De syv piger på DHG's Sports Acro Elite-hold har vist så stort gymnastisk talent og så glad en udstråling, at dommerpanelet faldt pladask for dem, og lørdag dyster de på live tv om en plads i finalen i TV 2's Danmark Har Talent.
Pigerne har i det hele taget travlt for tiden, for de træner også op til DM og forskellige opvisninger.
Hertil kommer, at de uden for Dalumhallen samler penge ind til at deltage i Euro Gym i Liege i Belgien.
Det gør de ved at sælge hjemmebagte kager og lodsedler, og de samler præmier til et lotteri.
På deres Facebookside tilbyder de at arrangere workshops for sponsorer, der vil give en skilling.