Klø til borgmesteren: Johannes Lundfryd har mistet mere end blot tre mandater
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Johannes Lundsfryd (S) afviser, at der skulle være en sammenhæng mellem vaccinesagen og det faktum, at han har mere end halveret sit personlige stemmetal siden sit kanonvalg i 2017.
Borgerne i Middelfart vidste allerede natten til onsdag, at Johannes Lundsfryd (S) mistede sit absolutte flertal ved gårsdagens valg, men at han ville fortsætte som borgmester med støtte fra Konservative.
Onsdag viser det sig med fintællingen af stemmerne, at borgmesterens personlige stemmetal er mere end halveret siden valget i 2017.
Til kommunalvalget i 2017, hvor Johannes Lundsfryd blev valgt af borgerne i Middelfart for første gang, fik han 5.333 personlige stemmer. Denne gang får Lundsfryd blot 1.969 personlige stemmer. Det viser de netop offentliggjorte personlige stemmetal.
Johannes Lundfryd afviser kategorisk, at det har noget med vaccinesagen at gøre. En sag der handler om, at borgmesteren sprang køen til de eftertragtede covid-19-vacciner over og tog imod vaccinen den 31. december i 2020.
Hemmelighed begravet: Nej til kulegravning af vaccine-sag
Offentligheden vil formentlig aldrig få at vide, hvem der sprang vaccinekøen over sammen med Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Hvem var de personer, der fejlagtigt blev tilbudt en overskudsvaccine sammen med Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) - og altså fik muligheden for at springe vaccinekøen over og blive vaccineret mod coronavirus allerede nytårsaftensdag sammen med de første plejehjemsbeboere og -ansatte i Middelfart Kommune?
Det vil offentligheden formentlig aldrig komme til at vide, efter at Middelfart Byråd i sidste uge vendte tommelen ned til ideen om en uvildig advokatundersøgelse, der skulle vende hver en sten i den opsigtsvækkende sag.
Forslagsstilleren, løsgænger Paw Nielsen, var den eneste politiker i byrådet, der stemte for forslaget. 22 stemte imod.
- Flertallet har talt, og de andre ønsker ikke at få alle kort på bordet. Jeg syntes, det var en oplagt mulighed for en gang for alle at få al mistanke og rygter manet til jorden, men hele resten af byrådet ønskede noget andet, siger Paw Nielsen.
- Det betyder, at der for altid vil være uafklarede spørgsmål om, hvad der var op og ned, og vi finder aldrig ud af, om der var andre udover borgmesteren, der fik en vaccine, de ikke skulle have haft Jeg ved godt, det kunne have kostet op mod 300.000 kroner at få lavet en uvildig undersøgelse, men det kunne samtidig have aflivet enhver mistanke om, at nogen havde misbrugt sin position, siger han.
Udbrud efter borgmester-vaccine
TV 2 Fyn har, siden Fyens Stiftstidende i februar afslørede borgmesterens vaccine-skandale, via aktindsigt i både Middelfart Kommune og Region Syddanmark forsøgt at få svar på, om der var andre højtstående personer, der ligesom borgmesteren sprang over i vaccinekøen den nytårsaftensdag på Skovgade Plejehjem.
Vi har blandt andet afdækket, at flere ansatte på plejehjemmet ikke blev tilbudt en vaccination, da borgmesteren blev tilbudt en overskudsvaccine, som "ellers ville være endt i skraldespanden".
En uge senere blev en ansat syg med corona-virus og det spredte sig. Efter knap tre uger var 35 personer smittet. 19 ansatte og 16 beboere. Tre beboere døde med coronavirus. Udbruddet betød samtidig, at flere af dem, der ikke havde fået vaccinen, måtte vente tre måneder med at få første stik.
Og gennem en rundspørge blandt samtlige borgmestre og kommunaldirektører i de ti fynske kommuner har vi også afdækket, at Middelfarts kommunaldirektør Willy Feddersen var den eneste, der ikke ønskede at oplyse, hvorvidt han var blevet vaccineret eller ej.
Forskellige forklaringer
Middelfart Kommune har haft forskellige forklaringer på, hvordan det endte med, at borgmesteren blev stukket i armen med en Pfizer-vaccine samme dag som de allerførste vaccinationer blev givet på kommunens plejehjem til beboere og ansatte. Først fortalte social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik, at borgmesteren tidligere havde stået på en liste over samfundskritiske funktioner, der gjorde ham relevant at vaccinere.
Så hævdede Willy Feddersen, at sådan en liste aldrig havde eksisteret. Siden kom det så frem, at listen alligevel fandtes. En liste med navnet på borgmesteren og andre højtplacerede personer i kommunen var blevet indstillet til vaccination stik imod myndighedernes anvisninger.
I Middelfart Kommunes egen redegørelse om sagen fremgik det, at "alene opfattelsen af, at disse kritiske funktioner snart skulle vaccineres, hos de medarbejdere, der stod for vaccinationerne, har gjort, at der er blevet tilbudt overskudsvacciner til personer, der først senere skulle være vaccineret."
Offentligheden har kun kendskab til borgmesterens fejlslutning, som han også har beklaget. Men hvem der ellers skulle være blevet tilbudt en overskudsvaccine, ser altså ud til at være en information, som formentlig aldrig kommer frem.
TV 2 Fyn har bedt om aktindsigt i den pågældende liste hos Region Syddanmark, som fik listen tilsendt fra Middelfart Kommune. Men vi har fået afslag på aktindsigt med den begrundelse, at der er tale om private helbredsoplysninger, som er undtaget for aktindsigt. Ankestyrelsen, der er klagemyndighed i sagen, bakker op om regionens vurdering, og det har derfor ikke været muligt at afdække spørgsmålet ad den vej.
Den uvildige advokatundersøgelse, som Paw Nielsen havde foreslået, så dermed ud til at være den sidste mulighed, men med byrådets afgørelse ser det ud til, at sagen slutter der.
Næsten to millioner danskere er på nuværende tidspunkt færdigvaccineret. Hvorfor så overhovedet gå op i, hvem der fik den dengang?
- Jeg kan huske, hvordan folk stod i kø for at kritisere de sygehusdirektører i Odense og på sjællandske sygehuse, der havde stillet sig foran i køen. Og det er da lidt spøjst, at man synes, det er i orden, hvis der eventuelt er embedsfolk eller politikere, der har stillet sig foran i køen her i Middelfart. Der var en klar køreplan fra myndighederne, som man burde have fulgt. Også i Middelfart, siger Paw Nielsen.
Derfor er denne historie vigtig
TV 2 Fyn har holdt fast i historien om vaccineskandalen på Skovgade Plejehjem, fordi sagen handler om det helt principielle, at vacciner er blevet givet til andre end dem, de var tiltænkt. En række ansatte blandt frontpersonalet blev ikke tilbudt vaccine. I stedet blev Middelfarts borgmester vaccineret. Den historie er principielt vigtig at dække, fordi vacciner skal gives efter sundhedsbehov og ikke ud fra gyldne kæder eller fremtrædende positioner.
Tilmed var der på det pågældende tidspunkt meget stor efterspørgsel efter vacciner fra alle i samfundet, da der var tale om de allerførste vaccinationsdage i Danmark, og dermed blev borgmesteren og andre der ikke skulle være blevet vaccineret, tilbudt en vaccine længe før andre relevante borgere.
- Nej. Det har ikke haft nogen betydning, siger Johannes Lundsfryd.
Hvordan ved du, at det ikke handler om den sag?
- Jeg har snakket med flere tusind vælgere i den her valgkamp, og det er ikke noget, de vil tale om, de vil tale om politik, siger han.
Absolut flertal er væk
Det er dog et faktum, at Johannes Lundsfryd ikke længere har det komfortable absolutte flertal på 14 mandater ud af byrådets i alt 25. Nu har han 11 mandater med sig ind i byrådet.
- Det handler om flere ting. Vi følger en landstendens, hvor socialdemokratiet får færre stemmer i mange kommuner. Det handler om, at valgdeltagelsen er faldet i Middelfart. Og det går også i højere grad ud over socialdemokratiet, det ved vi fra tidligere valg. Og så tror jeg, det handler om, at det var et borgmestervalg i 2017, hvor der var meget fokus på borgmesterkandidaterne, siger Johannes Lundsfryd (S).
Han hæfter sig i stedet ved, at socialdemokratiet stadig det største parti i Middelfart med et komfortabelt forspring.
- Vi får 40,4 procent af stemmerne. Jeg ser i virkeligheden det her som en normalisering i forhold til valget i 2017, hvor det gik ekstraordinært godt, siger Johannes Lundsfryd.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Hundredevis vil tjene penge på sne
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.