Så skal der svedes: Fynsk landsby vil tabe et ton
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Nordfyns Kommune har fået den lidet flatterende titel som Danmarks tykkeste kommune. Det vil de gøre noget ved i landsbyen Veflinge.
Borgerne i Veflinge vil tabe et ton. Eller det er i hvert fald målet for Veflinge lokalråd, der tirsdag 20. november inviterer til informationsmøde om det ambitiøse projekt med det oplagte navn "Tab et ton i Veflinge".
Projektet er et toårigt sundhedsprojekt, og lokalrådet forventer 200 deltagere, der sammen skal svede og spise sig til et vægttab.
- Vi synes ikke, det er særligt fedt at være Danmarks tykkeste kommune. Så vi vil lave et stort fællesskabsprojekt med motion, sundhed og samtaler i hele byen, siger Anne Margrethe Dalskov, der er formand for Veflinge lokalråd og en af to projektledere bag "Tab et ton i Veflinge".
Deltagerne forpligter sig blandt andet til at dyrke motion tre gange om ugen. For at sikre dette, får alle et medlemskab til idrætsforeningen i de to år, projektet kører. Samtidig får de madplaner med opskrifter fra den kostvejleder, der er tilknyttet "Tab et ton i Veflinge".
“Forskning viser, at fællesskaber forhindrer sygdomme som for eksempel Alzheimers. Og jeg synes, det kunne være dejligt, hvis vi får en sund by, hvor alle går op i sundheden i fællesskab”
Ugemadplanen bliver også sendt til den lokale Dagli’ Brugsen, som pakker en måltidskasse, som deltagerne kan købe.
- Måltidskassen indeholder alle råvarer til ugens første fem dage. At den bliver solgt i Brugsen er på den måde også for at skabe lidt mere salg i Brugsen, siger Anne Margrethe Dalskov.
Fællesskabet er vigtigt
Lokalrådet lægger stor vægt på, at det er et fælles projekt for deltagerne. Derfor er der oprettet en Facebookgruppe, så de ambitiøse Veflinge-borgere ikke kommer til at føle sig alene med de store mål.
Projektet har derfor også fået mottoet "Styrk din sundhed – dyrk fællesskabet".
- Forskning viser, at fællesskaber forhindrer sygdomme som for eksempel Alzheimers. Og jeg synes, det kunne være dejligt, hvis vi får en sund by, hvor alle går op i sundheden i fællesskab, siger Anne Margrethe Dalskov.
KOL-projekt halverer indlæggelser
KOL-projekt i Middelfart har betydet et drastisk fald af indlæggelser. Samtidig er udgifterne faldet.
I 2016 igangsatte Middelfart Kommune et projekt, som har haft fokus på at opspore og hjælpe borgere med lungesygdommen KOL så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.
Projektet betyder, at på blot to år er antallet af indlæggelser og genindlæggelser af KOL-patienter blevet halveret.
- Vi ved, at mange borgere med KOL faktisk ikke er klar over, at de er syge, og at mange derfor kommer sent i gang med behandlingen. Det er med til at give dårligere livskvalitet og flere indlæggelser. Derfor kan vi vinde rigtig meget ved at hjælpe vores borgere med KOL tidligere i forløbet, og det er vi lykkedes med, forklarer borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Bedre livskvalitet
De gode resultater skyldes flere forskellige nyskabelser i KOL-projektet.
- Vi har for eksempel lagt mange kræfter i det forebyggende arbejde og blandt andet valgt at undervise alt vores plejepersonale i KOL, så de bliver bedre til at handle på tidlige symptomer hos borgerne, forklarer formand for Social- og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen (A).
En anden nyskabelse er et såkaldt KOL-kit, som borgerne kan låne af kommunen. Med kittet er borgeren selv i stand at holde øje med iltmætningen i blodet, temperatur og lungefunktion. Det gør, at komplikationer kan opdages tidligere.
Målingerne registreres på en tilhørende tablet, hvor supplerende spørgsmål guider borgeren til, om der er behov for at kontakte egen læge, sygeplejersken eller akutteamet ved enten at vise en grøn, gul eller rød farve.
Samtidig er der gennemført en målrettet indsats med at følge hurtigt op på borgere, der bliver udskrevet fra sygehuset.
Her hjælper en KOL-sygeplejerske med at få medicineringen godt i gang og med andre tiltag, der kan forhindre forværring af sygdommen.
- I den borgernære indsats har vi haft fokus på at inddrage de berørte borgere og deres pårørende. Vi oplever nemlig, at et øget medansvar for egen sundhed virkelig rykker ved motivationen for at håndtere sygdommen bedst muligt. Det ser vi effekten af nu, hvor flere borgere og pårørende kommer langt mere på banen og bliver aktive medspillere. Det giver øget fokus på fastholde livskvaliteten på trods af KOL, forklarer KOL-sygeplejerske Kirsten Møller.
Tiltagene i projektet bliver nu implementeret i den daglige drift på området, og det bliver undersøgt om erfaringerne fra KOL-projektet kan bruges til at hjælpe borgere med andre sygdomme.
FAKTA
- Antallet af indlæggelser af KOL-patienter fra Middelfart Kommune er faldet fra 177 i 2015 til 79 i 2017.
- Udgiften til såkaldte forebyggelige indlæggelser er mere end halveret i perioden, så Middelfart Kommune (168.053 kr. pr. 1.000 indb.) ligger et godt stykke under gennemsnittet i Region Syddanmark (241.532 kr pr. 1.000 indb.) og på landsplan (244.442 kr. pr. 1.000 indb.)
- KOL-sygeplejersken screener borgere for KOL og sørger blandt andet for udlån og instruktion i brugen af KOL-kittet.
- Med KOL-kittet kan borgerne løbende følge egen tilstand og være med til at sikre en hurtig reaktion ved for eksempel tiltagende hoste, åndenød eller ændringer i evt. opspyt eller slim fra lungerne. Det sker gennem konkrete spørgsmål til borgerens tilstand på den tablet, som er en del af kittet. Alt afhængig af patientens svar viser tabletten enten en grøn, gul eller rød farve og fortæller dermed patienten, om der er behov for at kontakte læge, sygeplejerske eller akutteam.
- Udover tilbuddene i det nye KOL-projekt, tilbyder Middelfart Kommune også info-aftener, rygestoprådgivning, KOL-kurser og individuelle tilbud efter behov.
- Som et led i projektet har der også været fokus på de pårørende og været afholdt et stort informationsmøde på Kulturøen i Middelfart by. Der er i øjeblikket flere lokale netværksgrupper for pårørende under etablering, som skal udbrede kendskabet til sygdommen, og hvordan man bedst muligt støtter et familiemedlem eller en ægtefælle, som er ramt af sygdommen.
- Ifølge Lungeforeningen, www.lunge.dk, beløber de samlede ekstra behandlingsomkostninger pga. KOL sig til 3.345 mio. kr. om året, størsteparten til de mange akutindlæggelser, men også mange udgifter til lægemidler (700 mio. kr.). Hertil kommer kommunale plejeudgifter på 2.000 mio. kr. årligt.
- Op mod 320.000 danskere lider af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men kun halvdelen ved, at de har den.
Kilde: Middelfart Kommune
Sundhedsprojektet har fået støtte fra såvel en række fonde som fra Nordfyns Kommune, og derfor er det gratis for deltagerne at være med i forløbet.
- Man skal deltage i holdtræningen i idrætsforeningen på mindst et hold. Man får også lavet en individuel handleplan, og der er motivationssamtaler undervejs, siger projektlederen.
Hun fortæller, at de har lejet idrætshallen en gang hvert kvartal, hvor de vil lave motionstests og vejning af alle deltagerne. Motionstesten er enten en cykeltest, hvor man på tid skal køre en bestemt rute, eller en gå- og løbetest i form af en Cooper-test, hvor man måler, hvor langt man kan gå eller løbe på 12 minutter.
- Ved hver måling vil der være små præmier til de deltagere, der har tabt sig mest eller forbedret konditionen mest. De samlede resultater vil også løbende blive offentliggjort i Brugsen, så hele byen kan se med, siger Anne Margrethe Dalskov.
Nye bekendtskaber
Formanden håber naturligt nok, at de sammen når det ambitiøse mål om at tabe sig et ton. Men projektet har også andre mål.
- Målet er selvfølgelig vægttab og øget fokus på sundhed. Men det er helt sikkert også, at der bliver lavet nogle flere fællesskaber. At man laver nogle aftaler på kryds og tværs, blandt andet i vores Facebookgruppe. Vi har også lavet Veflinge Runners, der har nogle meget entusiastiske løbetrænere, siger Anne Margrethe Dalskov.
Projekt "Tab et ton i Veflinge" starter op efter nytår med indvejning og konditionstests. Når de to år, som det løber over, er gået, er der præmier til både den person og den familie, der har tabt sig mest samt de to, der har øget deres kondital mest.
Ekspert om børns sundhed: Idræt, idræt, idræt ...
Specielt piger tager udøvelsen af idræt med videre i livet. Det viser verdens største og længstvarende forskningsstudie; Svendborgprojektet.
Hvordan kan fedme blandt børn forebygges? Det svarede forskere på, på en stor konference på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Arrangementet havde workshops og foredrag på menuen, hvor resultaterne fra det såkaldte Svendborgprojekt blev præsenteret.
I mere end ti år har Svendborg Kommune været med i projektet, der undersøger effekterne af ekstra idrætstimer i skoletiden, og det kulminerede tirsdag med "Svendborgprojektet - en sund sjæl i et sundt legeme anno 2018".
Svendborgprojektet er Danmarks største idrætsskoleprojekt og verdens største og længstvarende forskningsstudie i idrættens betydning for børns sundhed.
Pigerne bliver ved
Stadig flere børn bliver overvægtige - og derfor har det ifølge klinisk professor ved Syddansk Universitet, Niels Wedderkopp, været vigtigt med et projekt som det i Svendborg Kommune:
- Det rigtig gode er, at vi kan se, at børn på idrætsskolerne fortsætter længere tid med idræt generelt, men specielt pigerne har det bedre ved at gå til idræt i fritiden.
- Pigernes tendens går stadig opad i 15 års alderen. Sådan så de går meget mere til idræt på idrætsskolerne efter skoletid end de gør på de skoler, som de sammenlignes med.
Gode råd til forældrene
Niels Wedderkopp gav også et par råd til forældrene:
- Børnene skal dyrke fritidsidræt.
- Børnene og forældrene skal være aktive sammen.
- Derudover skal de fortsætte med at dyrke fritidsidræt, gerne flere idrætter på tværs af året. Ikke kun en idræt, var hans råd.
Fakta om Svenborgprojektet
Svendborgprojektet opstod, da Svendborg Kommune i 2007 blev Team Danmark Elitekommune og i den forbindelse forpligtede sig på at etablere idrætsskoler.
Svendborgprojektet består dels af Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor alle elever i 0.-6. klasse i Svendborgs folkeskoler har seks lektioners idræt om ugen og dels af projektet Aktive børn i dagtilbud, hvor der sættes særlig fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene.
Samtidig følger forskere fra Syddansk Universitet børnenes udvikling i verdens største forskningsprojekt af sin art.
Forskerne undersøger blandt andet, om ekstra idræt i skolen er gavnligt i forhold til livsstilssygdomme, rygproblemer, idrætsskader og indlæring, om børns motoriske færdigheder påvirker børnenes sundhed, trivsel, sproglige udvikling og indlæring. Samtidig vil forskerne undersøge, om man kan forbedre børns motorik ved en målrettet indsats i dagtilbuddene.
Kilde: Svendborgprojektet
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 49 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.