Meldinger om slagsmål: Politiet var massivt til stede i Vollsmose

Det kunne ikke udelukkes, at personer bag uroligheder i Vollsmose bar våben, og derfor var politiet massivt til stede.

Fyns Politiet sendte fredag eftermiddag et større antal biler og betjente til Odensebydelen Vollsmose.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger skete det på baggrund af meldinger om uro og slagsmål i bydelen. 

Årsagen til, at det udløste et massivt politiopbud, var, at det ikke kunne udelukkes, at nogle af de involverede bar våben.

Men da politiet ankom til stedet, var gruppen gået hver til sit, fortæller vagtchef Torben Jakobsen til TV 2 Fyn.

- Det sker en gang imellem. Vi får en anmelde om, at der er en masse mennesker forsamlet. Det gør, at vi kører derud med nogle biler, siger han.

quote Der er nogen, der har været uenige om noget ved det pizzeria

Torben Jakobsen, vagtchef hos Fyns Politi

Ingen ville tale med politiet

Urolighederne var opstået foran et pizzeria ved Center Øst, og anmeldelsen rullede ind kort efter klokken 13.30.

- Der er nogen, der har været uenige om noget ved det pizzeria. Vil ville gerne finde ud af, hvad der er forgået, men der var ikke nogen, der ville tale med os, siger vagtchefen.

Han fortæller samtidig, at politiet kørte skærpet patruljering i området et stykke tid bagefter, men at der efterfølgende har været roligt.

Oversigt

    Oversigt