Donerer overskud til kræftforskning i Lars Høghs navn: - Jeg havde brug for at gøre noget mere

Efter mange års venskab siger ven af Lars Høgh farvel, men ord er ikke nok. Halvdelen af dagens i hans pladeforretning overskud bliver doneret til Kræftens Bekæmpelse

Tirsdag sagde Danmark farvel til Lars Høgh i Odense Domkirke. Bisættelsen begyndte klokken 14, hvor familie, venner og fodboldfans var mødt op.

Samtidig med dagens bisættelse holdt RecordPusher deres egen afsked. 

- Der har været mange flotte ord. Og det har været meget fint og velment. Jeg følte bare, jeg havde brug for at gøre noget mere konkret end det, fortæller Bo Ellegaard Pedersen  indehaver af RecordPusher. 

Derfor vil pladebutikken tirsdag donere halvdelen af overskuddet til Kræftens Bekæmpelse.

- Hvad kan man gøre bedre end at støtte Kræftens Bekæmpelse? Det havde været i Lars' ånd, at musikpenge gik til det, mener Bo Ellegaard Pedersen. 

Lars Høgh havde et stort musikalsk hjerte som blandt andet resulterede i Nu Festival, der også havde til formål at samle penge ind kræftforskning, som han lavede sammen med Michael Falch. 

- Lars' andet ben var musikken. Han har været tæt på butikken altid, jeg har kendt ham siden 1985. Vi har været musikvenner, så derfor tænkte jeg at donere halvdelen af dagens omsætning til kræftens bekæmpelse, fortæller Bo Ellegaard Pedersen. 

Musikvenner

Bo Ellegaard Pedersen og Lars Høgh har været venner med musikken omdrejningspunkt. 

- Vi har været en salgs musikvenner. Vi har altid kunne diskuter, hvilken Elvis Costello-plade, der var den bedste, selvom vi nok aldrig blev enige om det. Men det er jo charmen ved musikken, fortæller Bo Ellegaard Pedersen.

Og de mange år sammen med musikken har givet Bo stor indsigt i fodboldspillerens musiksmag. 

- Lars har altid gået efter kunstnere med stort K. Han havde et højt bundniveau i sin musiksmag. På den måde var han fra den første dag, jeg mødte ham, til det sidste, fortæller Bo Ellegaard Pedersen. 

Oversigt

    Oversigt