Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Indsatsleder om brand i stråtækt: - Vi er her i lang tid endnu

Brandvæsenet er søndag til stede ved en brand i et stråtækt hus på Kærvænget ved Over Holluf i det sydøstlige Odense.

- Vi får en melding om brand i stråtækt hus, og at alle heldigvis er ude af ejendommen, siger indsatsleder hos Beredskab Fyn Mikkel Mygenfordt til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Da vi ankommer brænder taget allerede voldsomt, og vi kan se, at stort set hele taget er antændt af flammer.

Fyns Politi oplyser til Fyens Stiftstidende, at der lige nu arbejdes med en kontrolleret nedbrænding af huset. 

Ifølge indsatslederen vil beredskabet fortsat være på stedet en del timer endnu.

- Vi er her i lang tid endnu, uddyber Mikkel Mygenfordt.