20. sep. 2016 kl. 19:20
Opdateret: 20. sep. 2016 kl. 17:53

Odense til Kerteminde: Drop nu jeres indsigelse

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Træk indsigelsen tilbage og det planlagte motorsportsanlæg i Kærby Mose får højere støjvolde. Sådan lyder opfordringen fra Odense til Kerteminde.

Hvis I dropper jeres protest mod det planlagte motorsportsanlæg i Kærby Mose, så bygger vi højere støjvolde. Sådan lyder beskeden fra Odense til Kerteminde Kommune.

Men borgmesteren i Kerteminde er ikke umiddelbart klar til at droppe indsigelsen mod anlægget, som han mener vil gribe ind i kommunens muligheder for udvikling.

Svært at se med objektive briller
- Jeg mener, at vi skal have en uvildig til at kigge på det, fordi alle os, der er parter i sagen har svært ved at se på det med objektive briller, og det mener jeg, at der er behov for, før at vi som byråd trækker vores indsigelse tilbage, siger Hans Luunbjerg, borgmester i Kerteminde Kommune (Venstre).

Hans partikollega i Odense, by- og kulturrådmand, Jane Jegind, håber, at Kertemindeborgmesteren kommer på bedre tanker.

- Jeg håber meget, at de vil gå ind i det rum til en dialog, for alternativet er jo, at processen bliver forlænget.

En langstrakt proces
Og processen med at finde et sted til motorsport på Fyn har været langstrakt og konfliktfyldt.

Hos motorsporten, som har søgt om anlægget, er Steen Fredsøe ikke glad for forslaget om højere støjvolde, men han håber, at der snart kommer en afklaring

- Hvis det er det, der skal til for at få sagen videre,så må det jo være sådan - altså det er ikke en blomst, der er vokset i min have, siger Steen Fredsøe.

Protest skal afgøres i København
Det planlagte anlæg ligger tæt på kommunegrænsen til Kerteminde, og kommunen har derfor valgt at gøre indsigelse mod anlægget.

En indsigelse, der betyder, at hvis Kerteminde og Odense Kommune ikke kan blive enige om et kompromis, så skal sagen afgøres i Erhvervs- og Vækstministeriet.

Politisk drilleri
- Jeg synes, det er politisk drilleri fra Kerteminde Kommune, at de bliver ved med at hænge i den her klage og kan faktisk ikke forstå dem og synes ikke det er særlig pænt, siger Steen Fredsøe.

Er det her bare - som han siger - politisk drilleri for at trække det her i langdrag?

- Det korte svar er nej. Vi skal varetage Kerteminde Kommunes interesser og det gør vi på bedst mulig vis - efter mine begreber - ved at at få en uvildig til at se på det.

Kerteminde beslutter sig onsdag
Byrådet i Kerteminde Kommune skal behandle sagen på et møde onsdag eftermiddag. Og Jane Jegind håber, at byrådet i Kerteminde er klar til at trække indsigelsen tilbage.

Og hvad så, hvis det ikke gør det?

- Jamen, så går det jo sin slagne gang, og så må vi jo over ministeriet, og så kommer det jo til at tage længere tid, inden vi kan komme i gang - det vil være dybt beklageligt, siger Jane Jegind.

30. nov. 2024 kl. 9:55

Ulykkessted er fortsat afspærret

LYT
Del

Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.

30. nov. 2024 kl. 9:01
Peter Salomon

Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning

LYT
Del

Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.

Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.

Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.

Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.

Fortsætter efterforskning uden offer

Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.

- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.

Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.

- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.

30. nov. 2024 kl. 7:00

Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere

LYT
Del

For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.

Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.

- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.

 Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.

 - Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.

Forventer at blive i OB

I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.

- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.

Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.

30. nov. 2024 kl. 6:00

Der er håb for det gode weekend-vejr

LYT
Del

Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.

- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.

Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.

- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.

29. nov. 2024 kl. 21:50

Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har

LYT
Del

Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.

Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.

Læs også: Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 11:42

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

Arkiv / TV 2

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.

Læs også: Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 19:08

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.

29. nov. 2024 kl. 20:49
Rikke Mathiassen Grafik: Carina Randeris

Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort

LYT
Del

Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.

Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.

- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.

Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.

Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.

- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.

29. nov. 2024 kl. 19:53
William Borst Lorentzen

Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont

LYT
Del

Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.

I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.

Potentielt lange udsigter

Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.

Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.

- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.

Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.  

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her