Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

10-årige Mikkel kan vinde DIF-pris: - Vidste ikke jeg var med

Når Sport 2024 løber af stablen i Herning 4. januar, så kan der være noget stort i vente for 10-årige Mikkel Wiggers fra Lillebæltskolen i Middelfart. 

Han er nemlig en af tre nominerede til titlen som Årets Holdkammerat i sin klub Middelfart Stingers, der er en amerikansk fodboldklub. Det oplyser Middelfart Kommune i et opslag på Facebook.

- Jeg prøver altid at sørge for, at alle har det godt – både hvis nogen er kede af det eller har slået sig, siger han.

Mikkel Wiggers fortæller, at han er noget overrasket over nomineringen, fordi han slet ikke var klar over, at han var indstillet til prisen. Det var han sammen med 140 andre.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.