Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fik aflyst bord af bombetrussel: - Tragisk at én kan forårsage det

- Jeg vil sige, at det er tragisk, at nogle kan forårsage sådan en episode, der gør, at vi alle står i et eller andet dilemma nu. Det er horribelt.

Sådan lyder det fra en af dem, der skulle have været gæst fredag aften på restaurant Carlslund i Fruens Bøge.

Frank Pedersen og resten af det store selskab, der havde glædet sig til en sommerfest på restauranten, fik dog aflyst sin aften, da en mand kort før klokken 16 fremsatte en bombetrussel på restauranten. 

Jens Illemann skulle også have været med til sommerfesten:

- Vi møder nogle cykelister, der fortæller os, at vi ikke kan komme den vej, og så møder vi en meget venlige politimand, der fortæller, at vi må gå den anden vej og gå op på Jensens Bøfhus.

De to mænds aften er dog ikke helt ødelagt. De skal nemlig se landsholdskamp i aften klokken 21 på deres hotellet.