Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kansas City har fået langt flere penge end først antaget

Spillestedet Kansas City og Odense Øvelokaleforening har fået udbetalt langt flere penge fejlagtigt, end først antaget. Det viser en revisorgennemgang, der er foretaget på baggrund af en fejl fra 2022 til 1,5 millioner kroner, som blev opdaget i foråret.

Gennemgangen viser, at institutionerne har fået 4,5 millioner for meget udbetalt siden 2020, skriver Fyens Stiftstidende.

Pengene er udbetalt, da foreningen har indgivet forkerte oplysninger til Odense Kommune om antallet af medlemmer med en alder på under 30 år. Dermed har foreningen fået for mange penge i tilskud til folkeoplysning.

- Jeg synes det er en rigtig ærgerlig sag, hvor unge musikere er kommet i klemme grundet en ledelse der mildest talt er mangelfund. Det er for mig søforklaringer de kommer med, når de taler om en fejl i et IT-system, og sammenligner det med ejendomsvurderingerne fra Skat. De har i mine øjne ikke været deres ansvar bevidst, og det er foruroligende, at de ikke har været rundt og møde deres medlemmer, og dermed set hvor gamle de er, siger Søren Windell til TV 2 Fyn. Han påpeger, at bestyrelserne og ledelse har et ansvar.

Får spillestedet ikke pengene hjem på anden vis, bliver onsdag en skæbnesvanger dag. Det fremgår nemlig af By- og Kulturudvalget i Odenses dagsorden, at det anbefales man onsdag giver afslag på spillestedets anmodning om at få ekstra driftstilskud.

- Min tillid og tålmodighed er opbrugt, og der skal ryddes op. Hele konstruktionen omkring Kansas City er utidssvarende, og de har en for stor og dyr bygning der ikke matcher indtægterne. Jeg er stålsat på at vi skal finde på en løsning til de unge under 30, så de kan få et godt og billigt øvelokale. De voksne over 30 må betale markedsprisen for et, forklarer Søren Windell til TV 2 Fyn.