Lønfusk i vinterberedskabet: Sneryddere snydt for hundredtusinder af kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Mindst 39 ansatte, som har ryddet sne og is for Odense Kommunes vintertjeneste, har fået udbetalt for lidt i løn hos private entreprenører. Dermed har flere af entreprenørerne overtrådt kommunens arbejdsklausuler, der skal sikre at alle der udfører opgaver for kommunen får ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Når de kommunale veje i Odense bliver saltet og ryddet for sne og is, sidder der i mange tilfælde en underbetalt medarbejder bag rattet. Det viser en opgørelse over Kontrolenhedens indsatser fra 2020 til 2024.
- Vi kan selvfølgelig ikke lade vores veje og cykelstier rydde på vilkår, der er helt horrible. Vi skal sikre, at vores medarbejdere får den rigtige løn, siger byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), der har fået udleveret opgørelsen fra kommunens Kontrolenhed, der kontrollerer, at kommunens arbejdsklausuler bliver overholdt.
Fejl i 30 ud af 42 kontroller
Opgørelsen viser, at der i 2021 blev gennemført 42 såkaldte dokumentkontroller hos seks private entreprenører og 29 underleverandører, der alle udførte sne- og glatføreopgaver for Odense Kommunes vintertjeneste. I 30 af de 42 dokumentkontroller blev der afsløret overtrædelser af kommunens arbejdsklausuler.
- Det er kun en tredjedel af alle leverandørerne, der er undersøgt, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Dine og mine børn skal også have en god løn når de bliver voksne, lyder det fra Claus Skjoldborg Larsen.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Ifølge Odense Kommune er der i seks tilfælde inden for vintertjenesten og grønt vedligehold, der begge hører under afdelingen Fritid, Park og Vej, blevet opgjort bod og efterbetaling på i alt 765.000 kroner.
By- og Kulturudvalget besluttede på udvalgets sidste møde at bevilge 1,3 millioner kroner til nye koste til vinterberedskabet. Men på baggrund af Kontrolenhedens undersøgelser blev det derudover også indskærpet, at indsatsen mod social dumping skal forstærkes.
- Udvalget finder det helt uacceptabelt, at leverandørerne af vintertjenesten i den igangværende udbudsperiode ikke i højere grad har sikret overholdelse af de af Odense Byråd vedtagne klausuler, hedder det i beslutningen som Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte igennem.
K: - Skrevet af fagforeningen
Samtidig blev det pålagt By- og Kulturforvaltningen at undersøge om kontrolindsatsen over for leverandørerne til vintertjenesten, så kommunens klausuler kan overholdes.
Både løsgænger Andreas Møller, Venstre og rådmand Søren Windell (K) stemte dog imod udtalelserne.
Spis her eller med hjem: Ansatte kæmper med modsatrettede regler for køb af mad
De 14.000 ansatte i Odense Kommune skal holde tungen lige i munden, når de i arbejdsmedfør har brug for at besøge en restauration i byen. I de fleste tilfælde må de ansatte ikke sætte sig ned og spise, men det er helt i orden at tage maden fra samme restauration med hjem.
Nye regler i Odense Kommune betyder, at kommunens ansatte skal være særdeles opmærksomme, når de i forbindelse med deres arbejde, har brug for at drikke kaffe eller spise frokost ude i byen.
Reglerne betyder, at de ansatte kun må anvende caféer eller restaurationer, der har overenskomst eller har accepteret kommunens arbejdsklausuler, der sikrer, at forretningen har løn- og arbejdsvilkår på overenskomstlignende forhold.
Men ud af byens over 400 restauranter er det kun omkring 50 restaurationer, der overholder kommunens retningslinjer.
- Vi har en stor opgave med at komme ud og få fortalt om de her lidt komplicerede regler til vores ansatte, og vi får mange spørgsmål om hvordan man skal gebærde sig for at overholde reglerne, siger Cecilie Schwartz Førby, der er udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.
Nej til mad ved bord - ja til take away
Kommunens regler for brug af restaurationer er da heller ikke helt vandtætte. De ansatte behøver nemlig ikke bekymre sig om en restauration har overenskomst, hvis blot de ikke indtager maden eller drikkevarerne på restaurationen.
“Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem”
Ifølge udbuds- og kontraktchefen hænger det sammen med, at kommunen skal skelne mellem tjenesteydelser og varekøb.
- Arbejdsklausulen gælder ved køb af tjenesteydelser, men ikke varer. Det er ikke en regel, vi har fundet på. Det er sådan det er beskrevet i ILO-konventionen.
Må jeres ansatte holde et kort møde med en kop kaffe og en kage på café uden overenskomst?
- Hvis man køber en kop kaffe eller en sandwich, og tager den med sig, så er der per definition tale om et varekøb, så er arbejdsklausulen ikke gældende. Men hvis man sætter sig ned og drikker sin kaffe, og har noget betjening omkring det, så er der tale om en service, og så er arbejdsklausulen gældende, forklarer Cecilie Schwartz Førby.
Kan du forstå, at det for jeres ansatte og for restauranterne virker som en mystisk skelen?
- Det kan jeg sagtens forstå, men det er sådan reglerne er lige nu, men vi kigger ind i området, for jeg tror, at alle kan se, at det virker noget modsatrettet.
I restaurationsbranchen vækker de komplicerede regler også forundring.
- Jeg synes, at det er mærkeligt, at det skal sættes op på den måde, at der er forskel på om man spiser på restauranten eller tager maden med hjem. Det er bare mærkeligt, siger formanden for Restauratørforeningen i Odense Jonas Bäckström.
Godkende restauranter for de ansatte i Odense Kommune:
Her er det samlede overblik over de restaurationer ansatte i Odense Kommune kan benytte i arbejdsøjemed.
Spisesteder med samarbejdsaftale med Odense Kommune:
Odense Sport og Event, herunder Hotel Odeon og Odense Congresscenter
Spisesteder, som er på SKI-aftaler:
Listen herunder er et sammendrag af spisesteder, som er på SKI-aftalerne om henholdsvis hotelophold og konferencesteder. Listen er sidst opdateret i december 2023.
Scandic Odense
Hotel Ansgar, Slotsgården ApS
Hotel Plaza, Odense A/S
CABINN Odense
Frederik VI's Hotel
Hotel Knudsens Gaard
Hotel Odense
Hotel Odeon
Comwell H.C. Andersen Odense
Spisesteder i Odense som fremgår af listen på okforhold.dk:
Listen herunder er et udtræk fra den aktuelle liste på okforhold.dk pr. december 2023.
Café Deilig
Smageriet
Restaurant Fionie
Sunset Boulevard
Starbucks
City Hotel
Kentucky Fried Chicken
Hotel Odense
Restaurant Flammen
Carl's Jr.
Espresso House
Joe & the juice
Restaurant Nordatlanten
Bilka Bistro
Oluf Bagers Gård
Kokken & Co.
Kokken & Jomfruen
Odense Aafart
Odense Congresscenter
Hotel Knudsens Gaard
Tortilla Flats
Frederik VI's Hotel
Fangel Kro og Hotel
Smag & Smil
Birk & Conrad
Restaurant Næsbyhoved Skov
Comwell H.C. Andersen Odense
CABINN Odense
Milling Hotel Plaza
Tarup Center Pub
McDonald's
Sortebro Kro
Havnens Gourmet
Styrbæks
Grand Hotel Odense
Bone's
Skovbakken Restaurant Zoo
Burger King
Spisehuset i Tarup Center Odense
Casino Odense
Restaurant Carlsens Kvarter
Scandic Hotel Odense
Restaurant Marienlyst Odense
Kilde: Odense Kommune
Gælder også kommunens selskaber
Cecilie Schwartz Førby forklarer, at de samme regler gælder for de kommunalt ejede selskaber som for eksempel Odense Renovation.
- Via ejerpolitikken er Odense Renovation– ligesom Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Letbane og Vandcenter Syd underlagt krav om overholdelse af Odense Kommunes politiske beslutninger om arbejdsklausulen, når selskaberne foretager udbud. Hvis selskaberne foretager udbud af restaurationsydelser og lignende, skal selskaberne derfor stille krav om overholdelse af arbejdsklausulen, siger hun
Må medarbejderne på en kommunal institution spise på en restaurant uden overenskomst, hvis arrangementet bliver delvist støttet af Odense Kommune med et tilskud?
- Hvis et medarbejder-arrangement på en restaurant er helt eller delvist finansieret af Odense Kommune, så skal arbejdsklausulen overholdes.
Er der nogen form for kontrol af, hvordan reglerne bliver håndteret?
- Der er et stærkt ledelsesmæssigt fokus på overholdelse af arbejdsklausulen, og Borgmesterforvaltningen vejleder og oplyser jævnligt om brugen af arbejdsklausulen. Særligt for restaurationsområdet har Borgmesterforvaltningen desuden udarbejdet en vejledning, der er tilgængelig på kommunens indkøbsportal. Der er dog ikke nogen centraliseret kontrol af, hvorvidt de enkelte enheder i kommunen anvender arbejdsklausulen.
Er der en bagatelgrænse, og hvor går den?
- Der er ingen bagatelgrænse, siger Cecilie Schwartz Førby.
Svendborg Kommune indførte helt tilbage i 2018 krav om, at restaurationer, caféer og hoteller skal tilslutte sig arbejdsklausuler, hvis de vil være leverandør til Svendborg Kommune. Kravet gælder dog kun for leverancer på mere end 10.000 kroner.
ILO-konventionen
ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev vedtaget af den Internationale Arbejdskonference i 1949 og ratificeret af Danmark i 1955.
Efter konventionen skal der i kontrakter, der indgås med offentlige myndigheder, indsættes klausuler om, at vedkommende arbejdere skal sikres løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Konventionen er et instrument til at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige samtidig med, at den understreger statens forpligtelse som ”modelarbejdsgiver” for så vidt angår løn- og arbejdsvilkår.
Konventionen gælder alle kontraktforhold om byggeanlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester, som en offentlig myndighed måtte indgå.
Kilde: Rapport til Beskæftigelsesministeriets fra Udvalget om modvirkning af social dumping, 2012.
- Det var jo igen nærmest fagforeningen, der skrev det for dem, og der synes jeg, at vi begynder at politisere ind i et udvalg. Sikkerheden for, at vi overholder arbejdsklausulerne, ligger i borgmesterforvaltningen, mener rådmanden.
Men borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ser ikke noget problem i, at By- og Kulturudvalget gør opmærksom på uregelmæssigheder i løn- og arbejdsvilkårene i vintertjenesten.
- Man kan jo se, at der er dokumenteret uregelmæssigheder med løn og arbejdsvilkår i de nuværende kontrakter, og derfor er det jo klogt at være lidt ekstra opmærksom, når nu man skal indgå nye kontrakter, siger han.
Splittelse om revideret klausul
Det er langt fra første gang, at der bliver afsløret brud på kommunens arbejdsklausuler hos entreprenører, der arbejder for kommunen. Tidligere har Kontrolenheden fundet uregelmæssigheder hos Odense Letbane, og i foråret sidste år kunne Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afslører omfattende løndumping hos underleverandører, der udførte opgaver på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn.
Onsdag skal Odense Byråd tage stilling til en revideret udgave af de arbejdsklausuler, der for første gang trådte i kraft i 2013. Men selv om Venstre og Konservative var tilhængere for et årti siden, vælger begge partier nu at stemme imod skærpede arbejdsklausuler.
- Jeg synes, at der er en mistænkeliggørelse af alle dem vi handler med, som jeg ikke bryder mig om. Jeg synes, at det går igen, at vi ikke stoler på erhvervslivet, og at det private erhvervsliv er noget farligt noget, der snyder folk, hvad det jo ikke er, siger den konservative rådmand. Han frygter også, at arbejdsklausulerne i en ny udgave vil skabe ekstraomkostninger hos virksomhederne.
- Vi skal sørge for, at borgernes penge bliver brugt bedst muligt, men vi skal heller ikke bruge dem på en måde, så de ting vi skal ud og købe bliver unødvendigt dyre, fordi vi lægger et stort administrativt bøvl oven på dem, vi handler med.
Kringlede regler for restauranter bremset i sidste øjeblik
Brancheorganisationen Horesta kalder en foreslået ændring af de sociale arbejdsklausuler i Odense Kommune for "et unødigt og ukonstruktivt benspænd". Fagforbundet 3F frygter omvendt, at forslaget vil føre til en større gevinst ved at snyde. Sagen skulle have været afgjort i på byrådsmødet onsdag, men er i 11. time blevet udskudt.
En beslutning med vidtrækkende konsekvenser er på vej, når byrådet i Odense i den nærmeste tid skal sige ja eller nej til at indføre nye arbejdsklausuler og sociale klausuler.
Sagen skulle have været afgjort på byrådsmødet onsdag, men blev tirsdag i sidste øjeblik udskudt og sendt retur til Økonomiudvalget med begrundelse i de høringssvar, der er indkommet.
Klausulerne har til formål at modvirke social dumping og sikre de ansattes løn- og arbejdsvilkår i de virksomheder, kommunen indgår aftaler med.
De nye retningslinjer får betydning for alt lige fra kommunale restaurantbesøg til kæmpekontrakter på skolerenoveringer eller vedligeholdelse af byens veje, men forslaget møder hård kritik fra flere sider.
Blandt andet fra Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, som f.eks. kalder svarfristen i forbindelse med fremlæggelsen af dokumentation for overholdelse af klausulens forpligtelser for "et unødigt og ukonstruktivt benspænd, der ikke fremmer virksomhedens mulighed for reelt at sikre virksomhedens dokumentation".
"Således er Horesta kritisk over for den række af yderligere stramninger, der følger med den reviderede arbejdsklausul. Og Horesta er ligeledes stærkt bekymret for den voksende administrative byrde, som Odense Kommune pålægger ikke-overenskomstdækkede virksomheder, der gerne vil leve op til klausulens bestemmelser", lyder det i brancheforeningens høringssvar.
Billed-id og mere kontrol
Kort fortalt vil forslaget på en række områder stramme op på vilkårene for at indgå kontrakter med Odense Kommune.
For eksempel med krav om billedlegitimation på ansatte og om at opbevare dokumentation efter kontraktudløb. Desuden må lønsedler ikke må være anonyme og udbetaling af løn skal ske via et digitalt betalingssystem. Alt sammen for at gøre det lettere at opklare, hvis der er foregået social dumping.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
I de nye klausuler indgår også nye krav til, hvordan og hvornår orientering om brug af underleverandører skal ske. Erfaringsmæssigt er risikoen for overtrædelse af arbejdsklausulen større, jo længere leverandørkæden er. Manglende indberetning af underleverandør medfører bod.
Desuden foreslås det, at leverandørens misligholdelse af arbejdsklausulen i andre kontrakter mellem Odense Kommune og leverandøren kan indgå i vurderingen af, hvorvidt den enkelte kontrakt er misligholdt.
"Dette er en skærpelse i forhold til tidligere", lyder det i oplægget til politikerne.
Formålet er, at leverandøren ikke skal kunne spekulere i systematisk at begå mindre overtrædelser af arbejdsklausulen i flere kontrakter, uden at det tæller i en samlet vurdering.
Slipper billigere
Forslaget indeholder dog også lempelser.
F.eks. foreslås det at nedsætte det maksimale bodsbeløb ved overtrædelser per dag fra 2.000 kroner til 1.000 kroner per ansat. Desuden foreslås en øvre grænse for bod for manglende dokumentation, så boden maksimalt kan pålægges i to måneder.
Den del bekymrer fagforbundet 3F, som påpeger, at det vil have den uheldige virkning, at jo større entreprisen er, jo mindre er konsekvensen for ikke at overholde arbejdsklausulen.
"Dette vil i praksis betyde, at der i de store entrepriser vil være et forsvindende lille incitament til at overholde klausulen, da risikoen for en bod på kroner 1000 per dag per ansat, efter vores erfaringer, ikke vil afskrække fra at snyde på vægtskålen, da gevinsten ved snyd ofte vil være større", lyder det i 3F's høringssvar.
Dramatisk debat i vente
Odense Kommune begrunder bl.a. forslaget om nye klausuler med, at kommunens kontrolenhed har erfaret en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter.
"Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden", fremgår det bl.a. af dagsordensteksten.
Politikerne i Odense Byråd sidder med den endelige beslutning, og sagen skal forventeligt i den nærmeste fremtid behandles af byrådet, efter at den har været en ny tur forbi Økonomiudvalget. På forhånd er der lagt op til drama.
For da sagen første gang var til behandling i Økonomiudvalget tog Søren Windell og Tommy Hummelmose fra Konservative samt Christoffer Lilleholt og Claus Houden fra Venstre forbehold. Intet tyder altså på enighed.
Forstår ikke modstand
Den reviderede arbejdsklausul forventes dog at glide glat igennem byrådet, da flertallet bestående af Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet stemmer for en opdateret arbejdsklausul. Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår ikke, at nogle partier er imod.
- Jeg synes simpelthen, at det er uordentligt af Venstre og Konservative. Efter 10 år med gode erfaringer med arbejdsklausuler vender de det gode arbejdsmiljø og de ordentlige forhold ryggen, siger han og tilføjer:
- Jeg er fuldstændig uforstående over for deres modstand. Der er ikke sket ændringer i det administrative, det er marginalt, og det er ganske få ting, man skal leve op til, og hvis man har ordentlige løn og arbejdsvilkår, så har man ikke noget problem.
De 10 fynske kommuner har et samarbejde om arbejdsklausuler, og den reviderede arbejdsklausul skal derfor også vedtages i Fyns ni øvrige kommuner. Både i Nyborg, Assens og Nordfyns Kommuner, hvor der er borgerligt flertal, er den reviderede arbejdsklausul, i januar i år blevet vedtaget.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her