Dyr ved Odense Å kan have indtaget PFOS - nu undersøges vandet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Å undersøges for det giftige stof PFOS. Dyr langs åen kan have indtaget stoffet.
Syv lodsejere med dyr på græs langs Odense Å øst for Ejbygade går i disse dage og venter på svar fra Odense Kommune.
Svar på, om deres dyr kan have indtaget det giftige stof PFOS fra vandet i Odense Å.
Det viser en aktindsigt fra Odense Kommune, som TV 2 Fyn har fået.
PFOS-sagen spreder sig til Odense: Kødkvæg i Seden har i årevis drukket vand fra forgiftet vandløb
Odense Kommune har fundet det sundhedsskadelige flourstof PFOS i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har græsset kvæg, der er solgt videre som kød. Forureningen stammer formentligt fra et nærliggende industriområde, der tidligere har været i fokus.
Det gav genlyd i hele landet, da det kom frem, at 187 personer fra Korsør havde høje koncentrationer af det sundhedsskadelige flourstof PFOS i blodet, efter at de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på en stærkt forurenet mark.
Nu viser det sig, at man i Odense Kommune også har fundet for høje koncentrationer af det farlige stof i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har gået græssende kødkvæg.
Siden PFOS blev fundet i ekstremt høje koncentrationer i Korsør, er man i mange kommuner gået i gang med at få undersøgt udbredelsen af PFOS, der blev forbudt i 2011. Indsatsen har været særligt koncentreret omkring nuværende og tidligere brandstationer, hvor PFOS tidligere har været brugt i brandskum.
I Odense opdagede man dog giftstoffet, da man i juni tog vandprøver fra Krogagerrenden i Seden i forbindelse med et naturprojekt.
Da analyserne kom tilbage fra laboratoriet, viste det sig således, at der var PFOS i vandet og at koncentrationerne var markant højere end tilladt. Analyserne fra vandet bliver opgjort i enheden nanogram pr. liter (ng/l), der ikke må være højere end 0,65, men i de to vandprøver lød resultatet på 30 og 36 ng/l.
I 25 år har der gået kødkvæg på marken. Lige nu går der otte kreaturer, som skulle være solgt som kød. Fødevarestyrelsen har dog anbefalet, at Odense Kommune får analyseret kødet fra tre af dyrene for PFOS. Så indtil de resultater er klar, er der aftalt et totalt stop for salget af kød.
Langt til Korsør-niveau
Odense Kommune satte umiddelbart efter fundene et hegn op langs Krogagerrenden, så de omkring otte kreaturer ikke længere kunne drikke af vandløbet. Og herefter blev der taget yderligere prøver fra selve marken, hvor fem ud af ni prøver viste relativt markante overskridelser.
Koncentrationerne af PFOS er dog langt fra lige så alvorlige som i Korsør, hvor en måling fra jorden viste en koncentration, der var 5400 gange højere end tilladt.
I Odense har de højeste koncentrationer i jorden været 27 gange lavere end i Korsør, mens prøverne fra vandet har været 1000 gange lavere.
Professor i miljømedicin Philip Grandjean mener derfor heller ikke, at de to fund kan sammenlignes. Han understreger dog samtidigt, at der er grund til at få foretaget flere prøver.
- Det er rigtigt, at koncentrationen er lav set i forhold til sagen fra Korsør, så der er umiddelbart ikke nogen grund til at blive skræmt. Men det er svært at sige, om prøverne er repræsentative for, hvad der reelt findes af PFOS i området. Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes i 2021 på de konkrete steder, siger Philip Grandjean og fortsætter:
- På samme måde viser målingerne jo ikke, hvilke koncentrationer af PFOS der har været på grunden eller i vandløbet tidligere. Så man kan desværre ikke sige noget om, hvor lidt eller hvor meget PFOS, der har været i det græs, som kvæget har spist eller det vand de har drukket i årenes løb.
Odense Kommune har ikke noget overblik over, hvem der har fået kød fra kvæget og ifølge afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed, Boie Frederiksen, er der ingen planer om at undersøge det, før kødet fra den nuværende bestand er blevet analyseret.
”Odense Kommune afventer resultatet af de prøver, der tages af de slagtedyr, der har afgræsset det pågældende areal. Dyrene er endnu ikke sendt til slagtning. Først her bliver prøverne udtaget af kødet. Yderligere undersøgelser i relation til distribution syntes ikke relevant, før disse data foreligger”, skriver han.
Philip Grandjean ved dog, hvad han ville gøre, hvis han havde kød fra tidligere slagtninger i fryseren.
- Hvis der skulle sidde nogen, der ved, at de har noget frossent kød fra tidligere slagtninger, så vil det være en god idé at få det analyseret.
Hvad er PFOS?
PFOS er ét ud af en række flourstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS.
PFOS blev udviklet af en amerikansk virksomhed i 1949. Stoffet er vand- og fedtafvisende, og er derfor tidligere blevet brugt i et hav af ting, der bruges i hverdagen - blandt andet regntøj, stegepander, tandtråd, pizzabakker og brandskum.
I starten af 2000'erne stod det klart, at stoffet er sundhedsskadeligt. Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for en række sygdomme.
PFOS menes at øge risikoen for eksempelvis bestemte kræftformer, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk. stofskiftesygdomme, svangerskabsforgiftning samt påvirke immunsystemet.
PFOS er meget svært at nedbryde, og det kan optages i fødekæder.
Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge fra lagre og lignende frem til midt i 2011.
Pilen peger på industriområde
Krogagerrenden løber fra et industriområde i Seden, der ligger lige syd for marken med de græssende kvæg. Området har tidligere været i fokus i forbindelse med Fyens Stiftstidendes afdækning af den særdeles lemfældige håndtering af et stort kemikalielager på Nordbirkvej, der tidligere tilhørte galvano-firmaet Printline, men havnede i hænderne på de nye lejere af ejendommen fra entreprenørfirmaet Årslev Entreprenørforretning.
I Odense Kommune har man dog ikke fundet en konkret kilde til forureningen med PFOS og ifølge Boie Frederiksen er det ikke et spor, man forfølger i første omgang.
”Vi vurderer, at forureningen stammer fra industriområdet syd for det kommunale areal. Krogagerrenden modtager vand fra regnvandsledninger i dette industriområde, så forureningen er sandsynligvis sket via disse regnvandsledninger. Vi har dog ikke konkret kendskab til virksomheder i området, der bruger eller har brugt PFOS”, lyder det fra kommunen.
Gør I mere for at undersøge, hvor forureningen stammer fra?
"For nuværende er fokus for Odense Kommune at kortlægge forureningens omfang på det pågældende areal, hvor der er konstateret PFOS. Resultatet af de seneste jordprøver foreligger forventeligt i uge 43 og kan forhåbentlig bidrage til at fastlægge forureningens omfang, skriver Boie Frederiksen.
Kan være sivet ned til grundvandet
I Odense Kommune afventer man lige nu analyser af yderligere jordprøver, der er taget længere væk fra Krogagerrenden for på den måde at kunne afklare, hvor udbredt forureningen med PFOS er.
Man har til gengæld ikke tænkt sig at foretage målinger af PFOS i grundvandet under marken.
"Odense Kommune vurderer, at det ikke er relevant, da der ikke sker indvinding af grundvand til drikkevandsbrug inden for en radius af mindst 1,5 kilometer”, skriver Odense Kommune.
Men det er en fejl, mener Philip Grandjean.
- Jeg mener, at man bør foretage målinger af grundvandet, så man bedre kan vurdere, hvor meget af den forurenede jord, man skal have fjernet. Selvom man ikke bruger grundvandet til drikkevand i dag, kan man jo sagtens forestille sig, at der senere kommer en drikkevandsboring tættere på stedet, siger han.
Risiko for giftstoffer i kød
Kommunen har fået taget vandprøver fra åen, der nu analyseres. Bekymringen er, at PFOS, der er blevet udledt af skummet fra brandøvelsespladsen på Åsumvej 35, er fulgt med strømmen i Odense Å og ned forbi arealerne, hvor de syv lodsejere har dyr gående med adgang til åen.
Hvis resultatet fra prøverne viser, at der er en forhøjet værdi af PFOS i åen, skal det i samarbejde med Fødevarestyrelsen vurderes, om kød fra dyrene skal analyseres for PFOS ved slagtning.
Der vil ikke blive sendt flere dyr til slagtning, før resultat på vandprøven er klar.
Huller i vagtplanerne hos Ambulance Syd: Kollegerne kan ikke mere
Ambulancerne skal redde borgernes liv, men er pressede af daglige huller i vagtplanen og problemer med at rekruttere folk.
Når ambulancerne rykker ud med blå blink, skal de redde liv. Men redderne i bilerne på Fyn er selv hårdt pressede.
Ambulance Syd har lige nu 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte med udgangen af august. Der mangler altså 31 mand af en arbejdsstyrke på 650 reddere, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået.
“Psykisk kan du ikke holde til det på den lange baner. Der er ikke beredskaber nok”
- Man er presset. Det slider, og så er man jo helt kvæstet, når man kommer hjem. Psykisk kan du ikke holde til det på den lange bane. Der er ikke beredskaber nok, siger Fritz Kjær.
Han er paramediciner og kører dagvagter som tillidsrepræsentant på stationen i Odense C.
Vagterne er 12 eller 24 timer lange, hvor redderne har ret til 30 minutters pause. Men selvom de står med liv i hænderne, er der ofte ikke tid til at holde pause.
- En del døgnvagter går du faktisk hjem i en tømmermandslignende tilstand. Mør, øm og med hovedpine, siger Fritz Kjær.
Odense er hårdest ramt
Ambulance Syd søger lige nu reddere til 15 stationer.
Odense C er hårdest ramt, hvor de mangler seks fuldtidsansatte ud af 65 til at dække det effektive beredskab. Stillinger, som ikke kan besættes.
- Når det er så svært at lukke de effektive vagter, så har det noget at gøre med at belastningen er meget høj. Det er faktisk her, man kører allermest i Region Syddanmark, fortæller direktør Steen Schougaard Christensen.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Samtidigt er der sket en markant stigning på mellem 12 og 14 procent i antallet af A og B-kørsler, som er de akutte kørsler.
Ambulancerne sendes ud i samarbejde med den præhospitale vagtcentral, AMK, som står for Akut Medicinsk Koordination. Her løser man problemet ved at udbyde ekstravagter, så redderne dækker ind ved at arbejde over.
- Ekstravagter er jo ikke løsningen på det. Ekstravagter gør jo bare, at der kommer mere belastning på kollegerne. Det er en ond spiral, for de er jo belastede i forvejen, siger Fritz Kjær.
Han har selv fravalgt døgnvagterne, fordi de er for hårde.
Øget belastning på ambulancerne
Fra maj og til nu er belastningen på ambulancerne også steget markant især i Odense, Dalum, Ringe og Svendborg.
Bilerne må helst ikke køre mere end 90 procent af tiden på en døgnvagt for at give redderne tid til at spise hvile. Det svarer til en effektiv kørsel på 11 timer ud af de 24.
Men ofte har redderne ikke tid til at holde pause, fordi bilerne kører med belastninger på op til 110 procent.
I Odense har de midlertidigt sat to ekstra beredskaber ind. Men der mangler stadigt reddere i omegnen af 400 på landsplan.
- Indtil vi har fået uddannet tilstrækkeligt med reddere, kan det kun ske med ekstravagter, siger Steen Schougaard Christensen.
Det er langt fra første gang, der er problemer med at få ambulancedriften i regionen til at hænge sammen.
Region Syddanmark tog ambulancedriften hjem i 2016 efter et dramatisk år med hollandske BIOS. Både Venstre og Socialdemokraterne ønskede, at regionen selv skulle stå for driften for at få ro på efter BIOS.
Regionens højeste sygefravær
TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af screendumps fra Whatsapp med nogle af de beskeder, som dagligt tikker ind fra driftsvagten.
Af dem fremgår, at de ubesatte stillinger og akutte sygemeldinger betyder, at Ambulance Syd dagligt kalder mellem 6 og 10 reddere ind til at tage ekstravagter.
Det har givet nedetid, men går ifølge direktør Steen Schougaard Christensen ikke ud over borgerne.
- Det vil stadig være sådan, at når der er noget akut, så er man 100 procent på. Så derfor er det ikke noget, borgeren vil opleve. Men det er jo noget, redderen tager med sig efter turen, siger han.
Sygefraværet for det ambulanceuddannede personale er stort set uændret fra 2020 til 2021, men ligger på 5,6 procent som den næsthøjeste for regionens medarbejdere, hvor måltallet er 4 procent. Lige nu er 11 personer langtidssygemeldte.
- Det her er jo et sygdomstegn på branchen i Region Syddanmark. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke har fået fat i det her politisk, inden det er stukket af, siger Fritz Kjær.
Over 13 timer uden pause
Regionsrådspolitiker Karsten Fogde fra SF har været i praktik på en døgnvagt på stationen i Odense C.
Han møder ind klokken 7.30 og når at spise en banan i en pause på cirka otte minutter til frokost. Ellers går vagten slag i slag frem til klokken 19, hvor redderne forsøger at få en spisepause
- Der er vi med til at sætte maden i ovnen, nogen har forberedt. Vi tror, vi skal nyde godt af at vente 20 minutter, mens maden varmes op. Men lige så snart ovnklappen er lukket, går alarmen igen, siger han.
Den første rigtige spisepause får redderne kort før klokken 22 - altså efter 13 timers vagt. Her får de cirka 40 minutter med ro på. Så bliver de kaldt ud igen og er tilbage på stationen klokken 3 den nat.
- Der mangler folk og ambulancer. Hvis det sker mange gange i en uendelighed, så slider vi folk op, siger han.
Har sparet millioner
Region Syddanmark har sparet op mod 60 millioner kroner ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.
- Det kan jo godt være, at vi har sparet for meget, og at vi i stedet for at spare 60 millioner skal spare 50 eller 45 millioner, siger Karsten Fogde.
Fakta om Ambulance Syd
- Kører i Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn.
- Har 56 beredskaber og 39 stationer
- Har ialt ca 640 reddere ansat
- Ejes og drives af Region Syddanmark
Han har siddet i regionsrådet i fire år.
Du er arbejdsgiver for redderne, hvorfor har du ikke gjort noget
- Hvordan skal man kunne forholde sig til ting, man ikke aner noget om? Det er først når man får skoen på, at man ved, hvor den trykker
Hvorfor er det nu her få uger før valget, at du går i praktik?
- Det er, fordi der var corona og nu kunne det lade sig gøre.
Politikerne i Region Syddanmark har vedtaget et budgetforlig, hvor de vil lægge fem millioner kroner oveni de 500 millioner kroner, man bruger på det præhospitale område.
Påvirkning fra årgamle øvelser
På Beredskab Fyns grund på Åsumvej, der ligger cirka 150 meter fra Odense Å, har der siden slutningen af 1960'erne været brandøvelser.
Tidligere blev der anvendt skum med PFOS, men i dag anvendes skum uden, da det i 2011 blev forbudt at bruge skummet indholdene PFOS.
Selvom det er ti år siden, at det sidst var lovligt at bruge skummet med PFOS kan Odense Kommune ikke afvise, at der fortsat udledes PFOS ud i åen fra de tidligere øvelser. Udlægning af skummet er nemlig også sket på ubefæstede arealer.
I 2014 blev grundvandet ved Åsumvej analyseret. Her blev der ikke fundet PFOS over detektionsgrænsen.
Hvad er PFOS?
- PFOS er ét ud af en række flourstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS.
- PFOS blev udviklet af en amerikansk virksomhed i 1949. Stoffet er vand- og fedtafvisende, og er derfor tidligere blevet brugt i et hav af ting, der bruges i hverdagen - blandt andet regntøj, stegepander, tandtråd, pizzabakker og brandskum.
- I starten af 2000'erne stod det klart, at stoffet er sundhedsskadeligt. Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for en række sygdomme.
- PFOS menes at øge risikoen for eksempelvis bestemte kræftformer, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk. stofskiftesygdomme, svangerskabsforgiftning samt påvirke immunsystemet.
- PFOS er meget svært at nedbryde, og det kan optages i fødekæder.
- Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge fra lagre og lignende frem til midt i 2011.
10 andre fynske grunde undersøges
Udover brandøvelsespladsen på Åsumvej skal ti andre grunde på Fyn, der bruges eller tidligere er blevet brugt til brandøvelser tjekkes for PFOS.
I alt har Danske Regioner, landets kommuner og Forsvaret udpeget 181 steder i Danmark, hvor det skal undersøges om udlægning af skum med PFOS fra brandøvelsespladser har haft konsekvenser på områderne.
Odense Kommune forventer at få svar på analyserne fra Odense Å i næste uge. Lodsejerne vil derefter få besked om resultaterne.
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rattet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at komme frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her
Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød
kopieret!
Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.
Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.
Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.
Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.
- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.
Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget
kopieret!
'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.
I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her