Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fire såret i alvorligt solouheld på lille landevej: En er svært tilskadekommen

Der er fredag aften sket et alvorligt solouheld på en mindre landevej øst for Otterup. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck. Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.28.

- Der er fire tilskadekomne, hvoraf den ene er kommet alvorligt til skade. De tre andre er sluppet med mindre knubs, oplyser vagtchefen.

Patruljerne på stedet mener kun personbilen med de tilskadekomne var involveret i uheldet.

- Vi har med andre ord ingen mistanke om, at andre har forskyldt uheldet, siger han.

Vejen er spærret i forbindelse med færdselsuheldet.
Vejen er spærret i forbindelse med færdselsuheldet.
Foto: Localeyes / Frants Johannsen

En bilinspektør er tilkaldt, og skal klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken. Foreløbigt holder politiet vejen spærret, men det ventes ikke at skabe store udfordringer, da vejen ikke er særligt trafikeret.

Ifølge en person på stedet, som TV 2 Fyn har talt med, er flere ambulancer kørt fra stedet. En af ambulancerne havde politieskorte.

Pårørende er underrettet.