de faktorer, som hvert år koster Langeland Kommune på bundlinjen.
De varme hænder og skolerne skal der ikke røres ved, men ifølge Peder Hansen kan der hentes fornuftige besparelser andre steder.
- Jeg skilter ikke med det
Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
- Jeg skilter ikke med det
Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden.
For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn.
“"Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn"”
Vil ikke bruge det aktivt
De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde.
På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg.
- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter.
- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.
Undgik at tale om det som barn
Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn.
- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.
- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.
Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.
- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det.
Et lokalt demokrati betyder meget
Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham.
- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.
Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
- Når vi kigger på nøgletallene sammenlignet med andre kommuner, så bruger vi for mange penge på administration. Der bliver vi nødt til at gå ind og analysere, hvad vi gør forkert, uddyber han til TV 2 Fyn dagen derpå.
- Resten af pengene skal vi nok finde, men det kræver, at vi kommer ind i maskinrummet.
Nuværende borgmester undrer sig
Spørger man den nuværende borgmester, Tonni Hansen (SF), ligger der dog ikke en masse potentielle besparelser og roder rundt i maskinrummet.
Ifølge ham er kommunen kun over gennemsnittet i administrationsudgifter, fordi man har centraliseret flere opgaver i administrationen for netop at spare penge.
Penisring reddede Finn fra parkinson-rystelser: Han nægtede at lade sygdommen vinde
De ufrivillige rystelser får Finn Rasmussens fingre til at banke ned i bordet. Det var også rystelserne, der tilbage i 2016 afslørede hans parkinsondiagnose.
En diagnose, der ramte den nu 64-årige ingeniør fra Odense som en mavepuster.
- Det første, der sker, er, at man går i panik og sidder og kigger ind i en væg i to timer. Men da jeg så havde sundet mig, tænkte jeg: "Nej, jeg skal simpelthen gøre noget ved det her". Jeg er ingeniør af profession og er nok kreativt anlagt, så det skulle være løgn. Jeg skulle finde på et eller andet, siger han.
Finn Rasmussen pløjede sig igennem den ene forskningsartikel efter den anden, og her stødte han på et engelsk universitet, der i kampen mod den kroniske lidelse havde brugt modrystelser.
Og det vakte den indre opfinder i Finn Rasmussen til live.
- Som ingeniør er man vant til at beskrive et problem og så finde en løsning. Man starter måske med noget eksisterende og arbejder videre på det. Så jeg spekulerede på, i hvilken industri man kan finde noget, der ryster. Og det findes jo så i sexlegetøj, siger han.
Var selv forsøgskanin
Efter at være nået til den konklusion fortsatte søgningen på de lidt mere pikante sider - med tilladelse fra konen, selvfølgelig, indskyder Finn Rasmussen.
Her fandt han en penisring, der består af en ring med en lille motor. Dem satte han to af på fingrene, og resultatet var positivt.
Herfra gik det stærkt. Efter at have fastlagt sig på et design, der kunne gå for et helt almindeligt ur, agerede han selv forsøgskanin. Og i 2018 var Finn Rasmussens rystearmbånd med navnet Anti Tremor Device klar til salg.
Det urlignende armbånd sidder på Finn Rasmussens håndled, da TV 2 Fyn møder ham. Det er ikke tændt, og der er tydelige rystelser i ingeniørens hænder. Da han tænder uret går der et par sekunder, før der kan ses en effekt.
- Så er der ro, konkluderer han.
Har ændret hans liv
Siden uret kom i salg i 2018, er der solgt 350 styk til folk fra hele verden. Ifølge Finn Rasmussen har tre ud af fire oplevet en effekt. Og resten har fået pengene tilbage, fortæller han.
Og det har da også haft stor betydning for Finn Rasmussens eget liv.
- Det har betydet, at jeg kan koncentrere mig om andre ting end rystelserne fra parkinson. Det betyder meget for min livskvalitet, for der er en masse finmotorik, man ikke kan. At drikke af et glas uden at spilde for eksempel, siger han.
I Danmark lever op til 12.000 mennesker med parkinson, mens det i hele verden er op mod ti millioner. De fleste er 60-62 år på diagnosetidspunktet, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.
Selvom det ikke er alle med diagnosen, der oplever rystelserne, håber Finn Rasmussen, at der er nogen, der vil støtte virksomheden økonomisk, så flere kan blive opmærksomme på produktet.
- Havde jeg penge nok, havde jeg foræret det væk. Men jeg er nødt til at have en omkostningsdækning. Det, synes kunderne, er fint, siger han.
Om rystearmbåndet
- Finn Rasmussens Anti Tremor Device er designet som et armbåndsur og har en lille, sort, flad skive, som påsættes håndleddet med en rem.
- Der er installeret syv programmer. Hvert program er en unik kombination af vibrationer/rystelser, som rystearmbåndet overfører til kroppen via dit håndled - det er lige meget hvilket.
- Armbåndet koster 2.495 kroner
Dermed er udgiften lavere end gennemsnittet på andre områder, lyder det. Og nogle besparelser kan der da også laves i administrationen.
- Udtalelsen kan undre mig lidt. I den aftale, som Peder og Venstre har været med til at underskrive for 2022, er der netop besparelser i administrationen med. Så han sparker en åben dør ind, for vi er helt enige, siger Tonni Hansen.
SF-borgmesterkandidaten kan ikke genkende, at man ikke har været lydhør, når det er kommet til forslag til at forbedre kommunens økonomi.
- Det er vi i gang med, så det er jo et let valgløfte at komme med, siger han.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte
Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her