Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Travl dag: Politiet fik 25 personer til at betale gæld

25 borgere på Nordfyn blev onsdag tvunget til at betale sit udestående i en særlig aktion.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politikredsen var onsdag gået sammen med Fogedretten, der midlertidigt havde opsat retten på Nordfyns Kommunes rådhus i Søndersø. Her kunne borgere, der var eftersøgt af politiet på grund af udestående med Fogedretten.

Imellem 15 og 17 onsdag sørgede patruljer fra Fyns Politi for at opsøge relevante borgere på deres bopæl. Ifølgepolitiet skete de fleste henvendelser dog frivilligt og uden at politiet blev nødt til at skride til anholdelse.

Fyns Politi og Fogedretten forventer at fortsætte disse fællesaktioner i de øvrige fynske kommune i den kommende tid. I marts måned havde Fyns Politi og Fogedretten iværksat et tilsvarende tiltag i Assens kommune, hvor resultatet blev 53 sager fordelt på 34 personer