Det sker, fordi Vestres fødevareordfører, Erling Bonnesen, vil have ministeren til at finde årsagen til de mange søstjernes pludselige død.
Biologer og Danmarks Naturfredningsforening mener, at de såkaldte muslingeslæb i Lillebælt kan være en del af årsagen til de mange døde søstjerner, der lever af muslingerne. Men den forklaring køber Erling Bonnesen ikke.
- Vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned på den her sag, og der vil jeg stille nogle uopklarede spørgsmål helt præcist gående på, hvad årsagen er til at vi ser så mange døde søstjerner på stranden.
I går sagde EU-parlamentariker Dan Jørgensen om muslingefiskeriet:
LÆS OGSÅ: Søstjernedød: forbyd muslinge-fiskeri
- Jeg skriver til min gode partikollega Mette Gjerskov, som heldigvis også går meget op i miljø- og naturbeskyttelse, og så håber jeg på, hun vil give mig ret i, at med de nye beviser vi har, så kan vi ikke fortsætte det her i fremtiden.
Erlings Bonnesen mener dog ikke, man bare kan afskaffe muslingefiskeriet.
SE VIDEO: Hele interviewet med Erling Bonnesen
- Det synes jeg, der er lidt for meget hovsa over. Man kan ikke bare slynge ud med sådan nogle meldinger, uden at man har et grundlag for at træffe sådan nogle beslutninger. Derfor vil jeg have tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag: En analyse af om der er et problem, hvad problemet er og hvordan vi kan løse det. Det er det, det handler om, siger Bonnesen.