Beruset 18-årig mand anholdt foran natklub
Artiklen er mere end 30 dage gammel
På LA Tequila Bar i Odense udviste en 18-årig mand aggressiv adfærd og blev anholdt.
Der har natten til fredag været ballade i det odenseanske natteliv.
Større skade efter brand i villa
Der er større skade på et hus i Mesinge efter en brand natten til fredag.
Der har natten til fredag været brand i en villa på Tavlundsvænget i Mesinge. Det oplyser Anders Furbo Therkelsen, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 03.57. Det var ejeren af huset, der opdagede branden.
- Der er ingen personer, der er kommet til skade, men der er større skade på huset, siger Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn.
Brand i fyrrum
Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået. Brandvæsenet arbejder fortsat i huset.
Beredskab Fyn har haft flere opgaver i løbet af natten. Der har også været brand i et fyrrum i et hus på Nordfyn.
Her kom branden dog hurtigt under kontrol, og der skete ikke større skader.
På LA Tequila Bar i Vintapperstræde udviste en 18-årig mand fra Nordfyn aggressiv adfærd foran natklubben.
Det oplyser vagtchef Anders Furbo Therkelsen, der fortæller, at politiet blev tilkaldt af natklubbens personale klokken tre om natten.
Nægtede at forlade stedet
Den 18-årige mand var blevet nægtet adgang til natklubben, og da betjentene kom frem, fortsatte han med at udvise aggressiv adfærd.
- Han ville ikke forlade stedet, og at politiet kom frem, ændrede ikke det store på det, siger Anders Furbo Therkelsen til TV 2/Fyn.
Politiet sigter ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han har overnattet på politigården i Odense.