Hemmelighed begravet: Nej til kulegravning af vaccine-sag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Offentligheden vil formentlig aldrig få at vide, hvem der sprang vaccinekøen over sammen med Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Hvem var de personer, der fejlagtigt blev tilbudt en overskudsvaccine sammen med Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) - og altså fik muligheden for at springe vaccinekøen over og blive vaccineret mod coronavirus allerede nytårsaftensdag sammen med de første plejehjemsbeboere og -ansatte i Middelfart Kommune?
Det vil offentligheden formentlig aldrig komme til at vide, efter at Middelfart Byråd i sidste uge vendte tommelen ned til ideen om en uvildig advokatundersøgelse, der skulle vende hver en sten i den opsigtsvækkende sag.
Forslagsstilleren, løsgænger Paw Nielsen, var den eneste politiker i byrådet, der stemte for forslaget. 22 stemte imod.
- Flertallet har talt, og de andre ønsker ikke at få alle kort på bordet. Jeg syntes, det var en oplagt mulighed for en gang for alle at få al mistanke og rygter manet til jorden, men hele resten af byrådet ønskede noget andet, siger Paw Nielsen.
- Det betyder, at der for altid vil være uafklarede spørgsmål om, hvad der var op og ned, og vi finder aldrig ud af, om der var andre udover borgmesteren, der fik en vaccine, de ikke skulle have haft Jeg ved godt, det kunne have kostet op mod 300.000 kroner at få lavet en uvildig undersøgelse, men det kunne samtidig have aflivet enhver mistanke om, at nogen havde misbrugt sin position, siger han.
Udbrud efter borgmester-vaccine
TV 2 Fyn har, siden Fyens Stiftstidende i februar afslørede borgmesterens vaccine-skandale, via aktindsigt i både Middelfart Kommune og Region Syddanmark forsøgt at få svar på, om der var andre højtstående personer, der ligesom borgmesteren sprang over i vaccinekøen den nytårsaftensdag på Skovgade Plejehjem.
Borgmester vaccineret på plejehjem: Personale blev ikke kaldt ind til overskudsvacciner
Middelfarts borgmester fik en overskudsvaccine, da man ikke kunne finde flere relevante plejehjemsansatte at vaccinere. Flere ansatte fortæller dog, at de ikke blev tilbudt vaccinen før borgmesteren.
Nytårsaftensdag fik borgmester Johannes Lundsfryd (S) sit første vaccinestik mod coronavirus. Det foregik på Plejehjem Skovgade i Middelfart, og det skete ifølge Middelfart Kommune, fordi alt personale var blevet tilbudt vaccinen først.
Vaccinen ville med andre ord være blevet smidt ud, hvis ikke borgmesteren trak ærmet op.
Men ifølge flere kilder på plejehjemmet, som TV 2 Fyn har talt med, blev den gruppe af personalet, der ikke var på vagt om morgenen nytårsaftensdag, ikke vaccineret.
- Der var mange i personalet, der ikke blev vaccineret den dag, siger en anonym ansat, som var sat på til en aftenvagt, og derfor ikke var til stede på plejehjemmet, da vaccinationerne startede om morgenen.
Fortryder vaccinen
Da Johannes Lundsfryd blev vaccineret, betragtede kommunen ham som en relevant person at vaccinere.
Borgmesteren har siden offentligt fortrudt, at han fik vaccinen, og i et opslag på Facebook beskrev han vaccinen som én, der ellers ville være gået tabt.
Det var også meldingen, da forvaltningen orienterede byrådet om sagen så sent som 23. marts. Her lød det, at alle beboere og det tilstedeværende personale blev vaccineret, og at "(...) øvrigt personale fra plejehjem, hjemmeplejen og sundhedsplejen blev tilbudt at modtage overskudsvacciner, og andre tilstedeværende blev tilbudt resterende overskudsvacciner.”
Ingen af de ansatte, som TV2 Fyn har talt med, tør stille op til interview med navn, fordi de frygter at miste deres job, da sagen involverer kommunens borgmester. Vi har accepteret at bringe deres side af sagen i anonymiseret form.
- Jeg kunne sagtens være kommet hen til plejehjemmet indenfor kort tid. Men der var ingen af os, der fik et opkald om, at der var ledige vacciner, siger medarbejderen.
Stort smitteudbrud kort tid efter
En uge senere blev en ansat syg med coronavirus. Og det spredte sig på plejehjemmet de næste dage. I midten af januar var 35 personer smittet. 19 ansatte og 16 beboere. Tre beboere døde med coronavirus.
Udbruddet betød, at flere af dem, der ikke havde fået vaccinen, måtte vente helt til marts med at få første stik.
Ifølge Middelfart Kommune var der både vaccinerede og ikke-vaccinerede blandt de smittede.
Alligevel undrer flere af de ansatte, som TV 2 Fyn har talt med, sig over, at byens borgmester fik del i overskudsvaccinerne, når de ikke gjorde.
- Vi ved det jo ikke, men hvis alle i personalet var blevet vaccineret, havde det måske ikke nået at blive så voldsomt. Det var et helvede for dem, der var på arbejde i de uger, og det var et helvede for os, der var syge. Mange var syge længe, og har måttet kæmpe med senfølger. Der er stadig kolleger, som ikke er helt ovenpå endnu. Samtidig føler vi, der ikke blev vaccineret, os skyldige over, at så mange blev syge, siger medarbejderen.
”En intens første dag”
Middelfarts social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik vil ikke stille op til interview om sagen.
Vi har per mail spurgt hende til, hvordan det kan være, hun tidligere har sagt, at alle ansatte på plejehjemmet blev vaccineret, når en gruppe sosu'er siger noget andet.
”Udtalelsen indrammer en intens første dag med vaccinationer, hvor især de overskydende vacciner krævede hurtige beslutninger og handlinger fra det tilstedeværende personale, fordi de overskydende vacciner skulle bruges straks. På baggrund af erfaringerne fra første vaccinationsdag har vi efterfølgende haft frontpersonale stående klar til at modtage eventuelle overskudsvacciner, skriver hun.
Irene Ravn Rossavik påpeger, at alt tilstedeværende vagtsat personale havde fået tilbudt vaccinen, inden borgmesteren fik tilbuddet. Og at man havde til hensigt at vaccinere resten løbende.
”Det var for øvrigt aldrig planen, at hele personalet på et enkelt plejehjem skulle vaccineres indenfor kort tid, da bivirkninger ved store dele af personalet kunne udfordre driften af et plejehjem,” skriver hun.
Ved du mere?
Hvis du ved noget om sagen, så skriv meget gerne til journalist Stefan Brix på brix@tv2fyn.dk.
Omkring smitteudbruddet i januar skriver Irene Ravn Rossavik:
”Coronavaccinen fra Pfizer er først effektiv efter 1-2 uger. Samtidig blev både vaccinerede og ikke vaccinerede ramt af udbruddet i Skovgade. Det er vores klare opfattelse, at man ikke kan sammenkæde udbruddet med fordelingen af vacciner 31. december 2020.”
Johannes Lundsfryd ønsker heller ikke at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
”Jeg blev som bekendt vaccineret den 31. december, hvilket jeg fortryder og har undskyldt. Dine spørgsmål lægger op til, at det skulle være en nyhed, at det var det vagtsatte personale, der blev vaccineret. Det har hele tiden været meningen, og det har både du og byrådet fået oplyst tidligere. Jeg kan derfor ikke bidrage med yderligere.”
Vi har blandt andet afdækket, at flere ansatte på plejehjemmet ikke blev tilbudt en vaccination, da borgmesteren blev tilbudt en overskudsvaccine, som "ellers ville være endt i skraldespanden".
En uge senere blev en ansat syg med corona-virus og det spredte sig. Efter knap tre uger var 35 personer smittet. 19 ansatte og 16 beboere. Tre beboere døde med coronavirus. Udbruddet betød samtidig, at flere af dem, der ikke havde fået vaccinen, måtte vente tre måneder med at få første stik.
Og gennem en rundspørge blandt samtlige borgmestre og kommunaldirektører i de ti fynske kommuner har vi også afdækket, at Middelfarts kommunaldirektør Willy Feddersen var den eneste, der ikke ønskede at oplyse, hvorvidt han var blevet vaccineret eller ej.
Forskellige forklaringer
Middelfart Kommune har haft forskellige forklaringer på, hvordan det endte med, at borgmesteren blev stukket i armen med en Pfizer-vaccine samme dag som de allerførste vaccinationer blev givet på kommunens plejehjem til beboere og ansatte. Først fortalte social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik, at borgmesteren tidligere havde stået på en liste over samfundskritiske funktioner, der gjorde ham relevant at vaccinere.
Så hævdede Willy Feddersen, at sådan en liste aldrig havde eksisteret. Siden kom det så frem, at listen alligevel fandtes. En liste med navnet på borgmesteren og andre højtplacerede personer i kommunen var blevet indstillet til vaccination stik imod myndighedernes anvisninger.
I Middelfart Kommunes egen redegørelse om sagen fremgik det, at "alene opfattelsen af, at disse kritiske funktioner snart skulle vaccineres, hos de medarbejdere, der stod for vaccinationerne, har gjort, at der er blevet tilbudt overskudsvacciner til personer, der først senere skulle være vaccineret."
Offentligheden har kun kendskab til borgmesterens fejlslutning, som han også har beklaget. Men hvem der ellers skulle være blevet tilbudt en overskudsvaccine, ser altså ud til at være en information, som formentlig aldrig kommer frem.
TV 2 Fyn har bedt om aktindsigt i den pågældende liste hos Region Syddanmark, som fik listen tilsendt fra Middelfart Kommune. Men vi har fået afslag på aktindsigt med den begrundelse, at der er tale om private helbredsoplysninger, som er undtaget for aktindsigt. Ankestyrelsen, der er klagemyndighed i sagen, bakker op om regionens vurdering, og det har derfor ikke været muligt at afdække spørgsmålet ad den vej.
Den uvildige advokatundersøgelse, som Paw Nielsen havde foreslået, så dermed ud til at være den sidste mulighed, men med byrådets afgørelse ser det ud til, at sagen slutter der.
Næsten to millioner danskere er på nuværende tidspunkt færdigvaccineret. Hvorfor så overhovedet gå op i, hvem der fik den dengang?
- Jeg kan huske, hvordan folk stod i kø for at kritisere de sygehusdirektører i Odense og på sjællandske sygehuse, der havde stillet sig foran i køen. Og det er da lidt spøjst, at man synes, det er i orden, hvis der eventuelt er embedsfolk eller politikere, der har stillet sig foran i køen her i Middelfart. Der var en klar køreplan fra myndighederne, som man burde have fulgt. Også i Middelfart, siger Paw Nielsen.
Derfor er denne historie vigtig
TV 2 Fyn har holdt fast i historien om vaccineskandalen på Skovgade Plejehjem, fordi sagen handler om det helt principielle, at vacciner er blevet givet til andre end dem, de var tiltænkt. En række ansatte blandt frontpersonalet blev ikke tilbudt vaccine. I stedet blev Middelfarts borgmester vaccineret. Den historie er principielt vigtig at dække, fordi vacciner skal gives efter sundhedsbehov og ikke ud fra gyldne kæder eller fremtrædende positioner.
Tilmed var der på det pågældende tidspunkt meget stor efterspørgsel efter vacciner fra alle i samfundet, da der var tale om de allerførste vaccinationsdage i Danmark, og dermed blev borgmesteren og andre der ikke skulle være blevet vaccineret, tilbudt en vaccine længe før andre relevante borgere.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte
Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand
Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.
- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.
Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her