Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

80-årig får 174.000 kr. tilbage efter netsvindel

En 80-årig kvinde har efter klager fået et betydelig stort beløb tilbage af de ialt 192.690 kroner som kvinden ellers var blevet berøvet via såkaldt phishing. 

Onsdag den 1. december 2021 var kvinden blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Nets. Han "kunne se", at nogen var i færd med at overføre 9000 kroner fra hendes konto. 

Samtalen endte med, at kvinden udleverede sine NemID koder, og at der blev foretaget ialt syv overførsler fra kvindens konto. I alt blev hun svindlet for 192.690 kroner der stod på hendes konti ved Middelfart Sparekasse.

Middelfart Sparekasse lykkedes i første omgang med at få tilbageført 10.435,74 kr. til den 80-årige kvinde. 

Men den 80-årige kvinde indbragte sagen for Ankenævnet den 28. december, hvor Middelfart Sparekasse nedlagde påstand om frifindelse. 

Middelfart Sparekasse har argumenteret for, at den 80-årige kvinde udleverede sine oplysninger frivilligt. 

Af afgørelsen fremgår det, at kvinden blev stresset og chokeret over situationen, og at manden virkede oprigtig og hjælpsom. Men at alting skulle foregå meget hurtigt for, at hun skulle undgå at miste sine penge. Hun nåede med andre ord ikke at indse, at hun var offer for et phishing angreb.

Kvinden fik medhold af ankenævnet, som ikke mener, at Middelfart Sparekasse har godtgjort, at den 80-årige kvinde skulle have nået at indse, at der var risiko for misbrug.

Middelfart Sparekasse skal derfor inden 30 dage tilbageføre 174.254,26 kroner til den 80-årige kvinde. 

Undgå phishing og netsvindel