Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Stemningen er høj efter succesfuld festival under broen

Stemningen er lige så høj på oprydningsdagen, som lydniveauet var fredag og lørdag på Rock Under Broen.

- Det er gået over al forventning, og vi er super tilfredse. Det har været to sindssygt gode dage, og nu er vi i fuld gang med oprydningen sammen med de frivillige, siger Martin Beyer fra Rock Under Broen.

Fredag var der 19.000 gæster og lørdag 21.000. Det er lidt færre end sidste år, og det fungerede godt, fortæller Martin Beyer.

- Det var faktisk den perfekte størrelse. Pladsen virkede lige lidt bedre end sidste år. Der var rigtig god bevægelse mellem publikum, og vi fik ingen klager over, at der var for mange. Så humøret er højt her på pladsen i dag.