Det var hjemmeplejen, der fandt den afdøde og derefter kontaktede politiet.
- Klokken 11.19 modtog vi anmeldelsen, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Henrik Justesen.
- Dødsfaldet efterforskes som et drab indtil videre. Men hvorvidt det er et drab eller ej, kan vi ikke udtale os om endnu, siger han.
En 36-årig mand er anholdt i sagen. Manden lå og sov i den afdødes hjem, da hjemmeplejen låste sig ind i huset.
Politiet kan endnu ikke oplyse, hvem den 36-årige mand er, eller hvilken relation han havde til den afdøde mand. Politiet kan heller ikke oplyse, hvordan eller præcist hvornår den 56-årige er afgået ved døden.
- Det er tidligt i efterforskningsprocessen. Vi er ved at lave en såkaldt findestedsundersøgelse på gerningsstedet, og der er retsmedicinere derude nu.
- Vi afventer retsmedicinernes udtalelse, siger Henrik Justesen.