Forbund: Graviditet er særegen problematik for håndbolden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Eliteidrætten har ikke generelt problem omkring kvinders graviditet. Tværtimod ser forbund rollemodeller.
Reglerne er helt klare: Kvinderne i landets håndboldklubber har ret til at blive gravide og gå på barsel.
Alligevel har træner Jan Pytlick angiveligt luftet frustrationer til spillerne i klubben Odense Håndbold, over at tre spillere i truppen er blevet gravide.
En udtalelse der har kastet kritik af sig i medierne, hvor der stilles spørgsmål ved kulturen omkring graviditet i eliteidrætten.
Odense Håndbold ansætter administrerende direktør
Odense Håndbold har ansat Michael Grube Andersen som administrerende direktør.
Michael Grube Andersen kommer fra en stilling som udviklingschef og leder ved ErhvervsAkademiet i Svendborg, hvor han først og fremmest har beskæftiget sig med SportsMarketing og SportsManagement.
Michael Grube Andersen tiltræder i Odense Håndbold den 1. august 2008.
I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener man dog, at diskussionen omkring barsel og graviditet er et isoleret problem for håndboldidrætten.
- I den øvrige del af eliteidrætten ser det ud til, at det her kan fungere. Der ser jeg ikke problemer, nærmere rollemodeller. Så det er en helt særegen og dybt alvorlig problematik for håndbold, siger formand Niels Nygaard.
Ifølge formanden er det næsten kun i håndbolden - og i enkelte tilfælde kvindefodbolden - at danske eliteidrætsudøvere bliver ansat af klubber og på den måde kan leve af deres sport.
For andre kvinder i eliteidrætten gælder det, at kvinderne er deres egen chef, og dermed selv kan planlægge deres graviditet.
- Der har vi nogle rigtig gode eksempler på nogle kvinder, hvor det har fungeret rigtig godt. Sara Slott er et eksempel, siger Niels Nygaard med henvisning til den danske hækkeløber.
Spillerne: - Pytlick har aldrig sagt at det er forbudt at blive gravid
Jan Pytlick nægter, at han har udtalt, at det er forbudt at blive gravid i Odense Håndbold. Og han bliver nu bakket op af spillerne.
Efter et akut møde mellem ledelsen i Odense Håndbold og dameliga-truppen har klubben udsendt en pressemeddelelse.
Håndboldkvinderne i Odense Håndbold bekræfter her, at der på et møde med træner Jan Pytlick er luftet frustrationer om graviditet.
- Vi havde tidligere på ugen et møde med cheftræner Jan Pytlick, hvor der blev luftet nogle frustrationer, da tre af
holdets spillere er gravide, siger en samlet spillertrup og fortsætter:
- På det møde har Jan Pytlick dog IKKE sagt, at det er forbudt at blive gravid i Odense Handball Club A/S. Alle spillere har faktisk stor forståelse for klubbens udfordringer, og for den sags skyld alle klubber, men som spillere forbeholder vi os naturligvis retten til at blive gravide når som helst, som alle andre, lyder det fra spillerne.
Bestyrelsesformand Jørn Bonnesen siger:
- Odense Handball Club er fuldt ud bekendt med lovgivningen for området og anerkender og respekterer den til fulde. Dette har vi tilkendegivet overfor truppen på mødet i dag. Jan Pytlick har såvel overfor ledelsen som spillertruppen bestridt, at han har udtalt, at det er forbudt eller uacceptabelt at blive gravid i Odense Handball Club.
- Jan Pytlick har beklaget, hvis hans ordvalg er blevet misforstået. Jan Pytlick har udtalt sig i frustration over den indflydelse graviditeterne får på det projekt, som han står i spidsen for.
Spillerne oplyser, at de opfatter sagen som lukket - og de ønsker ro, så de kan fokusere på de to sidste kampe i grundspillet.
Men selv om problemet måske kun gælder for håndboldkvinderne, er det alvorligt, lyder det fra formanden.
- Det stiller nogle særlige udfordringer med hensyn til, hvordan sådan nogle sager her skal tackles.
- Jeg har ikke nogle bud på, hvordan det skal gøres, men udgangspunktet er, at man som arbejdsgiver hverken kan true eller være sur over, hvis der er nogle, der vælger at blive gravide, siger han.
I forbundet har man i øvrigt ikke kendskab til, at der har været ønsker eller problemer med barsel blandt mandlige ansatte i de danske klubber.