To skoler risikerer at lukke: Én borgmester svømmer i penge, mens en anden skal spare kæmpebeløb
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Nyborg risikerer to skoler at lukke på grund af besparelser. I Middelfart svømmer de i penge, mens Faaborg-Midtfyn bliver reddet på målstregen af ekstraordinært tilskud fra staten.
Luk to skoler, beskær den offentlige transport, reducer bibliotekets åbningstid og skær ned på rengøringen hos de ældre.
Det er blot en håndfuld af i alt 75 spareforslag til en værdi af godt 83 millioner kroner, som Nyborgs politikere skal blive enige om, når de lægger næste års budget.
Budgetforhandlingerne er i fuld gang i alle de fynske kommuner.
Og et af de steder, hvor det virkelig kan mærkes, er i Nyborg. Hvis sparekataloget bliver til virkelighed, risikerer den lokale skole i landsbyen Aunslev at lukke.
- Det har jeg det rigtig dårligt med, og det ved jeg, at mine børn har det rigtig dårligt med, siger Susanne Lindberg Mikkelsen, som er mor til to børn på skolen.
Der går små 100 børn på Aunslev Skole. Men det er ikke kun børnene, en eventuel lukning vil gå ud over, mener Susanne Lind Mikkelsen.
- Skolen er jo hjertet af vores sammenhold og fællesskab. En skole er også et trækplaster for nye skatteborgere. Der er mange byboere, som gerne vil bosætte sig på landet, og der er det at have en skole i nærområdet ret vigtigt, siger hun.
Spareforslaget har affødt protester med skilte og slagsange foran Nyborg Rådhus.
Flere dyre borgere
Borgmester Kenneth Muhs (V) har ikke lyst til at lukke skoler. Det har både Venstre og Konservative meldt ud.
Men kigger man i budgetterne, står det klart, at noget drastisk skal ske.
For selvom økonomien samlet set vokser, og Kenneth Muhs faktisk kommer til at bruge flere penge på velfærd end sidste år, så mangler der stadig 83 millioner kroner for at økonomien hænger sammen.
Årsagen er først og fremmest stærkt stigende udgifter, forklarer borgmesteren.
- Vi har nogle opgaver på ældreområdet, socialområdet og i forhold til overførselsudgifter, for eksempel førtidspension, hvor vi skal lægge mange flere penge for at kunne følge med opgaverne og udgifterne, siger Kenneth Muhs.
I øvrigt, anfører Kenneth Muhs, har Nyborg Kommune haft held med at holde et relativt højt velfærdsniveau sammenlignet med flere af Fyns øvrige kommuner, og det ærgrer ham, at han nu bliver nødt til at forringe det.
Nyborg Kommune er den fynske kommune, der skal spare mest. En gennemgang viser, at tre ud af 10 fynske kommuner skal spare til næste år.
Dog er det kun tre af de syv kommuner med sorte tal på bundlinjen, nemlig Odense, Middelfart og Nordfyn, som får råd til at lægge flere penge på velfærden.
Assens undgår sparekataloget
"Vi er lykkedes med at køre ligeud. " Sådan formulerer borgmester Søren Steen Andersen (V) økonomien i Assens Kommune.
Her havde de egentligt et underskud på godt 20 millioner kroner og stod dermed potentielt over for besparelser. Men i stedet fandt kommunen 10 millioner kroner på kistebunden, blandt andet fordi der lå et lille overskud på fem millioner kroner tilbage fra 2023. Og de øvrige 10 millioner kroner har kommunen fundet i noget overskydende likviditet.
Det betyder ifølge Søren Steen Andersen, at Assens Kommune ikke kommer til at spare til næste år. Men omvendt bliver der heller ikke råd til nye tiltag. Derfor formuleringen: "Vi er lykkedes med at køre ligeud." Som kommunen i øvrigt har gjort de sidste fire år.
Assens Kommune har desuden modtaget 21,4 millioner kroner i finansieringstilskud. Alle kommuner modtog et beløb i slutningen af august. Men Søren Steen Andersen ved ikke, hvordan pengene skal bruges. De 21,4 millioner kroner er nemlig et engangsbeløb. Dermed er det svært at ansætte flere SOSU'er eksempelvis og dermed øge velfærden, hvis udsigten bare er, at de skal fyres igen året efter, fordi tilskuddet udebliver.
Faaborg-Midtfyn reddet af ekstraordinært tilskud
Den store midtfynske kommune er en af dem, hvor økonomien virkelig halter i år. Da budgettet for 2025 lå klar, kiggede kommunalbestyrelsens politikere ind i et underskud på svimlende 55 millioner kroner. Sparekataloget lå allerede klar.
Men fredag 30. august modtog kommunen - ligesom mange andre trængte kommuner her i landet - et såkaldt finansieringstilskud fra staten. Desuden modtog den kompensation for manglende grundskyld og derudover et ekstra særtilskud. Et samlet beløb på 74 millioner kroner. Og det betyder altså, at politikerne med et slag gik fra udsigten til massive besparelser på velfærden til et overskud på 20 millioner kroner. Efterfølgende gav prisreguleringer på blandt andet sygetransporter en besparelse på fem millioner. Dermed har Faaborg Midtfyn Kommune lige nu et overskud i næste års budget på 25 millioner kroner.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. For de 74 millioner kroner er blot en enkeltydelse. Der er ingen garanti for lige så gavmild hjælp til næste år. Derfor er borgmester Hans Stavnsager også tilbageholdende med at bruge de 25 millioner kroner på mere velfærd. For han risikerer at skulle spare det væk allerede året efter. Så hellere have lidt på kistebunden.
Nordfyn holder skindet på næsen - og får mere velfærd
Torsdag eftermiddag den 29. august behandlede kommunalbestyrelsen første udkast til næste års budget. Her så politikerne ind i et underskud på 14 millioner kroner. Der var altså lagt i kakkelovnen til besparelser. Men fredag morgen var situationen en anden. Nordfyns Kommune modtog et såkaldt finansieringstilskud - et engangsbeløb fra staten til trængte kommuner - og beløbet lød på 15,6 millioner kroner. Dermed undgår Nordfyns Kommune besparelser til næste år og har i stedet et lille plus i budgettet på 1,6 millioner kroner.
Det skal dog siges, at Nordfyn i forbindelse med førstebehandlingen af budget 2025 faktisk øgede velfærden, blandt andet med godt 20 millioner kroner til det specialiserede socialområde, ligesom der bliver råd til en borgerrådgiver og til flere socialrådgivere.
Men for at gøre det rigtig teknisk skal det dog også siges, at Nordfyns Kommune på sigt kommer til at finde besparelser på driftsbudgettet. Besparelsen skyldes, at kommunen overskrider det såkaldte serviceloft med 17 millioner kroner. Alle kommuner har et service- og anlægsloft, som de i princippet ikke må overskride. Veje bliver eksempelvis betalt fra anlægsbudgettet. Pædagogernes løn betales fra driftsbudgettet, som er omfattet af serviceloftet. Konkret betyder det for Nordfyns Kommune, at selvom den har pengene, så skal den stadig skære 17 millioner kroner på driftsbudgettet. En del af den udfordring kan dog løses ved at kanalisere nogle af udgifterne i driftsbudgettet over i anlægsbudgettet, som altså ikke er overskredet endnu.
Middelfart svømmer i penge og gode skatteborgere
I Middelfart Kommune går det godt. Her viser budgetterne en samlet overskud på 56 millioner kroner, hvoraf de 36 millioner kan bruges på mere velfærd. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd skal pengene blandt andet gå til de ældre og skoleområdet.
Middelfart Kommunes økonomi er stærk, fordi det over en årrække er lykkedes kommunen at tiltrække både nye borgere og private virksomheder, som alle betaler skat til kommunen. Der adskiller Middelfart sig fra eksempelvis Nyborg, hvor indkomsten generelt er lavere, hvorved borgerne betaler mindre i skat. Der er heller ikke så mange private virksomheder i Nyborg, og det koster altså i skatteindtægter.
Svendborg lander overskud på fem millioner kroner
Den københavnske forstad på Sydfyn nyder endnu ikke godt af stigende indkomstskatter som følge af massiv tilflytning af københavnere. De er for unge og tjener stadig for lidt, tilflytterne altså.
Alligevel er borgmester Bo Hansen (S) godt tilfreds med budgettet for næste år. Kommunen lander nemlig et overskud på driften på fem millioner kroner, og det betyder i realiteten et nul-budget, hvor der hverken bliver skåret eller investeret. Desuden modtog kommunen 31 millioner kroner i finansieringstilskud - en enkeltydelse, alle kommuner modtog i varierende størrelse den sidste fredag i august.
Og hvad angår de tilflyttende københavnere, så skal det nok vende med indtjeningen, mener Bo Hansen. Når først de stiger i løn og begynder at arbejde på fuld tid, når poderne er store nok, så skal det nok skæppe i kommunekassen.
Langeland mangler 5,7 millioner kroner
Langeland skal spare 5,7 millioner kroner i 2025. Det er, når alle tilskud er medregnet, blandt andet et finansieringstilskud på 6,4 millioner kroner, et udviklingsaftale-tilskud på 37 millioner kroner til særligt trængende kommuner og et særtilskud på 28 millioner kroner.
Det er endnu ikke behandlet politisk, hvordan kommunen finder de 5,7 millioner kroner.
Ovenstående besparelse lægger sig i øvrigt oven i en gammel politisk aftale, der pålægger kommunen at spare 30 millioner kroner på ældreområdet over tre år. I 2025 skal ældreområdet spare syv millioner kroner. En øvelse borgmester Tonni Hansen (SF) gruer for. "Det er en meget meget svær øvelse," lyder det fra borgmesteren.
Kerteminde skal spare næsten 30 millioner kroner
Kerteminde Kommune er presset, fordi de blandt andet modtager færre penge i udligning og bloktilskud. Desuden er udgiften til offentlig forsørgelse, blandt andet dagpenge og flexjob, steget med 20 millioner kroner. Dermed skal kommunen ifølge forvaltningens oplæg spare 29,2 millioner kroner.
Ifølge borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) kan beløbet vise sig at blive mindre, hvis forudsætningerne ændrer sig. Men alt andet lige bliver der besparelser på velfærden. Kommunen har dog fået en håndsrækning i form af et finansieringstilskud på 12 millioner kroner. Det er et engangsbeløb fra staten, der blev meldt ud 30. august og kan altså bidrage en smule til den slunkne økonomi.
Lettelse på Ærø efter hårde besparelser sidste år
Efter massive besparelser i indeværende års budgetter, ser borgmesteren på Ærø noget lysere på fremtiden i forbindelse med næste års budgetaftale.
Ærø Kommune har modtaget et såkaldt særtilskud på 10 millioner kroner, og lægger man det i kassen er der et overskud på cirka en million kroner i næste års budget. Dertil kommer, at Ærø i august modtog tre millioner kroner i finansieringstilskud - en enkeltydelse, som alle landets kommuner har modtaget i varierende størrelse.
Ifølge borgmester Peter Hansted (S) kan næste års økonomi stadig nå at ændre sig. Blandt andet er der stadig usikkerhed om, hvor stort et beløb kommunen modtager som kompensation for tabt grundskyld.
Men for indeværende er der altså tale om et budget, der går nogenlunde op.
Odense: 90 millioner til mere velfærd - gerne til skolerne
Råderummet i Odense Kommune er i år 90 millioner kroner, hvilket er væsentligt større end sidste år. Desuden er der et engangsbeløb på 260 millioner kroner til såkaldte anlægsmidler. Det er et bedre udgangspunkt end sidste år. Ifølge borgmesteren hænger det sammen med en god aftale mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen.
Borgmesteren uddyber:
- Vi har rimeligt styr på det i år, fordi vi er har været virkelig gode til at styre budgettet stramt. Men vi har også udfordringer med at ledigheden stiger og så har vi en bekymrende udvikling med stor stigning i antallet af førtidspensionister, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Borgmesterens ambition er at hæve råderummet yderligere, så der kan afsættes 100 millioner kroner til folkeskolen og 35 millioner kroner til ældreområdet. Men det kræver et dybt kig i budgetterne.
- Jeg mangler 45 millioner kroner, og så må vi se om der er knapper vi kan skrue på, eller om vi slet og ret skal prioritere på forskellige områder, siger Peter Rahbæk Juel.
Derudover håber borgmesteren, at der også findes 292 millioner kroner til Letbanens Etape 2, som er det beløb, nye beregninger viser, at der er brug for.
Middelfarts diametrale modsætning
Samtidig med de øgede udgifter, halter Nyborg også på indtægtssiden.
Indtægterne fra indkomstskatter er blandt andet i den lave ende. Det samme gælder indtægter fra private virksomheder, forklarer Kenneth Muhs.
I den stik modsatte ende af den skala er for eksempel Middelfart Kommune.
Her viser budgetterne et samlet overskud på 56 millioner kroner, hvoraf de 36 millioner kan bruges på mere velfærd, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd (S), som mener pengene blandt andet skal gå til at forbedre velfærden for de ældre og på skoleområdet.
Middelfart Kommunes økonomi er stærk, fordi det ifølge borgmesteren over en årrække er lykkedes kommunen at tiltrække både nye borgere og private virksomheder, som alle betaler skat til kommunen.
Hvor vil I så finde pengene?
På Østfyn håber forældre og børn på Aunslev Skole fortsat, at politikerne finder besparelserne andre steder.
Men giver det ikke god mening at lukke to skoler og hente en masse penge der?
- Jo, det er klart, at 10 millioner er en tydelig post i budgettet. Men det er også en ret kortsigtet løsning, fordi det er jo en del af vækstplanen for Nyborg Kommune at gøre Nyborg Kommune til en attraktiv bosætningskommune, og der kan jeg bare ikke se, hvordan en skolelukning passer ind i den vision, siger Susanne Lindberg Mikkelsen.
Og det kan Kenneth Muhs faktisk heller ikke. Derfor har Venstre og Konservative tidligt sagt, at de ikke vil lukke skoler.
Men hvor vil du så finde pengene?
- Ja, det er jo det, vores opgave er. Det er der, jeg sidder sammen med mine kollegaer i en budgetforhandling...
Men der ved du jo nu, at du ikke vil lukke skoler. Hvad vil du så gøre?
- Ja, men det er der, hvor vi sidder og forhandler budget, blandt andet har vi et økonomisk råderum, hvor der står fem millioner. Vi har en lang række ting, vi kan gøre i sådan et budget, og det skal vi også nok lykkes med, siger Kenneth Muhs.
Det er altså stadig for tidligt at lokke ud af borgmesteren præcis, hvor han vil spare.
De fynske budgetter for 2025 skal ligge klar senest 25. oktober.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte
Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her