Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Indsatsleder: - Bombemand blev hurtigt anholdt

Fyns Politi fik den første melding om en bombetrussel mod Carlslund ved Fruens Bøge 15.50 fredag.

Det fortæller Fyns Politis indsatsleder på stedet Mads Poulstrup til TV 2 Fyns reporter, efter at en mand er anholdt for truslen. 

- En gæst på Carlslund ringer til politiet og fortæller, at en mand er kommet ind på restauranten og har oplyst, at han har en bombe i sin taske, fortæller indsatslederen og tilføjer:

- Vi får ret hurtigt anholdt personen deroppe, og nu skal vi så have undersøgt tasken, og hvad der er i den.

Bombehundene er ankommet til stedet, men politiet mangler stadig bomberydderne, der skulle være lige på trapperne. 

- Viser der sig ikke at være en bombe i tasken, så kan vi ret hurtigt ophæve afspærringen, siger indsatslederen.