Når skoleeleverne holde fri, så begynder arbejdet for TrygFondens Kystlivreddere.
Mandag 27. juni hejser livredderne for første gang i år flaget i toppen af de rød-hvide livreddertårne på Kerteminde Nordstrand og Fyens Badestrand ved Nyborg.
Gennem hele sommeren vil livredderne holde et vågent øje med badegæsterne mellem klokken 11 og 19.
24.556 aktioner i hele landet
- Sidste års fantastiske vejr lokkede rekord mange mennesker til strandene, og det gav travlhed hos vores livreddere. På otte uger gennemførte de 24.556 aktioner i hele landet, hvoraf vi betegner de 37 som livreddende, siger René Højer, som er områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.
TrygFonden Kystlivredning er et non-kommercielt samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion.
Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning er på Kerteminde Nordstrand og Fyens Badestrand indtil den 20. august.