Edi brugte 1. juledag på klatrevæggen: - Vi har lige fået gaver, og så kommer vi også herhen

Der var fuld fart på børn og unge i klatrehallen Boulders, da de holdt eksklusivt åbent første juledag.

- Vi har lige fået gaver, og så kommer vi også herhen. Det er sjovt, stråler Edi Stefan, mens han hænger på klatrevæggen i klatrehallen Boulders i Odense.

Normalt holder hallen lukket 1. juledag, men i samarbejde med blandt andet Røde Kors holdte den i år ekstraordinært åbent og hvde inviteret børn og unge til en dag med gratis klatring, varm kakao og aktivt samvær.

- Her i julen handler det meget om at være sammen og opleve noget. Vi har et alternativ her, siger den daglige leder af Boulders, Christoffer Lykke Jensen.

På toppen med vennerne

Ved siden af Edi Stefan er Aya Alabadri og Inas Dary også på vej mod toppen med store smil klistret på ansigtet.

- Det er sjovt at være sammen med sine venner, siger Inas Dary, mens hun griber ud efter endnu et klatregreb.

Inas Dary klatrede løs hos Boulders.
Inas Dary klatrede løs hos Boulders.
Foto: Ida Alstrup Klausen

- Det er sjovt, at det er på en juledag, stemmer Aya Alabadri i.

Og det varmer julehjertet hos den daglige leder at se på de klatrende børn.

- Vi ser måske på den nye generation af unge klatrere, der kunne få smag for det. Det er fedt, at de kan have en sjov dag her i julen, siger Christoffer Lykke Jensen.

Tips til klatring

Det betyder meget for børnene at få lov til at brænde krudt af i klatrehallen.

- Det er vigtigt, at de har det godt og er glade og bruger deres jul på en god måde med deres kammerater, siger formand for Vollsmose Aktivitetsforening, Sarwa Sharif.

Efter udfordringer på klatrevæggen, var der tid til varm kakao og evaluering af dagen hos de unge klatrere.

- Det har været sjovt. At man kan hygge sig, grine med sine venner og klatre med dem, smiler Inas Dary.

Som helt nye klatrere har Edi Stefan et par gode tricks til dem, der i de kommende dage kunne få lyst til at kaste sig ud i klatredisciplinen.

- Man skal hav lange arme, så man kan nå, understreger han.

Se hele indslaget.
Fotograf: Ida Alstrup Klausen

Oversigt

    Oversigt