Af Stine Bardeleben Helles, folketingskandidat for Alternativet
Odense Kommune har et alvorligt problem, når det kommer til integration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Situationen er faktisk så alvorlig, at Odense har brug for hjælp.
Jeg har stor respekt for de tiltag, som kommunen gør, men der er altså noget grueligt galt:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i en fremragende analyse, set nærmere på tallene i Det Nationale Integrationsbarometer, der vedligeholdes af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her viser DA's gennemgang af tallene, at der er markante forskelle mellem kommunerne målt på, hvor mange indvandrere og flygtninge, der er er i job, og i hvor høj grad jobcenteret gør brug af effektive redskaber.
Min mening - på vej mod valg
Og nok så alarmerende, så viser det sig, at det går værre med integrationen i Odense end i resten af landet på langt de fleste af barometerets ni parametre. Det finder DA opsigtsvækkende - og det gør jeg også!
Odense halter bagefter
Hvis man ser på eksempelvis forsørgelse, så er det i snit 28 procent af Danmarks indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er på overførselsindkomst, mens det samme tal for Odense er hele 37 procent.
Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen 25-64, så er den på landsplan på 56 procent, der er i arbejde. I Odense er det kun 46 procent.
Og sådan kunne man blive ved – fortællingen om Odenses evne til integration på arbejdsmarkedet er en gyser, der burde være forbudt på børn!
I Alternativet vil vi gerne hjælpe en kommune som Odense med at blive bedre til integration.
Det kan vi gøre ved at forsyne alle landets kommuner med lovgivning, der understøtter integration i stedet for at rive menneskers boliger ned.
Det skal ved ved at styrke integrationsindsatsen med flere midler til andetsprogsundervisning og mentorer i stedet for stigmatiserende såkaldte paradigmeskift, og ved i beskæftigelsesindsatsen at tage afsæt i vores nye medborgeres viden og kompetencer i stedet for som udgangspunkt at behandle dem som en belastning.