Frygt for sammenstyrtning efter påkørsel

Brandvæsnet måtte natten til søndag rykke ud til Kop & Kande i Odense for at sikre huset mod sammenstyrtning efter at en ung mand bragede ind i bygningen.

Den unge 25-årige mand kom kørende ud af Vindegade med tre andre passagere i bilen, da en bil pludselig kom kørende ud af en port.

Den unge bilist måtte undvige og drønede direkte ind i facaden på Kop & Kande. Herefter stak den 25-årige mand af, mens to kvindelige bilister blev siddende chokeret tilbage i en forulykkede bil.

Politiet var hurtigt på stedet, og pigerne blev sendt på OUH, men de er begge sluppet fra ulykken uden alvorlige skader.

Den flygtende bilist blev senere anholdt i Odense. I første omgang forsøgte han at opgive falsk identitet, og da politiet fandt ud af hvem han var, viste det sig at han ikke havde kørekort.

Frygt for sammenstyrtning

I Vindegade blev brandvæsnet tilkaldt, da bilen havde ramt en bærende betonpille i bygningen, og da der var frygt for sammenstyrtning blev bygningen afstivet af brandvæsnet.

Bilisten kan nu se frem til at blive sigtet for at have kørt bil uden kørekort og for at stikke af fra gerningstedet.

Oversigt

    Oversigt