Den 36-årige mand forsøgte klokken halv tre natten til søndag at stoppe et slagsmål uden for Ib?s Garage i Otterup.
To mænd bankede løs på hinanden, og da den 36-årige mand greb ind fortrak de to mænd til værtshuslokalerne. Her blev den ene slagsbror dog øjeblikkelig overfaldet af ukendte gerningsmænd, som overdængede ham med slag og spark, så han i følge vagthavende ved Fyns Politi fik mærker af sko i ansigtet.
Politiet ved endnu ikke hvem der stod bag overfaldet.
Kort efter blev den 36-årige mand, der havde stoppet slagsmålet foran Ib?s Garage, opsøgt af ukendt gerningsmænd og gennembanket så grundigt, at han søndag morgen er indlagt på OUH og er i yderste livsfare.
- Han har fået svære skader i hjernen og ligger i respirator.Han må siges at være i yderste livsfare, siger vagtchef LarsThede, Fyns Politi.
Fyns Politi er stort set på bar bund i sagen, og har ingen anholdte til de to bestialske overfald.