Billedet er taget af Ketty Sejbjerg på Blåkærvej i Sødinge.
Orkan kan ramme Nordfyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ifølge prognoserne tager orkanen en bane nord om Fyn, men på Nordfyn kan vindstødene nå en orkanagtig storm.
Det kommer til at ruske godt i trætoppene på Fyn i dag. Værst går det ud over Nordfyn, men landsdelen bliver dog ikke så hårdt ramt som andre steder i landet.
- Det værste stormvejr rammer Nordsjælland, men der er kun 50 km imellem, så lavtrykket skal ikke rykke ret meget, før Nordfyn også bliver ramt af orkan, siger Claus Hansen, som er vejrvagt hos DMI.
Stormen forventes at kulminere omkring klokken 18.
Har du billeder af stormen eller oplevet stormskader hører vi gerne fra dig. Send en mail til redaktionen@tv2fyn.dk eler ring til redaktionen på 63 15 60 00.