21-årig mand anholdt for at sprøjte

En 21-årig mand sprøjtede lørdag nat peberspray i hovedet på en 20-årig mand ved mageløs i Odense.

Den 21-årige mand kom gående ved Mageløs i Odense ved fire-tiden, da en 20-årig mand henvendte sig til ham. De to kom op at diskutere, og det udartedede sig til, at den 21-årige sprøjtede peberspray i hovedet på den 20-årige.

Herefter løb gerningsmanden fra stedet. Den 21-årige mand blev siden fundet på restaurant James Dean og anholdt for vold.

- Han er kendt af os i forvejen, derfor kommer han i grundlovsforhør, siger Jesper Fält, vagtchef ved Fyns Politi.

Manden har i forvejen en dom fra 2010. Både han og den 20-årige er fra Odense, men kender umiddelbart ikke hinanden.

Oversigt

    Oversigt