Fattigdom skal undersøges i Odense

Medlem af Odense Byråd, Per Berga Rasmussen, Enhedslisten, foreslår at der gennemføres en ny undersøgelse af fattigdom i Odense.

Meningen er at sammenligne med en tidligere fattigdomsundersøgelse for at se om der er sket en udvikling på området.

Den første fattigdomsundersøgelse blev lavet i 2006.

Den viste, at 24.629 personer i Odense levede under EUs fattigdomsgrænse i 2005. Heraf var 6758 studerende og 4547 var børn.

- Det er vigtigt med en ny undersøgelse, så det er muligt at se udviklingen, bla. som konsekvens af den økonomiske krise og stigende arbejdsløshed, siger Per Berga Rasmussen.

Odense Byråd skal behandle forslaget om undersøgelsen d. 14. april.

Oversigt

    Oversigt