Finnerne kommer: Fyn er springbræt til verdensmarkedet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Finnerne har for alvor fået øjnene op for Fyn og det danske marked for sundhedsteknologi.
NewIcon har startet et datterselskab med et kontor i Odense. De er en af de to finske virksomheder, der har etableret sig på Fyn med yderligere en på vej.
Virksomheden har både udviklet et elektronisk medicinskab og et lager - og opbevaringsrobot til hospitaler og apoteker. Derudover udvikler de robotter, der blander antibiotika og kræftmedicin.
NewIcon har oprettet en stilling til Hanne Hansen-Nord, som er blevet ansat som salgschef. De vil ekspandere ud i verden og har taget kontakt til Robocluster i Odense. For det er ikke bare nok at have et godt produkt - netværket er guld værd.
- Vi får rigtig meget støtte og netværk, som er det, man har brug for. Hele wealthtechklyngen arbejder tæt sammen med kommunen, SDU og OUH. Man føler sig meget velkommen i byen, og jeg har selv boet i Odense i tyve år, så det er jeg faktisk stolt over, siger Hanne Hansen-Nord til TV 2/Fyn.
Odense trækker
Mellem fem og ti finske sundhedstech-virksomheder er konstant på udkig efter at etablere sig i Danmark. I Odense trækker den nationale klynge for sundhedsteknologi og OUH som førende universitetshospital indenfor innovation.
Derudover gør det nye kommende supersygehus i Odense, at mange vælger Århus og København fra.
- Der er god viden og et godt netværk, og samtidigt åbner vi en bro til økosystemer og netværk mellem de to lande. I norden er vi førende indenfor sundhedssektoren, så jo mere vi arbejder sammen, jo bedre er det, mener Terhi Kivianta Rasmussen, som er seniorrådgiver i Business Finland.
15 finske virksomheder har været i Danmark på årets internationale sundhedskonference WHINN for at se markedet an, og antallet vokser for hvert år. En messe som Invest in Odense årligt bruger en million kroner på.
Det tager typisk et til to år for virksomhederne at beslutte sig og typisk ansætter de mellem en og to personer.
- Nu og her giver det ikke direkte arbejdspladser, men det giver international opmærksomhed og betyder, at virksomheder kommer hertil. Det betyder noget for OUH, for welfaretech og for de danske virksomheder, som får internationale samarbejdspartnere og vækst, siger investmentmanager Lone Knudsen Krogsbøll fra Invest in Odense.
Springbræt til verden
Finland ligger helt i top på verdensplan hvad angår it-kompetencer. For at brede de mange gode løsninger ud til resten af verden og søge samarbejde og dialog om udvikling og brug af teknologierne har Business Finland fået penge til at etablere sig i Danmark.
Robotbranchen skriger på arbejdskraft: Så nu skal robotterne ind i børnehaverne
I Børnehuset Ællingen er robotter og kodning hverdag for Elias, Shawn og Mie. Nu skal alle børnehaver i Odense arbejde med robotter. Det handler om at starte en fødekæde af arbejdskraft til Odenses robotbranche, siger rådmand.
Nu skal Odenses børnehavebørn - helt ned i tre og fireårsalderen - lære at kode og bygge robotter.
For ved at introducere robotterne allerede i børnehavealderen, håber Odense Kommunes politikere nemlig at øge interessen for robotteknologi blandt børnene, så flere vælger at arbejde i branchen, når de engang kommer så langt i deres liv.
Det er budskabet, når børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) torsdag taler ved robotmessen i Odense Congress Center. Det er messens tredje dag, og temaet er rekruttering og talentudvikling.
- Det handler selvfølgelig om at starte fødekæden til alle dem, der skal arbejde i robotindustrien, siger Susanne Crawley Larsen.
Odense Kommune har investeret i alt 70 millioner kroner i projektet, der går under navnet Børnene i Robotbyen. Den konkrete strategi står først færdig i løbet af efteråret, men målsætningen er at gøre robotter til en fast del af hverdagen i både byens skoler og børnehaver.
Det handler om at gribe chancen, mener rådmanden.
- Det er måske én gang hvert århundrede, der kommer en chance forbi som den her. Og hvis man ikke griber den, så har man forpasset noget stort. Og jeg tror, at vi nogle gange ikke er helt klar over, hvor stort det her roboteventyr er, siger Susanne Crawley Larsen.
Robotbranche jubler
Og det er altså en melding, man er godt tilfreds med i robotbranchen.
- Vi vil gerne have skabt de næste robotingeniører, de næste vindere inden for den her branche, siger Peter Juhl Voldsgaard.
Han er direktør i Globe Robot, et underselskab til det væsentligt mere kende Blue Ocean Robotics. Globe Robot arbejder med robotters udbredelse og anvendelsesmuligheder i samfundet.
- I robotbranchen har vi en udfordring, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Bare hos os har vi det seneste års tid haft ti åbne stillinger. Af dem, der søgte stillingerne, var 85 procent fra Indien og Asien. Så der er simpelthen en hel fødekæde, som mangler herhjemme. Derfor er det helt fantastik, at der nu sker noget, siger Peter Juhl Voldsgaard.
På Odenses skoler er robotterne allerede ved at gøre deres indtog. Nu gælder det altså børnehaverne.
Her koder børnene allerede
Men allerede nu er der en børnehave i Odense, som på eget initiativ har introduceret robotterne. Det er i børnehuset Ællingen i det sydlige Odense.
Her er det helt normalt for børn som Elias på fire år, Mie på fem og Shawn på tre at kode og lege med robotter.
Legen foregår på gulvet og ved borde, hvor de ved at samle robotterne på forskellige måder kan få dem til at køre til højre og venstre.
Og ved en tablet koder de med fysiske brikker på bordet en lille mands vej gennem en labyrint.
- Det var vores leder, som fandt på, at vi skulle til at arbejde med robotter, fortæller Joakim Rasmussen, der er robotansvarlig pædagog i børnehaven.
Han synes, det er en god idé, at kommunen nu vil introducere robotterne i alle kommunens børnehaver. Dog ikke for robotbranchens skyld, men for børnenes.
- Det er jo en del af den almene dannelse efterhånden, at de kan finde ud af at håndtere digitale medier og håndtere robotter, og ved hvad kodning er, siger Joakim Rasmussen.
Han mener samtidig, at legen med robotterne er et lige så fint pædagogisk værktøj som at lave bål og synge fællessange.
- Robotterne og kodning åbner helt nye muligheder for at udvikle nye pædagogiske aktiviteter. Og så er det simpelthen så sjovt at arbejde med, siger Joakim Rasmussen.
Robotter fuld indfaset inden tre år
For Susanne Crawley fylder det pædagogiske aspekt også. Men hun lægger samtidig ikke skjul på, at etableringen af den her fødekæde af ny arbejdskraft til robotbranchen er et vigtigt argument for den milliondyre satsning.
Er det ikke ved at stige jer lidt til hovedet med den her robothype. Nu vil I til at påvirke børn helt ned til tre- og fireårsalderen til at vælge en specifik branche?
- Det går faktisk ikke ud på at vælge én specifik branche, eller jo, det gør det også. Det går ud på selvfølgelig at gøre børn interesserede i teknologi og denne her branche. Men der er lige så meget, der handler om alt det, man også kan lære af at arbejde med robotter. Altså ikke bare teknologien men noget med at arbejde i grupper, blive god til at skabe, både alene og sammen med andre, siger Susanne Crawley.
50 af de 70 millioner kroner, som robotindtoget i byens skoler og børnehaver kommer til at koste, kommer fra salget af naturgasselskabet NGF Nature Energy.
Selskabet var ejet af de fynske kommuner indtil januar, hvor det blev solgt til en engelsk kapitalfond.
I slutningen af september sætter en arbejdsgruppe sig sammen og bliver enige om, hvordan de vil udfærdige strategien Børnene i Robotbyen. I løbet af efteråret kommer der så en strategi for, hvordan de mange millioner helt konkret skal bruges.
- Mit håb er, at inden for en treårig periode så vil robotterne være en del af det, børnene møder, når de går i børnehave eller i skole, lyder det fra rådmanden.
Det danske marked for sundhedsteknologi er et springbræt til resten af verden, for her kan virksomhederne teste deres produkt og få de rigtige faglige kontakter til kunder og netværk.
De elektroniske medicinskabe fra NewIcon findes på OUH og virksomheden skal til foråret igang med et projekt sammen med hjemmeplejen i Odense.
NewIcon håber at komme ind på mellem fem og syv danske hospitaler indenfor det næste år.
- For Odense er det godt, hvis jeg får nogle flere kolleger, så vi får nogle flere arbejdspladser. Og for skattekronerne er det jo også godt, siger Hanne Hansen-Nord til TV 2/Fyn.
Nyt niveau for samarbejde
Flere af de finske virksomheder oplever, at stille et spørgsmål til kommunerne i nogle af de andre lande, som danske kommuner allerede stillede for mellem to og tre år siden.
Med den nationale klynge for sundhedsteknologi er Odense er nøgleby. Her er vækst inden for velfærdsteknologi, og derfor vil finnerne gerne investere her. Samtidig er byen fremsynet i forhold til at tage ny teknologi i brug.
- Vi har en drøm om at tage det her samarbejde til et andet niveau, hvor vi kunne have klinikker i Finland og klinikker i Danmark til at arbejde sammen med virksomhederne og researchinstitutionerne, så vi kunne udvikle løsninger i begge lande samtidigt. Så går det måske også hurtigere og passer i begge lande samtidigt, siger Terhi Kivianta Rasmussen.
Hvis virksomhederne vil have løsninger på markedet i Danmark, skal det være nu. For indenfor de næste to år vil det være for sent at komme inde på det danske marked.
I andre lande kan de nemmere vente. Men det danske marked for sundhedsteknologi er foran, og virksomhederne vil gerne være en del af den førerposition. Det kræver samarbejde henover landegrænserne, mener Lone Krogsbøll Knudsen fra Invest in Odense.
- Enten bliver de danske virksomheder inspirerede af de udenlandske virksomheder, eller også bliver de overhalet af dem. Så vi kan godt klare os selv, men det er kun et spørgsmål om tid, så bliver vi simpelthen overhalet, siger hun.