Forældre i oprør: Hospital lukker for særlig madordning til kræftsyge børn

Forældre til indlagte på H.C. Andersen Børnehospitals afdeling H2 for kræftramte børn og unge er utilfredse med, at hospitalet lukker den særlige køkkenordning, der er på afdelingen.

H2-afdelingen på H.C. Andersen Børnehospital ved OUH i Odense har en ordning, hvor indlagte børn kan få mad lavet særligt til dem.

Den ordning har direktionen og afdelingens ledelse valgt at stoppe fra 1. marts som en del af besparelser på afdelingen.

I forvejen havde hospitalet gennem nogen tid overvejet at fjerne ordningen, fordi flere og flere kommuner gennem de senere år er holdt op med at refundere de merudgifter, som familierne får, når forældrene også spiser med i ordningen på afdelingen.

Mette Sørensens 3-årige datter, Gry, fik konstateret leukæmi i oktober sidste år. Kemobehandlingerne påvirker Grys lyst til mad.

- Jeg har ikke mødt nogen børn endnu, som sådan bare spiser med stor glæde. De fleste børn får i forbindelse med deres kemobehandlinger sår i munden og kvalme. De mister lysten til mad og maden kommer til at smage anderledes. Så stort set alle børne har et problematisk forhold til mad, siger Mette Sørensen.

Derfor tog hun ikke godt imod nyheden om lukningen af køkkenet.

Forældre til indlagte børn på H2-afdelingen på H.C. Andersen Børnehospital blev tirsdag orienteret om lukningen af afdelingens køkken.
Forældre til indlagte børn på H2-afdelingen på H.C. Andersen Børnehospital blev tirsdag orienteret om lukningen af afdelingens køkken.
Foto: Arkiv / Alexander Aagaard

Orienteringsmøde med forældre

For de forældre, der var tilstede på afdelingen tirsdag, blev der holdt en orientering om lukningen af køkkenet.

Ledende overlæge Marianne Skytte Jakobsen ved H.C. Andersen Børnehospital, forsikrer, at maden fra centralkøkkenet også skal være tilpasset de kræftsyge børn på afdeling H2.

- Centralkøkkenet skal jo lave mad, som børnene gerne vil spise. Og som alle patienter på sygehuset gerne vil spise. Det er jeg fuldstændig sikker på, at det vil man også gerne ovre i centralkøkkenet. De er jo også fagligt stolte af det, de laver, siger Marianne Skytte Jakobsen.

- Centralkøkkenet skal jo lave mad, som børnene gerne vil spise, siger Marianne Skytte Jakobsen, der er ledende overlæge ved H.C. Andersen Børnehospital.

 

Fakta om den nuværende ordning om forplejning på afdeling H2

Køkkenet, der laver mad til kræftramte børn på afdeling H2 ved H.C. Andersen Børnehospital, lukker 1. marts 2019.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt