Stifter Esben Østergaard fortalte historier fra virksomhedens første dage og kunne samtidig glæde sig over, at vækstkurven i den store fynske robotsucces ser ud til at fortsætte stejlt opad, skriver fyens.dk..
Det nyeste skud på robot-stammen, UR3, blev introduceret for det danske marked på en it-messe i Herning i forrige uge, men den slår alle forventninger allerede.
- Efterspørgslen på UR3 nærmer sig allerede storebror UR5. Også selv om UR3 først blev introduceret i marts, så nærmer den sig UR5, så kurvemæssigt har den på kort tid vist sin berettigelse, siger Niklas Trangbæk, ansvarlig for salg i Skandinavien og Storbritannien til fyens.dk.