Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

72-årig tysker med pistol på hospital idømt to års fængsel

En 72-årig tysk mand er torsdag blevet idømt to års fængsel, hvoraf halvandet af dem er blevet gjort betinget. Manden er dømt for i april at have en ladt pistol med ammunition i sin taske på et offentligt sted.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Pistolen blev opdaget i forbindelse med, at han blev indlagt på Odense Universitetshospital, fordi han fik et ildebefindende. Her opdagede personalet pistolen, da de skulle håndtere mandens taske.

Efter fundet blev manden anholdt og varetægtsfængslet. Han har nægtet sig skyldig, men han har erkendt de faktiske forhold, ligesom han modtog dommen.

Ud over de to års fængsel er han udvist af Danmark for bestandig.