Den Gamle Lillebæltsbro fejrer genåbning med 2.000 stykker brunsviger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Siden januar har Den Gamle Lillebæltsbro været spærret for trafik. Fredag genåbner broen igen for bilister.
Fredag morgen bliver det igen muligt at passere Den Gamle Lillebæltsbro mellem Jylland og Fyn i bil.
Den Gamle Lillebæltsbro genåbner for biltrafik før tid
Den omfattende renovering af Den Gamle Lillebæltsbro er nået til vejs ende. 13. september genåbner broen mellem Middelfart og Fredericia for biltrafik.
Efter små otte måneders gennemgribende renoveringsarbejde genåbner Den Gamle Lillebæltsbro nu lidt over to uger før tid.
Oprindeligt var planen, at broen - der har været lukket siden 29. januar - skulle genåbne 1. oktober, men allerede 13. september er broen igen klar til at lede trafikken over bæltet.
Og den slags skal naturligvis fejres.
Genåbningen af Den Gamle Lillebæltsbro bliver markeret med et arrangement af Middelfart og Fredericia Kommune. Arrangementet starter klokken syv og afholdes ved broenden på Jyllandssiden af broen.
- Jeg er en rigtig glad mand i dag. Broen betyder rigtig meget for at binde Middelfart sammen med det jyske og specielt med Fredericia. Så det er en rigtig, rigtig god nyhed, der er kommet i dag, Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune, til TV 2/Fyn.
En mærkelig tid
Borgmesteren fortæller, at de to perioder, hvor broen har været lukket, har besværliggjort dagligdagen for mange af de gennemsnitligt 10.000 bilister, der gør brug af broen i deres hverdag, ligesom en række virksomheder har haft det svært under den midlertidige brolukning.
Også for ham som borgmester har det været specielt.
- Det har været lidt en mærkelig tid, fordi der har manglet en dimension i vores liv. Der er gang i utrolig mange ting for tiden med events og aktiviteter, og heldigvis har folk været søde og flinke til at bakke op om det. Men det er klart, at det giver os en ekstra dimension, når oplandet vokser, og det kommer det jo til at gøre med broåbningen, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Efter den officielle broåbning om morgenen 13. september er der om eftermiddagen arrangeret koncerter i Middelfart for at fejre genåbningen.
- Det skal da fejres. Vi starter fra morgenstunden med at dele rundstykker ud til nogle af beboerne på den anden side. Det er jo næsten et reunion-party, vi kan holde i løbet af fredagen. Der bliver musik og fest og glade dage her i Middelfart, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Hul til Lillebælt
Den Gamle Lillebæltsbro trængte til en grundig renovering, da kørebanen, fugerne og den underliggende beton var ældede på broen, der blev opført mellem 1925 og 1935.
Derfor har Vejdirektoratet og entreprenøren Arkil under renoveringen blandt andet haft fokus på at forstærke betonkonstruktionen nedenunder asfalten.
- Sammen med et armeringsnet har vi lagt mellem 10 og 15 centimeter beton oven på broens eksisterende betonlag for at forstærke den yderligere, forklarede projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen i august til TV 2/Fyn.
En forstærkning, der skulle vise sig at være stærkt tiltrængt.
- Da vi fik fjernet asfaltbelægningen, var der nogle få steder, hvor betonkonstruktionen var helt tynd, og der var små huller, så vi kunne kigge ned til Lillebælt, fortalte Janie Winther Ipsen.
Så har man simpelthen kørt oven på asfalt med huller lige ned til vandet under?
- Nu er det jo en samlet konstruktion, så der har ikke været nogen fare til stede. Men ja, renoveringen var tiltrængt, sagde Janie Winther Ipsen.
Næsten i mål
Udover forstærkningen af betonkonstruktionen skulle hele den kantbjælke, der adskiller jernbanen og kørebanen, udskiftes. Derfor har broen i to lange perioder været lukket for biltrafik – 20 uger i 2018 og 32 uger i 2019.
- Det har været et vanskeligt projekt med en del udfordringer, men her i 2019 har vi forsøgt at have god styring med entreprenøren og samarbejdet med Banedanmark. Så med de her indsatser er det nu lykkes at blive klar til at åbne lidt før tid, siger Janie Winther Ipsen.
Hun forklarer, at de håber på tørvejr i den sidste uge af arbejdet, så de kan få gjort færdig.
- Vi har nogle fuger, der skal laves, og vi har et rækværk, der skal fjernes samt nogle ting under broen, der skal laves. Så der bliver travlt i den næste uges tid, siger projektlederen.
En omfattende renovering har betydet, at broen har været spærret for biltrafik siden 29. januar.
Derfor bliver genåbningen også en "festdag", fortæller borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd (S).
Brunsviger til de morgenfriske bilister
Sammen med Fredericias viceborgmester, Susanne Eilersen, skal han indvie broen med 2.000 stykker brunsviger til de første bilister på Jyllandssiden.
- Vi har set meget frem til genåbningen. Det er et trafikalt knudepunkt mellem Fyn og Jylland for både studerende og folk, der skal på arbejde, siger Johannes Lundsfryd.
Lukningen af broen har ifølge borgmesteren også kunnet mærkes på handelslivet i Middelfart.
Lillebæltsbroen holder på en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder
Under Den Ny Lillebæltsbro gemmer sig et museum, som tiltrækker opmærksomhed fra specialister fra hele verden.
Nøglen sættes i hullet til en stor ståldør. Døren går op, og ind træder en mand iklædt gul og orange sikkerhedsjakke til en af Fyns bedst bevarede hemmeligheder.
En hemmelighed som millioner af mennesker har kørt over gennem mange år.
Rundt om manden i sikkerhedsjakken er der stålkabler, små modeller af broer og andre komponenter.
- Det, vi står i, er nok en af Danmarks mest hemmelige museer, fortæller Peter Holt, der er fagprojektleder i Vejdirektoratet til TV 2/Fyn.
Han taler om det museum, der er under Den Ny Lillebæltsbro. Her er der forskellige komponenter, der er blevet brugt til at bygge broen.
- Det er vores ankerblokmuseum på Den Ny Lillebæltsbro, hvor man har samlet udstillingsgenstande helt tilbage fra, da broen blev bygget, siger han.
Men udstillingen bliver sjældent vist frem, og når den endelig gør, er det aldrig for offentligheden.
- Der er kun adgang for få fagspecialister, og det skyldes blandt andet, at vi ikke har personale til at guide folk rundt hernede, fortæller Peter Holt.
Specialister fra hele verden
Selvom navnet, "Den Ny Lillebæltsbro", kan lyde som om, at broen er bygget for nyligt, er det ikke tilfældet.
Broen blev indviet i oktober 1970 og er et dansk stykke ingeniørhistorie, der dagligt kører knap 80.000 biler over.
Det, der gør den lille bro særlig, er dens konstruktion. Det er den, som specialister er interesseret i, når museet en sjælden gang åbner.
- Det fascinerende ved den her bro, og som vores gæster fra hele verden gerne vil se, er, hvordan man får overført kræfterne fra de bærekabler, som holder hele hængebroen ned til ankerblokken i en massiv betonkonstruktion, som ligger nedenfor de her stålkabler, siger Peter Holt, mens han peger på nogle store, tykke stålkabler.
Ikke bemanding nok til at holde åben
Ejeren bag ankermuseet, Vejdirektoratet, ser gerne, at dørene bliver åbnet oftere, end de gør på nuværende tidspunkt, men det er ikke muligt.
- Vi er stolte af, at vi har sådan en fin udstilling, fortæller fagprojektlederen med hånden liggende oven på en af de mange modeller, der er af broen på museet.
- Men det er ikke praktisk muligt at bemande, at vi skal have en udstilling, som er åben for publikum, lyder det beklagende fra Peter Holt.
- Vi har kunnet se det på handelslivet på den lokale gågade i Middelfart, at der har været længere mellem kunderne, siger Johannes Lundsfryd.
Han er dog ikke i tvivl om, at borgerne vil tage broen i brug, så snart den åbner for bilister klokken 7.15 fredag.
- Hvem vil ikke gerne spare 5, 10 eller 15 minutters transporttid hver vej? Jeg tror, det kommer til at gå lynende hurtigt med at få gang i trafikken på broen, siger han.
Der vil også blive holdt koncerter i Middelfart for at fejre genåbningen fredag og de kommende dage.
Tiltrængt renovering af broen
Den Gamle Lillebæltsbro trængte til en omfattende renovering, da flere dele af broen var slidte. Ifølge Vejdirektoratet skal renoveringen holde de næste 50 år.
Også den del, der adskiller jernbanen og kørebanen, trængte til at blive udskiftet.
Broen har derfor i to lange perioder været lukket for biltrafik. 20 uger i 2018 og 35 uger i 2019.
Togtrafikken og gangstien har været opretholdt som normalt.
5. oktober markeres genåbningen med et motionsløb på ti kilometer. Det er Lillebælt Halvmarathon, der arrangerer løbet.