Formand for HCA-pris drev firma med TV 2’s muldvarp, mens hun svindlede for milliarder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere fynske advokat Jan Moosmand, der er formand for H.C. Andersens Priskomité, har drevet advokatvirksomhed sammen med Amira Smajic. De to arbejdede sammen i nogle af de år, hvor Amira Smajic i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” har erkendt, at hun var dybt involveret i kriminalitet.
Med adresse på den prominente Palægade i det indre København drev den fynske advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand i flere år et firma sammen med Amira Smajic, der er blevet landskendt for at være muldvarp i TV2's dokumentarserie "Den sorte svane".
Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende i dag fortælle på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra Erhvervsstyrelsens cvr-register og en gennemgang af arkiverede oplysninger fra to hjemmesider, der i dag er nedlagt. Derudover blev Jan og Julie Moosmand også nævnt med navn, da Amira Smajic i januar forklarede og forsvarede sig, da hun var tiltalt i en stadig uafsluttet sag om millionbedrageri.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
I ”Den sorte svane” fortæller Amira Smajic, hvordan hun igennem 10 år har muliggjort økonomisk kriminalitet i blandt andet rocker- og bandemiljøet for et par milliarder kroner og hvordan det netop skete fra kontoret på Palægade og altså inden for den periode, hvor hun havde forbindelse til Jan og Julie Moosmand.
Af cvr-registret fremgår det, at Jan Moosmand i dag er aktiv i to virksomheder fra et lejemål i den almennyttige boligforening Folkebo. Han er samtidig formand for H.C. Andersens Priskomité, der uddeler ærespriser til mennesker fra hele verden. Komitéen, der er støttet økonomisk af både Kulturministeriet og Odense Kommune, har blandt andet uddelt ærespriser til dronningen, Ghita Nørby, Ib Spang Olsen, Johannes Møllehave og den serbiske kunstner Marina Abramovic for deres arbejde med H.C. Andersens forfatterskab.
Jan og Julie Moosmand forbindelse til Amira Smajic rejser en række spørgsmål om deres kendskab til de ting, som TV2’s muldvarp fortæller om i dokumentaren.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Jan Moosmand, men han ønsker ikke at udtale sig om sit samarbejde med Amira Smajic.
- Jeg ønsker ikke at blive citeret for noget som helst, siger han.
Drivkraft bag prisuddeling
Hans Christian Andersens Priskomité, der kalder sig selv uafhængig og selvbestaltet, har også adresse hos Jan Moosmand i den almennyttige boligforening Folkebo.
Jan Moosmand har været med siden starten i 1996 og været en af de absolutte drivkræfter i komitéen, som han har været formand for siden 2023.
Komitéen skal ikke forveksles med Hans Christian Andersen Litteraturpris, der uddeler priser til forfattere, hvis værker kan forbindes med H.C. Andersen.
H.C. Andersen Priskomitéen uddeler ærespriser til personer fra hele verden, der repræsenterer et arbejde med H.C. Andersen. Udover Kulturministeriet og Odense Kommune har komitéen en lang række store virksomheder som sponsorer. Komitéen modtog i 2023 et tilskud fra Odense Kommune på 400.000 kroner og fik 50.000 kroner fra Kulturministeriet i 2020.
Julie Moosmand fortæller, at hun har læst nogle enkelte fag på Syddansk Universitet sammen med Amira Smajic. Hun understreger dog flere gange, at hun aldrig har arbejdet sammen med Amira Smajic, selvom en række oplysninger altså fortæller det modsatte:
- Jeg har ikke nogen forbindelse til Amira Smajic. Jeg har ikke kendskab til, hvad hun har udtalt i denne her dokumentar. Jeg er fuldstændig ligeglad med Amira Smajic. Fuldstændig. Jeg har ikke været ansat det samme sted som Amira Smajic.
I har ikke arbejdet samme sted?
- Nej, det har vi ikke. Og det skal du i hvert fald ikke skrive nogen steder, fordi det er en direkte løgn og så falder der brænde ned.
Erkender kriminel fortid
Amira Smajic er født i Bosnien og flygtede sammen med sin familie fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Som barn kom hun til Danmark med sin familie og voksede op i Odense.
Hun blev i 2011 uddannet som erhvervsjurist fra Syddansk Universitet og startede ikke lang tid derefter sin karriere hos den i dag dømte gældsrådgiver Johnny Hast Hansen, der drev forretning fra kælderen i et ganske almindeligt parcelhus på Goldschmidtsvænget i Odense.
I TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane” forklarer den i dag 36-årige Amira Smajic, at hun igennem et årti har arbejdet sammen med advokater, forretningsmænd, rockere og bandemedlemmer og har været med til at muliggøre massiv økonomisk kriminalitet.
- Jeg sidder med advokater og forskellige rigmænd, der krydser min vej, fordi der er nogle penge, der skal bytte hænder. Jeg forklarer dem, hvordan skattesystemet fungerer, opsætter momskarruseller, hvidvasker deres penge, finder på nye måder at få penge ud af statskassen på, siger hun til TV 2 i ”Den sorte svane”.
- På de fleste juridiske kontorer eller revisionskontorer ville de nok bede dig om at forlade stedet, hvis du sagde, at du skulle bruge en stråmand. Men hos os hjalp vi med at finde dem, fortalte hun videre.
Studiekammerat skabte kontakt
Amira Smajic nævner i udsendelserne og over for TV 2 ikke Jan eller Julie Moosmand ved navn.
Det gjorde hun dog, da hun 11. januar i år afgav forklaring i Retten i Odense i en sag, hvor hun selv er tiltalt for bedrageri, tyveri og dokumentfalsk.
Her forklarede hun, at det var en henvendelse fra Jan Moosmand til Johnny Hast Hansen, der indledte hendes samarbejde med Moosmand, da de overtog hans kundekartotek. Det fremgår af retsbogen, hvor Amira Smajic' forklaring er gengivet.
- Han (Jan Moosmand, red) henvendte sig til Johnny Hast, idet han gerne ville på pension, men hans datter Julie, som Smajic har læst sammen med, manglede et job. Jan Moosmand ville gerne lave et selskab, hvor Julie kunne få ansættelse, forklarede Amira Smajic i retten, hvor hun som tiltalt ikke har pligt til at tale sandt.
Generationsskifte med Amiras navn
I Erhvervsstyrelsens cvr-register kan man se, at Jan Moosmand i 2015 stiftede firmaet Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab med adresse på Palægade 3, hvor Amira Smajic og Julie Moosmand en lille måned efter indtrådte som direktører.
Ugeavisen Odense bragte i december 2015 en artikel under overskriften ”Julie Moosmand har overtaget sin fars advokatfirma”, hvor Julie Moosmand selv fortæller, at Jan Moosmand vil fortsætte som advokat i firmaet og at Amira Smajic også skal have en rolle i firmaet.
Reelt var der dog tale om et helt nystiftet firma, der altså bar Amira Smajic’ navn, mens Moosmand-navnet fremgik som et såkaldt binavn.
Forbundet i mere end tre år
Ifølge cvr-registret fratrådte Amira Smajic som direktør i slutningen af 2016, mens Julie Moosmand fortsatte på sin direktørpost indtil november 2017.
På det tidspunkt havde firmaet formelt set ændret navn til Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab, men ifølge advokatfirmaets tidligere hjemmesider var både Julie Moosmand og Amira Smajic fortsat en del af et trekløver sammen med Jan Moosmand.
Forbindelsen mellem dem blev således først brudt i 2019, hvor Amira Smajic’ navn blev fjernet fra listen af ansatte på hjemmesiden www.adv-moosmand.dk og Jan og Julie Moosmands navne blev fjernet fra hjemmesiden www.smajic.dk.
Hvis man tager udgangspunkt i de oplysninger, har Jan og Julie Moosmand altså drevet et firma med Amira Smajic i mere end tre år fra slutningen af 2015 og frem til en gang i 2019, hvor Jan Moosmand endte med at melde Amira Smajic til politiet i en del af sagen mod TV 2’s muldvarp, hvor hun er tiltalt for bedrageri for 200.000 kroner.
Mens hun blandt andet har erkendt sig skyldig i bedrageri for 1,2 millioner kroner mod en bosnisk forening, har hun nægtet sig skyldig i den del, som Jan Moosmand meldte hende til politiet for.
Sagen mod Amira Smajic er endnu ikke afsluttet og forventes at blive genoptaget til efteråret.
Afviser al kendskab til Amira
Julie Moosmand peger på, at hun er lige så rystet og chokeret over afsløringerne i ”Den sorte svane” som alle andre, men afviser, at hun på noget tidspunkt har arbejdet sammen med Amira Smajic.
Hvordan vil du selv betegne den relation, du har haft til Amira Smajic?
- Jeg har ikke haft nogen relation til hende.
I har jo siddet i et firma sammen.
- Nej, det har vi ikke. Det har vi ikke. Aldrig nogensinde. Amira og jeg har aldrig nogensinde været ansat det samme sted – aldrig.
Det har I jo i det firma, som din far stifter og som starter med at hedde Advokatfirmaet Smajic.
- Nej. Nu er det jo ikke mit selskab, så hvis du skal have nogle nærmere oplysninger omkring det, må du jo gå til ejeren selv (Jan Moosmand, red.). Jeg ved, at du har været i dialog med ham i går. Men Amira har aldrig været ansat.
Hun har jo været registreret som direktør.
- Jeg ved bare, at hun aldrig nogensinde har været ansat og aldrig har fået løn. Jeg har været helt almindelig lønansat og havde på daværende tidspunkt ikke nogen indflydelse på, hvordan og hvorledes man driver et selskab. Men jeg ved, at Amira aldrig har været ansat og det har min far også sagt til dig i går.
Hvis vi spoler tiden tilbage til 2015, hvor din far gerne vil gå på pension, så stiller du jo op i Ugeavisen Odense og fortæller om generationsskiftet…
- Men, det har jo ikke noget med Amira at gøre.
Jo, du fortæller jo selv, at Amira Smajic også er en del af firmaet.
- Jamen, hun har aldrig været ansat. Det kan godt være, at hun har lagt en sag i ny og næ eller lavet en henvisning.
Der blev lavet to hjemmesider – en for advokat Moosmand og en for Smajic, hvor Amira også fremgår som ansat hos Moosmand. Det står vel i direkte modstrid med det, du fortæller nu?
- Jamen, prøv at høre. Jeg fortæller dig, hvad jeg ved. Og du har fået samme svar fra min far om, at Amira aldrig har været ansat. Hun har aldrig fået løn. Det er mit svar til dig.
Har afleveret advokat-kort
Den i dag 70-årige Jan Moosmand deponerede i 2019 sin bestalling som advokat.
Det samme gjorde Julie Moosmand i 2020. Året efter blev hun af to omgange idømt bødestraf for at have tilsidesat god advokatskik. Hun arbejder i dag som jurist og er blandt andet tilknyttet retshjælpen i Vestergade i Odense. Derudover er hun udpeget som lejernes repræsentant i boligretterne i Odense og Svendborg.
Startede firma efter sag om underbetaling
Jan Moosmand har ikke været nævnt særligt ofte i pressen igennem hans mangeårige virke som advokat i Odense.
Kort før han stiftede firmaet Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, blev han dog nævnt i forbindelse med en sag om underbetaling af arbejdere fra Østeuropa.
Jan Moosmand var således advokat og kontaktperson for firmaerne DADA ApS og Nicda Holding ApS, som hyrede arbejdere fra især Polen, der fik ansættelse i forskellige virksomheder på det tidligere Lindøværft – det der i dag hedder Odense Havn.
I 2015 kunne TV 2 Fyn afdække, hvordan mange af de udenlandske medarbejdere var ansat på elendige arbejdsforhold, og lønsedler afslørede, at de fik ned til 54 kroner i timen og arbejdede 60 timer om ugen. Begge selskaber havde haft adresse hos Jan Moosmands tidligere kontor i Nørregade i Odense.
Jan Moosmand ejer fortsat firmaet Rådgivning og Regnskabsservice ApS, som er samme firma, som han for år tilbage drev sit advokatfirma i Nørregade fra.
Firmaet, hvor han havde forbindelse til Amira Smajic, blev tvangsopløst i 2020.
Udover Julie og Jan Moosmand har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn også forsøgt at få kommentarer til sagen fra Johnny Hast Hansen og Amira Smajic. Det har ikke været muligt at træffe Johnny Hast Hansen, og Carlo Siebert, der er advokat for TV 2’s muldvarp, oplyser, at han ikke kan udtale sig om sagen, og at det ikke er muligt at komme i kontakt med Amira Smajic.
Gasudslip sender flere på sygehuset
kopieret!
Et gasudslip i et hjem på Bygmestervej i Gislev har sendt flere personer på sygehuset søndag aften.
- Vi har mistanke om, at det er en fejl på et gasfyr. Alle er sikkert ude af huset, og ingen er i livsfare, fortæller Fyns Politis kommunikationsrådgiver Mads Boel til TV 2 Fyn.
Han ønsker ikke at oplyse, hvor mange personer der opholdt sig i boligen.
Både politi og beredskab har været til stede med flere vogne.
Fyns Politi understreger, at gasudslippet ikke udgør en fare for andre beboere i området.
Efterskole dropper traditionsrig studietur
kopieret!
Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.
I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.
- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.
De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.
- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Aflyser ikke studieturen
Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.
- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.
Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.
Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?
- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.
Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.
- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
kopieret!
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.
Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.
På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.
Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.
En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense.
TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.
Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne.
Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:
Derfor anonymiserer vi
De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.
- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.
Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?
- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.
Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.
- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.
- Vi har brug for politisk hjælp
En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold.
- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh.
Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere.
- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.
Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne.
- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.
Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer.
- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
Jesper har paranoid skizofreni: - Når jeg spiller fodbold, har jeg en aftale med stemmerne
kopieret!
Når Jesper Ødegaard-Frederiksen spiller fodbold, kan han aftale med stemmerne i sit hoved, at han gerne vil hygge sig.
- Så kan man få et lille frirum, siger han.
Han lider af paranoid skizofreni og var søndag mødt op til julecup for socialt udsatte i Næsbyhallerne.
Det er Landsforeningen af Væresteder, der arrangerede stævnet, hvor brugere af væresteder landet over kunne være med til at spille fodbold.
- Når vi så mødes med hinanden, ser vi ikke diagnoserne, så ser vi bare de mennesker, vi er. Og det, synes jeg, er smukt, siger Jesper Ødegaard-Frederiksen.
Formstærke fynboer overhaler Aalborg i toppen af isligaen
kopieret!
Odense Bulldogs ligner mere og mere et hold, man skal regne med i denne sæson i den bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Med en 4-1-sejr over Aalborg Pirates overhalede de formstærke fynboer søndag eftermiddag netop aalborgenserne i tabellen og er nu nærmeste forfølger til suveræne Herning Blue Fox.
Det var Odenses femte sejr på stribe, mens Aalborg er i gang med en mindre opløftende stime. Holdet har tabt tre gange i træk og taber terræn i topstriden.
Resultatet betyderne, at de to hold ligger side om side med 47 point på anden- og tredjepladsen. Odense er dog bedst indbyrdes og har spillet tre kampe færre end Aalborg.
Pakkede gaver ind for et vigtigt budskab
kopieret!
Hvis du søndag lagde vejen forbi Rosengårdcenteret, havde du mulighed for at få pakket din gave ind af HK Ungdom. Så længe du gav et smil tilbage.
HK Ungdom pakkede gaver ind for at sætte fokus på den hårde tone i butikkerne.
- Det med at få en sviner kan være lige så hårdt som at få en sten i hovedet på en byggeplads, siger forperson i HK Ungdom, Asbjørn Frier.
Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig
- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.
Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.
Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.
- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Det hele begyndte et par minutter før.
Fysisk konfrontation
En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.
Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.
Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.
- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.
- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.
- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Undskyldning
Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.
- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.
Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.
Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.
- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.
Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.
Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.
En af dem, der pakkede gaver ind, har selv oplevet den dårlige tone på egen krop.
- Du kan ikke finde ud af dit arbejde, og du burde tage dig en ordentlig uddannelse. Det gør jo ondt, når man får sådan nogle kommentarer, siger Noah Ejlertsen, der er frivillig i HK Ungdom.
Norsk kritik af fynsk EM-stjerne
kopieret!
Odense Håndbolds Helena Elver bliver kritiseret for sit angrebsspil af TV 2 Norges ekspert Bent Svele og håndboldspiller Stine Skogrand.
Det skriver B.T.
Helt konkret går kritikken ud på, at Elver løfter sine ben, når hun bliver tacklet og dermed får det - ifølge kritikerne - til at se mere alvorligt ud, når hun falder ned.
- Vi har helt sikkert lagt mærke til Elvers fald. Det sker nogle gange i løbet af en kamp. Det er svært, hvis man føler, at man ikke giver en hård tackling, siger hun til avisen.
Ifølge Elver løfter hun benet for at beskytte sig selv efter tre alvorlige korsbåndsskader.
Elver og resten af holdet møder Norge i finalen søndag aften klokken 18.
Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub
kopieret!
Banko!
Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.
- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.
En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.
- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.
Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.
Banko, skifter
Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.
- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.
Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.
Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.
På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.
Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.
I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.
Bekymret for borgere
Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.
- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.
En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.
- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.
Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.
- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.
I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.
Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.
Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.
Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.
For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.
15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.
Prisbelønnet fynsk destilleri lukker
kopieret!
Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.
Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.
Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.
- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.
Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.
Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på
kopieret!
De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.
Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.
De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.
Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.
- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.
På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.
Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.
Det skal du reagere på
Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.
De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.
For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.
- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.
Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.
Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.
Det siger virksomheden bag tyggerullerne
Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.
Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.
For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.
Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?
- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.
Kan aflivning komme i spil?
Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.
Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.
I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.
Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.
TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.
Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.
- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her