Mere hjælp til døende

Flere og flere melder sig som frivillige til at hjælpe døende. Og der bliver brug for endnu flere i fermtiden.

En tæt samtale mellem en døende og en frivillig. Det er den hjælp 18 frivillige yder på Hospice Fyn.

- De kommer menneske til menneske og har meldt sig til at gøre noget godt for de mennesker, som vi har herude i den sidste tid, fortæller afdelingssygeplejerske på Hospice Fyn Anne Mette Krebs.

Stadig flere vælger at blive frivillige på de 17 hospicer rundt om i landet.

- Mange steder er det sådan, at frivilligekoordinatorerne siger, at de ikke har tid til at gå ud og spørge, fordi der kommer så mange, de kan vælge imellem, siger Tove Videbæk, formand for Hospice Forum Danmark.

Det oplever det nye hospice også, der åbner på Sydfyn til oktober. Her har frivillige allerede meldt sig.

- Vi har kontakt til en del, og vi har også fået en del henvendelser, siger bestyrelsesformand i Hospice Sydfyn, Jørgen Andersen.

En af dem er Knud Dejgaard. Han er stoppet på arbejdsmarkedet og vil gerne yde sin hjælp.

- Det jo fordi jeg gerne vil hjælpe andre mennesker, og jeg synes da også, jeg får noget ud af at have så tæt kontat med folk, der har brug for at få hjælp, siger han.

Større behov for hospice

Hospice Forum Danmark forudser dog, at nye patientgrupper med KOL og hjerte- karsygdomme vil øge behovet for hospice.

Det var et af temaerne på lørdagens landsmøde.

- Hvis vi skal haveplads til de grupper også, jamen så skal vi have dobbelt så mange. Så skal vi have 400 - 450 hospicepladser i Danmark, så så er vi kun halvvejs, siger Tove Videbæk.

Også hjælp til døende i hjemmet vil være et stigende behov.

- Og så kan de frivillige hver der gøre en indsats, og der er allerede mange steder i Danmark, hvor man er i gang med at sende frivillige ud i hjemmene, fortsætter Tove Videbæk.

Det kræver uddannelse og kurser, for de frivillige skal vide lidt om sygdom og om, hvordan man taler med en uhelbredeligt syg og hvordan man opfører sig overfor de pårørende.

I fremtiden vil de mange nye opgaver med døende kræve en form for specialisering af de frivillige.

- Der vil blive et stigende behov, hvor man finder størst anvendelse for de frivilliges kræfter helt sikkert. Flere og flere kompetencer som kan udvikles i den retning, siger Anne Mette Krebs.

Oversigt

    Oversigt