Familieejet fynsk møbelproducent har rekordomsætning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gennem mere end 115 år har den fynske møbelproducent Carl Hansen & Søn eksisteret.
Også i 2022 har mange fået glæde af designklassikerne fra det fynske værksted. Det viser det seneste regnskab, hvor omsætningen er steget til svimlende 991 millioner kroner.
- Der er ingen tvivl om, at 2022 var farvet af en række ekstraordinære udfordringer for hele vores branche som følge af den tragiske krig i Ukraine. Det, har vi heller ikke set os fri for, og det viser sig også i vores resultater. Vi har haft en flot vækst de sidste mange år, og jeg er stolt af, at vi i et år med store udfordringer går ud af 2022 med et flot resultat, siger Knud Erik Hansen, administrerende direktør og tredje generation i spidsen for Carl Hansen & Søn.
Carl Hansen & Søns møbler forhandles i dag over hele verden. Efterspørgslen er steget i store dele af verden: Markedet i Japan og USA er vokset med over en fjerdedel i 2022, og Stillehavsregionen har haft flot fremgang på over 21 procent, oplyser virksomheden.
- Mens Skandinavien har været tydeligt påvirket af de økonomiske usikkerheder, har vi mærket en tydelig interesse på mange andre vigtige markeder. Vi fortsætter med at udvikle os – og derfor er det også vores klare ambition, at vi vil åbne flere butikker i storbyer over hele verden. Vores flagship stores er en vigtig del af vores forretning og har en stor betydning for både vores kunder og vores brand, siger Knud Erik Hansen.