Borgmester afviser dobbeltmoral: Nye regler for firmaer gælder for nogle - mens andre slipper
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mens leverandører til Odense Kommune kan sanktioneres, hvis de ikke sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så har politikerne besluttet, at de samme krav ikke skal gælde, når for eksempel Odense Havn udlejer erhvervslokaler.
Odense Kommune har netop godkendt et sæt nye krav - såkaldte klausuler - om ordentlige løn- og arbejdsvilkår hos de leverandører, kommunen handler med. Det gælder både stort og småt - fra restaurantbesøg til store entreprenørkontrakter.
De samme krav kommer dog ikke til at gælde i de tilfælde, hvor Odense Kommune selv via et af sine kommunalt ejede selskaber bedriver erhvervsudlejning. Det sker for eksempel i stor stil via Odense Havn, hvor virksomheder, der har bragt tusindvis af arbejdspladser til, lejer sig ind.
Beslutningen om at undtage erhvervsudlejning fra kravene er taget af Økonomiudvalget, og alle partier står bag beslutningen. Borgmester Peter Rahbæk Juel forsikrer, at han "går ind for gode løn og arbejdsvilkår alle steder i samfundet". Men, siger han:
- Når vi som kommune igennem vores selskaber stiller lejet jord til rådighed for en virksomhed, så er det arbejdsmarkedets parters ansvar at sikre, at overenskomsterne bliver overholdt inde på virksomheden.
Gør lejemål mindre attraktive
Fagforeningerne har over årene flere gange fremført, at det langt fra er alle ansatte i de mere end 100 virksomheder på Odense Havn, der har ordentligt løn- og arbejdsvilkår.
Lønfusk i vinterberedskabet: Sneryddere snydt for hundredtusinder af kroner
Mindst 39 ansatte, som har ryddet sne og is for Odense Kommunes vintertjeneste, har fået udbetalt for lidt i løn hos private entreprenører. Dermed har flere af entreprenørerne overtrådt kommunens arbejdsklausuler, der skal sikre at alle der udfører opgaver for kommunen får ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Når de kommunale veje i Odense bliver saltet og ryddet for sne og is, sidder der i mange tilfælde en underbetalt medarbejder bag rattet. Det viser en opgørelse over Kontrolenhedens indsatser fra 2020 til 2024.
- Vi kan selvfølgelig ikke lade vores veje og cykelstier rydde på vilkår, der er helt horrible. Vi skal sikre, at vores medarbejdere får den rigtige løn, siger byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), der har fået udleveret opgørelsen fra kommunens Kontrolenhed, der kontrollerer, at kommunens arbejdsklausuler bliver overholdt.
Fejl i 30 ud af 42 kontroller
Opgørelsen viser, at der i 2021 blev gennemført 42 såkaldte dokumentkontroller hos seks private entreprenører og 29 underleverandører, der alle udførte sne- og glatføreopgaver for Odense Kommunes vintertjeneste. I 30 af de 42 dokumentkontroller blev der afsløret overtrædelser af kommunens arbejdsklausuler.
- Det er kun en tredjedel af alle leverandørerne, der er undersøgt, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Dine og mine børn skal også have en god løn når de bliver voksne, lyder det fra Claus Skjoldborg Larsen.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Ifølge Odense Kommune er der i seks tilfælde inden for vintertjenesten og grønt vedligehold, der begge hører under afdelingen Fritid, Park og Vej, blevet opgjort bod og efterbetaling på i alt 765.000 kroner.
By- og Kulturudvalget besluttede på udvalgets sidste møde at bevilge 1,3 millioner kroner til nye koste til vinterberedskabet. Men på baggrund af Kontrolenhedens undersøgelser blev det derudover også indskærpet, at indsatsen mod social dumping skal forstærkes.
- Udvalget finder det helt uacceptabelt, at leverandørerne af vintertjenesten i den igangværende udbudsperiode ikke i højere grad har sikret overholdelse af de af Odense Byråd vedtagne klausuler, hedder det i beslutningen som Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte igennem.
K: - Skrevet af fagforeningen
Samtidig blev det pålagt By- og Kulturforvaltningen at undersøge om kontrolindsatsen over for leverandørerne til vintertjenesten, så kommunens klausuler kan overholdes.
Både løsgænger Andreas Møller, Venstre og rådmand Søren Windell (K) stemte dog imod udtalelserne.
- Det var jo igen nærmest fagforeningen, der skrev det for dem, og der synes jeg, at vi begynder at politisere ind i et udvalg. Sikkerheden for, at vi overholder arbejdsklausulerne, ligger i borgmesterforvaltningen, mener rådmanden.
Men borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ser ikke noget problem i, at By- og Kulturudvalget gør opmærksom på uregelmæssigheder i løn- og arbejdsvilkårene i vintertjenesten.
- Man kan jo se, at der er dokumenteret uregelmæssigheder med løn og arbejdsvilkår i de nuværende kontrakter, og derfor er det jo klogt at være lidt ekstra opmærksom, når nu man skal indgå nye kontrakter, siger han.
Splittelse om revideret klausul
Det er langt fra første gang, at der bliver afsløret brud på kommunens arbejdsklausuler hos entreprenører, der arbejder for kommunen. Tidligere har Kontrolenheden fundet uregelmæssigheder hos Odense Letbane, og i foråret sidste år kunne Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afslører omfattende løndumping hos underleverandører, der udførte opgaver på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn.
Onsdag skal Odense Byråd tage stilling til en revideret udgave af de arbejdsklausuler, der for første gang trådte i kraft i 2013. Men selv om Venstre og Konservative var tilhængere for et årti siden, vælger begge partier nu at stemme imod skærpede arbejdsklausuler.
- Jeg synes, at der er en mistænkeliggørelse af alle dem vi handler med, som jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, at det går igen, at vi ikke stoler på erhvervslivet, og at det private erhvervsliv er noget farligt noget, der snyder folk, hvad det jo ikke er, siger den konservative rådmand. Han frygter også, at arbejdsklausulerne i en ny udgave vil skabe ekstraomkostninger hos virksomhederne.
- Vi skal sørge for, at borgernes penge bliver brugt bedst muligt, men vi skal heller ikke bruge dem på en måde, så de ting vi skal ud og købe bliver unødvendigt dyre, fordi vi lægger et stort administrativt bøvl oven på dem, vi handler med.
Forstår ikke modstand
Den reviderede arbejdsklausul forventes dog at glide glat igennem byrådet, da flertallet bestående af Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet stemmer for en opdateret arbejdsklausul. Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår ikke, at nogle partier er imod.
- Jeg synes simpelthen, at det er uordentligt af Venstre og Konservative. Efter 10 år med gode erfaringer med arbejdsklausuler vender de det gode arbejdsmiljø og de ordentlige forhold ryggen, siger han og tilføjer:
- Jeg er fuldstændig uforstående over for deres modstand. Der er ikke sket ændringer i det administrative, det er marginalt, og det er ganske få ting, man skal leve op til, og hvis man har ordentlige løn og arbejdsvilkår, så har man ikke noget problem.
De 10 fynske kommuner har et samarbejde om arbejdsklausuler, og den reviderede arbejdsklausul skal derfor også vedtages i Fyns ni øvrige kommuner. Både i Nyborg, Assens og Nordfyns Kommuner, hvor der er borgerligt flertal, er den reviderede arbejdsklausul, i januar i år blevet vedtaget.
Men ifølge Borgmesterforvaltningen er der en række argumenter, der taler imod at indføre brug af klausulerne i forbindelse med erhvervsudlejning via kommunalt ejede selskaber.
Et af argumenter lyder, at lejemålene bliver mindre attraktive. Dette vil i særdeleshed gå ud over økonomien og konkurrenceevnen for de af selskaberne, der agerer på et 100 procent kommercielt marked, anfører forvaltningen.
Peter Rahbæk Juel afviser dog, at det - og dermed hensynet til at sikre de mange arbejdspladser f.eks. på Odense Havn - er den primære årsag til beslutningen om at undtage erhvervsudlejning via kommunal ejede selskaber fra de selvsamme krav, som kommunens leverandører ellers skal leve op.
- Nej, det er ikke det argument, jeg hæfter mig ved. Jeg hæfter mig ved, at arbejdsmarkedets parter også siger, "her vil vi sådan set gerne have lov til at forsvare vores overenskomster, når det kommer til private virksomheder på lejet jord". Og så hæfter jeg mig også ved, at der heller ikke er noget fortilfælde. Der er ikke andre, der gør sociale klausuler eller arbejdsklausuler gældende på lejet jord, siger han.
Afviser dobbeltmoral
Odenses Borgmester påpeger desuden, at rent juridisk hersker der en usikkerhed. Borgmesterforvaltningen vurderer, som et advokatfirma i 2018 også gjorde, at Odense Kommunes selskaber som udgangspunkt godt kan indsætte arbejdsklausulen som et krav i deres erhvervslejeaftaler.
Der kan dog være særlovgivning, som begrænser det enkelte selskab i at anvende arbejdsklausulen på erhvervslejekontrakter. Odense Havn har fået udarbejdet en juridisk vurdering, der blandt andet peger på, at de ikke kan indføre arbejdsklausulen i deres erhvervslejekontrakter grundet særlovgivning.
At der skulle være tale om dobbeltmoral, når kommunen stiller skrappe krav sine leverandører, men ikke stiller samme krav til sig selv, når kommunen lejer grunde ud via sine selskaber, afviser Peter Rahbæk Juel.
- Dobbeltmoralsk er måske lige at spidse den lidt til, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg synes faktisk, at der er en meget god sammenhæng i det, siger han og tilføjer:
- Når det handler om, at et selskab udlejer en jord, så er det jo en tredjepart, der etablerer en virksomhed på den lejet jord, og her er det arbejdsmarkedets parters opgave, at røgte de overenskomster der er, siger borgmesteren.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.